Christy Turlingtons 5 sunde tip
SPONSORERET indhold

"Yoga betyder alt for mit fysiske og mentale helbred"

Smukke Christy Turlington er vild med løb og yoga. Vi talte med hende om at elske at stå på hovedet og tænke på mad, når hun løber.

Af:: Kicki Thomsen Foto: Getty Images / PR
11. jul. 2015 | Sundhed | ALT for damerne

1// Løb organiserer tankerne
− Løb er en medi-tativ oplevelse for mig. Jeg løber uden musik eller andre distraktioner. Det er ikke, fordi jeg ikke tænker, når jeg løber, tværtimod får jeg tænkt en masse ting igennem og organiseret mine tanker. En af mine maratontanker ved sidste løb var: "løb hurtigere!" Jeg ville slå min egen tid, og det gjorde jeg også. Jeg tænkte også på, hvad jeg ville spise, når jeg nåede målstregen. Jeg var ikke sulten, da jeg løb, men efter tre timer, oparbejder man en appetit!

LÆS OGSÅ: 10 tip til et sundere køleskab

2// Oplad batterierne med yoga
– Jeg kan ikke forestille mig et liv uden yoga. Det betyder alt for mit fysiske og mentale helbred. Yoga er både mental, fysisk og spirituel træning på samme tid. Det giver mig balance, centrering og genoplader mine batterier. Jeg elsker det! Og ved at kombinere yoga og løb har jeg fundet den perfekte balance. For mig komplementerer de to hinanden på en meget yin og yan-agtig måde. Yoga handler på alle måder mere om at åbne op og om smidighed. Jeg tror, løb alene ville give en alt for stor belastning af min krop og gøre musklerne stive.

3// Du kan mere, end du tror!
− Mange synes ikke, at de er smidige nok til dyrke yoga eller hurtige nok til løb. Og at de derfor ikke egner sig til det. Sådan havde jeg det også selv før i tiden. Men man bliver så overrasket og glad, når man opdager, at man kan mere, end man troede.

4// Vær i kroppen, og lyt til den
− Yoga handler ikke om mål. Det handler om at være til stede i nuet og at stræbe efter sindsligevægt, og om bare at være i kroppen og at lytte til den. Da jeg begyndte at dyrke yoga, var jeg meget optaget af at lære at stå på hovedet. Men det gik op for mig, at yoga netop ikke handler om at være fikseret på et bestemt mål.

5// Bedste og værste yogaøvelse
− Jeg har ikke én yndlingsstilling, men jeg kan rigtig godt lide hovedstand – i alle mulige varianter. Hvis jeg skulle vælge én yogastil-ling, så ville det nok være enten hovedstand eller skulderstand. Når du står på hovedet, spejlvender du hele din måde at tænke og leve på. Jeg bryder mig mindst om split, som også er en af de sværeste yogastillinger. Det er aldrig lykkedes mig at gå i fuld split, og det er nok også den stil-ling, jeg ville springe helt over, hvis jeg trænede alene og ikke havde en lærer til at presse mig.


LÆS OGSÅ: Sov godt: 10 gode råd, der virker

LÆS OGSÅ: 11 sunde blogs, der er værd at følge

LÆS OGSÅ:  Dit ansigt afslører alt om din sundhed