Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Dans dig glad
Det bliver umuligt at stå stille, når Silas Holst og Jan Svensson sætter gang i ALT for damernes danseevent.

ALT for damernes DANS DIG GLAD

Dans dig glad med Silas Holst & Jan Svensson: Se, hvordan DU kommer med

Vi garanterer, at du får brugt både lattermuskler og hofter. To kendte og topprofessionelle dansere står klar. Tilmeld dig nu!

Det bliver umuligt at stå stille, når Silas Holst og Jan Svensson sætter gang i ALT for damernes danseevent "Dans dig glad" d. 11. november i København kl. 9:30 – 12:30 og kl. 14:00-17:00.

Klik her for at tilmelde dig "Dans dig glad – med ALT for damerne"

Formålet med ALT for damernes "Dans dig glad" danseevent er i sin enkelthed at give dig en formiddag eller eftermiddag fyldt med latter og sjov! Vi får dig til at slippe kontrollen og løsne op i kroppen, når vi tænder musikken og giver den gas. Dans har nemlig den fantastiske egenskab, at det kan booste selvtilliden og give fornyet energi. Hjernen frigiver simpelthen en masse endorfiner, som giver den helt naturlige følelse af lykke og overskud.

Kom enten alene eller tag din mor, søster eller veninder under armen. Uanset hvor mange eller få I er, så lover vi en formiddag fyldt med socialt samvær og masser af livsglæde.

Vi danser i selskab med Silas Holst og Jan Svensson, som har sammensat nogle lækre dansetrin til dig, der nok skal få selv den mest generte danser ud på gulvet. Og du behøver ikke at være Saturday Night Fever-kompetent for at danse med. Så længe du er klar på at have en festlig formiddag eller eftermiddag fyldt med latter, så er arrangementet lige noget for dig.

Igen i år kan du købe den eftertragtede Dance, Dance, Dance T-shirt på selve dagen. T-shirten er lavet i samarbejde med Noa Noa og koster 150 kr.

Vi glæder os til at se dig. Forhåbentlig kan vi smitte med lidt danseglæde midt i efterårshumøret!

De praktiske spørgsmål

Hvornår er det?
København: Søndag d. 11. november 2018. Dørene åbner kl. 8.30 og kl. 13.00.

Hvor lang tid varer det?
Eventet varer 3 timer, og der er indlagt pauser undervejs. Eventsene er fra klokken 9.30-12.30 og fra kl.14-17.

Hvad koster det?
300 kroner pr. person + gebyr for tre danseglade timer.

Hvor er det henne?
Terminalerne i København

Kan jeg parkere tæt på?
Der er fri parkering på Terminalernes parkeringsområde.

Er der garderobe til mine ting?
Der er gratis garderobe.

Sælger i vand?
Alle deltagere får en gratis flaske vand sponsoreret af REMA 1000, som kan fyldes op undervejs. Du kan derudover tage egen drikkedunk med. 

Sælger I mad?
Det er muligt at forudbestille lækker mad fra Lagkagehuset, når du køber din billet.

Hvad skal jeg tage på?
Tag noget behageligt tøj på, som du kan bevæge dig i. Vi anbefaler hellere en sportstop og kondisko end jeans og stilletter ;)

Hvordan tilmelder jeg mig?
Du klikker på linket "Tilmeld dig her!", hvor du vil blive ledt hen til Dans dig glad-billetsalget. Du kan sagtens købe til flere ad gangen.

Klik her for at tilmelde dig "Dans dig glad – med ALT for damerne"

Se, hvad vi ellers skriver om: Dans