Melanie Denise i rød kjole med krone og Miss Woman 2025-bånd står på en balkon ved solnedgang.
Melanie Denise "Miss Woman" 2025

"Ex on the Beach"-stjerne har fundet kærligheden

Nu afslører realitydeltageren, at kærligheden er fundet langt væk fra de rullende kameraer

Logo farve

Nu er kærligheden landet hos Melanie Denise Hansen. Det bekræfter hun i dag over for Realityportalen, efter hun i går delte en opsigtsvækkende story på Instagram.

Artiklen fortsætter under videoen: 

På billedet ses Melanie holde en mand i hånden - hans ansigt er skjult, men romantikken er umulig at overse. Og nu slår hun fast, at der bestemt ikke er tale om en tilfældig fyr.

– Der er sket noget. Jeg smiler lidt ekstra for tiden, og det er ikke helt uden grund, skriver hun hemmelighedsfuldt til Realityportalen og fortsætter:

– Jeg kan ikke sige for meget lige nu, men der sker nogle spændende ting. Der er en særlig en i mit liv, ja… Jeg glæder mig til at dele mere, når tiden er rigtig, og resten må jeg gemme til det rette tidspunkt.

Melanie Denise er kendt fra "Ex on the Beach", hvor hun i sin sæson 9 aldrig fandt den store kærlighed i villaen. Men nu langt væk fra de rullende kameraer, ser det ud til, at hun har fundet kærligheden.

Hvem den heldige fyr er, holder hun dog for sig selv lidt endnu.