alt.dk Sundhed

Boost din fordøjelse med disse fødevarer

De fleste elsker smagen af sødt og salt, men går en stor bue uden om mad, der smager bittert. Men skal man tro forskerne, så er det ærgerligt, for bitterstofferne gavner din sundhed og er uundværlige, når det gælder om at opretholde en god fordøjelse.

Af: Pernille Lewinsky Kofoed
Foto: Getty Images Af: Pernille Lewinsky Kofoed
Foto: Getty Images

Sundhed Sundhed

Hendes Verden Hendes Verden

6. Apr 2021 - 09:00

Rucola, grapefrugt, rosenkål og julesalat. Bitterstoffer findes i de fleste frugter, grøntsager og krydderurter i større eller mindre grad, men det er de færreste af os, der bryder os om mad, der smager bittert. Derfor er mange af de grøntsagssorter, der traditionelt indeholder mange bitterstoffer, enten gået i glemmebogen, eller også er bitterstofferne med tiden blevet fjernet igennem udvikling og forædling af nye sorter – og det er faktisk ærgerligt.

Disse særlige plantestoffer, der giver frugt og grønt deres bitre smag, har nemlig vist sig at have en række positive sundheds- og helbredsmæssige egenskaber og spille en afgørende rolle for din krop. Foruden at bitterstofferne menes at stimulere fordøjelsen, fremme appetitten og styrke den naturlige tarmflora, så viser et dansk forskningsprojekt (Maxveg), som skal kortlægge de sundhedsmæssige gevinster ved at spise bittert, at bitterstoffer også har en positiv virkning på sundheden.

Ifølge forskerne, kan mere bitter mad på menuen nemlig være med til at beskytte mod en række alvorlige livsstilssygdomme og nedsætte risikoen for bl.a. hjertekarsygdomme, forskellige kræftformer, type-2 diabetes og styrke immunforsvaret.

Her kan du finde det bitre:

Der findes bitterstoffer i en lang række populære fødevarer som fx kaffe, mørk chokolade og øl. Men også grøntsager, frugter, krydderurter og nødder indeholder bitterstoffer i større eller mindre grad. Visse fødevarer indeholder særligt mange gavnlige bitterstoffer. Det gælder bl.a.:

Forskellige salater: Særligt endive (julesalat), rucola, radicchio, frisée og vårsalat
Alle kålsorter: Særligt rosenkål og broccoli, men også blomkål, savoykål, hvidkål, spidskål og grønkål
Urter og krydderurter: Mælkebøtte, humle, pebermynte, timian, salvie, karse, brøndkarse
Frugt: Grapefrugt, lime, citron, kiwi, papaya (kernerne)
Rodfrugter: Bitre gulerødder, knoldselleri
Artiskokker
Grøn peber
Agurk
Bladselleri
Radiser
Pigeonæbler
Ingefær
Nødder, særligt valnødder
Kaffe
Mørk chokolade, min. 70%
Øl
Tonic
Forskellige urteteer: Fx baldrian, tidsel, malurt, røllike og brændenælde

Hvad er bitterstoffer egentlig?

Bitterstofferne tilhører de over 30.000 forskellige såkaldt sekundære plantestoffer, som hjælper planterne med at forsvare sig imod insekter og skadedyr, der gerne vil spise af planterne. Bitterstofferne findes i en lang række frugt, grøntsager, rødder og krydderurter, hvor de tilfører en bitter smag. I modsætning til de primære plantestoffer (kulhydrat, fedt, protein, vitaminer og mineraler) har bitterstofferne ingen næringsegenskaber, men derimod en positiv effekt på helbredet. De ældre sorter af grøntsager har et langt større indhold af bitterstoffer end dem, vi finder i supermarkedet i dag.

Sådan virker bitterstofferne i din krop

Når bitterstofferne rammer tungen, vil den registrere den bitre smag. Det stimulerer spytkirtlerne i munden og sætter gang i spytproduktionen samt nervebanerne i maven. Da stofferne foruden at aktivere fordøjelsessafterne og fordøjelsesenzymerne i tarmen også stimulerer tarmens bevægelser, har de derfor mange gavnlige funktioner i forhold til fordøjelsen, og særligt fedtholdig mad bliver lettere og hurtigere fordøjet, da bitterstofferne også medvirker til at stimulere dannelsen af galde.

Bitterstofferne er bl.a. med til at:

Fremme appetitten
Stimulere fordøjelsen
Modvirke oppustethed og forstoppelse
Virke krampeløsende, betændelseshæmmende og antibakterielt
Styrke tarmfloraen og immunforsvaret
Hæmme trangen til at spise sødt
Reducere risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, herunder hjertekarsygdomme, diabetes og forskellige former for kræft.

Kilder: Seniorforsker Ulla Kidmose, Århus Universitet/Maxveg-projektet, Bittersund.dk, kost.dk, Prevention.com

Læs også

LÆS OGSÅ