Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Lægger du benene over kors? Det kan både give hævede ben, åreknuder og hofteskader.
Foto: Alamy Er du en af dem, der ubevidst lægger benene over kors hele tiden? Her er grundene til, at du skal lade være.

Benene lagt over kors

6 gode grunde: Derfor skal du ikke sidde med benene over kors

Og tre tips til at holde op med at sidde med benene over kors.

Hvordan har du placeret dine ben lige nu? Tjek det lige. Om du sidder i ved dit skrivebord på jobbet, i bussen eller toget på vej hjem eller i sofaen med din telefon eller iPad i hånden, mens du læser denne artikel: Der er en god chance for, at du har placeret dit bentøj over kors. Hold lige op med det. Sandsynligvis er det ikke særligt sundt for dig.

- At sidde med benene over kors er ikke noget problem isoleret set, fortæller fysioterapeut Jakob Hansen, der er indehaver af klinikken Fysioteam.

- Problemet afhænger af, hvor ofte du gør det, i hvor lang tid du gør det, og hvor ensidigt du gør det. Hvis du ofte gør det med det samme ben og lang tid ad gange, så kan der godt opstå et problem, siger han.

ALT.dk har interviewet to fysioterapeuter om, præcis hvilke gener du kan opleve, hvis du er en hyppig korslægger.

 

LÆS OGSÅ: 11 råd du ikke kendte i forvejen: Sådan slipper du af med din blærebetændelse

 

1. Du afklemmer dine nerver

- Når du sidder med benene over kors, sidder du ofte i en lidt mere afslappet stilling. Du glider som regel lidt mere ned i stolen, og dermed sidder du og hænger i ryggen og bækkenet bliver drejet skævt, siger Christina Dam Rekstad. Hun er fysioterapeut og personlig træner ved Jorcks Studio.

Der skal helst være så meget balance i din krop som muligt, så belastningen på led og muskler er minimal. Det gælder både, når du står og når du sidder. Bl.a. kan du med den skæve siddestilling risikere at afklemme dine nerver.

- Du kan påvirke en af de nerver, der ligger på ydersiden af underbenet. Det kan medføre dropfod: Det vil sige, du ikke kan løfte din forfod, når du står op. Det er en klassiker hos folk, der sidder meget med benene over kors, fortæller Rekstad.

I værste fald kan du også påvirke strukturerne i ryggen og afklemme nerver i rygsøjlen, forklarer fysioterapeuten.

- Det er sjældent, du sidder med et pænt svaj i lænden og ellers lige op og ned, når du har benene over kors. Det gør også, at du kan lave en lille nerveafklemning i ryggen, siger hun.

Det kan bl.a. resultere i smerter, der stråler ud i benene. 

 

2. Det påvirker din koncentration

Den dårlige holdning, den afslappede siddestilling giver, påvirker også din vejrtrækning.

- Det bliver svært at trække vejret ordentligt, når du sidder og falder sammen, og du får svært ved a at lave en god vejrtrækning ned i maven, siger Jakob Hansen og fortsætter:

- Vejrtrækningen påvirker stort set alt. Hjernen og dit centrale nervesystem har brug for brændstof. Hvis du tilvænner dig et mønster, hvor din vejrtrækning ikke er god, så har det konsekvenser. Bl.a. kognitive konsekvenser som at kunne koncentrere sig og levere hjernemæssigt.

 

LÆS OGSÅ: Atjuh: Er du forkølet? Her er 5 ting du kan gøre for at blive rask

 

3. Du sidder i den samme stilling for længe

- De fleste har et favoritben, de lægger over det andet. Så kommer man nemt til at sidde i den sammen stilling over lang tid. Den bedste stilling vil altid være den næste, siger Christine Dam Rekstad.

Med det mener hun, at du hele tiden bør ændre din stilling, så du ikke kommer til at hænge i hofter og led. At sidde med benene over kors er dejligt afslappende, og derfor bliver det hurtigt en vane, du kommer til at falde tilbage i, helt uden du lægger mærke til det. Derfor glemmer din krop også nemt, at den faktisk har behov for at ændre stilling ofte for at være i balance.

 

4. Du kan få hævede ben

Sidder du med benene over kors, risikerer du at lukke en smule af for blodomløbet.

- Det påvirker blodcirkulationen på en negativ måde, så tilbageløbet i dine vener ikke bliver godt, og det belaster din krop på en uhensigtsmæssig måde, siger Rekstad.

Bl.a. kan du risikere at få hævede ben. Er det en gene, du døjer med, bør du overveje, om du sidder forkert.

 

5. Du kan få åreknuder

Det dårlige blodomløb kan også øge din risiko for at få åreknuder.

- Men der skal der noget til. Hvis du i forvejen er disponeret for den slags og sidder meget med benene over kors, kan det godt give problemer, siger Jakob Hansen.

 

LÆS OGSÅ: 6 uventede fordele ved at sove nøgen 

 

6. Det kan være skyld i træningsskader

Hvis du igennem mange år har haft en tendens til at lægge benene over kors, hver gang du har sat dig ned, kan du have muskler, sener og ledbånd, der på den ene side af benet er forkortede og på den anden side er forlængende. På samme måde kan der være opbygget en muskulært og strukturel ubalance omkring dit hofteled.

- Det kan godt give nogle problematikker over tid. Hvis du løbetræner og har nogle muskler og sener, der er stramme på den ene side og lidt lange på den anden side, så ender det med, du løber på et udaddrejet ben. Det kan give knæproblemer, lændeproblemer og hofteproblemer, siger Jakob Hansen.

Især i sportsgrene som løb og cykling, hvor du gentager den samme bevægelse mange gange, vil du have risiko for at få en overbelastning.

 

LÆS OGSÅ: Lider du af uro i benene? Så mangler du måske dette i din kost

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du drikker Cola Zero

LÆS OGSÅ: Nej, du bliver ikke tyk - og 8 andre gode undskyldninger for at spise mere pasta

Det kan du gøre for at holde op med at sidde med benene over kors

  • Sid på en stol, hvor sædet hælder skråt fremad. Det tvinger dig til at sidde på dine sæddeknuder og lukke op i hofterne. Køb evt. en skråpude og læg den oven på din egen stol, om det så er på jobbet eller hjemme ved middagsbordet.
  • Sid på en pilatesboldt i stedet for på en kontorstol. Det forhindrer dig også i at sidde med benene over kors.
  • Stil et ur, der minder dig om, at du skal skifte stilling hvert kvarter. Sørg også for, at det ikke altid er en ny siddestilling, du skifter til. Det er sundt at stå op.
Se, hvad vi ellers skriver om: Sund livsstil og Kroppen