Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Denne kur hjalp Signe af med en irriteret tyktarm
Foto: Peter Nørby

Denne kur hjalp Signe af med en irriteret tyktarm

Signe Windfeld havde store problemer med maven, indtil hun begyndte at følge Low Fodmap-diæten. Den er besværlig, men har lindret hendes symptomer på irriteret tarm markant.

For tre-fire år siden begyndte jeg at have problemer med luft i maven, føle mig oppustet og have mavesmerter. I forbindelse med måltider kunne jeg få mavekramper, hvor jeg var helt nede og bide i græsset. Det gik ud over mit sociale liv. Det var for eksempel svært at være til middag og så forklare, hvorfor man skulle sidde på toilettet en halv time bagefter.

– Jeg tog til lægen og blev undersøgt, men hun kunne ikke se noget i prøverne. Til gengæld nævnte hun Low Fodmap-diæten (Fodmap står for Fermenterbare Oligosakkarider Disakkarider Monosakkarider and Polyoler, red.).

LÆS OGSÅ: 7 sundhedsråd du absolut ikke skal følge

– Diæten er kompliceret, men jeg var nået til et sted, hvor jeg måtte tage ansvar for mig selv. Jeg kontaktede derfor diæstist Mette Borre, der har skrevet flere bøger om Low Fodmap, og fik en konsultation. Tanken bag Low Fodmap er, at der er en gruppe af fire kulhydrater, som nogle af os har svært ved at nedbryde. Når vi spiser dem, får vi blandt andet smerter og luft i maven. Kulhydraterne findes i en masse ting, f.eks. rug, hvede og løg.

– Kuren har inddelt fødevarerne på den måde, at nogle er røde, det vil sige, at dem må man slet ikke spise, andre er gule og dem må man spise lidt af, og så er der de grønne, som man må spise så meget af, som man har lyst til. Ideen er så, at man i en periode på fire-otte uger følger diæten fuldstændigt og så langsomt begynder at introducere de forskellige fødevarer igen, så man finder ud af, hvad man kan tåle.

– I dag er det sådan, at jeg til morgenmad spiser 25 gram havregryn med speltflakes - man må godt få lidt havregryn, og spelt er heller ikke noget problem - med laktosefri mælk, hvorimod jeg før i tiden spiste en stor portion havregryn med almindelig mælk. Til frokost spiste jeg før masser af rugbrød, men i dag spiser jeg f.eks. en speltbolle med ost, der kun indeholder meget lidt laktose, og så f.eks. en banan og noget peberfrugt. Og til aftensmad spiser jeg de grøntsager, jeg må få, og kød – man må få alt kød.

LÆS OGSÅ: 11 råd mod stress - der virker 

– Det kan være svært at holde styr på 500 fødevarer, men appen "Fodmap Diet" hjælper mig. Jeg begyndte på diæten i november, og efter to uger havde jeg det bedre. Og selvom mine symptomer ikke er helt væk, er min livskvalitet højnet.

Signes råd til andre med irriteret tarm:
Lad være med at affinde dig med kroniske smerter i maven.

Har du symptomer, så bliv undersøgt grundigt hos lægen, og finder man ikke noget der, så prøv om Low Fodmap-diæten kan hjælpe dig.

Når du er i gang med din diæt, så fortæl om det. Det er meget nemmere, når folk forstår, hvorfor du spiser, som du gør.


LÆS OGSÅ: Drop kurerne: Sådan lever du sundt en gang for alle

LÆS OGSÅ: 5 lynkure, der kickstarter dit vægttab

LÆS OGSÅ: "Jeg har aldrig været på en rigtig slankekur"


Signe Windfeld, 21 år

Problem
Irriteret tarm.

Arbejde
Medicinstuderende på Aarhus Uniersitet.

Privat
Bor sammen med en veninde.
Se, hvad vi ellers skriver om: Irriteret tyktarm, Luft i maven, Oppustet mave og Kost