-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Nytårsforsæt: Derfor skal du ikke fortælle andre om dine mål
Her er en metode, vi ikke har prøvet før.
Fortæl andre om dine mål. Det, troede vi, var hemmeligheden bag at gennemføre et hvert nytårsforsæt og ambitiøs målsætning. Det er den metode, vi f.eks.har brugt, når vi har testet, hvad der sker, når man ikke spiser sukker i tre uger. Eller når vi har forsøgt at tabe os med Anne Bechs kostplan. Men faktisk er det bedre at holde dit mål for dig selv, mener erhvervspsykolog Helen Eriksen.
- I stedet for at sprede energien og bruge alt krudtet på at fortælle alle mulige mennesker; jeg har tænkt mig at gøre det, og det, og det, er det bedre at holde det for dig selv. Så kan du altid overraske dine omgivelser – og ikke mindst dig selv – bagefter og sige: Yes, jeg gjorde det, siger hun.
At fortælle til Gud og hver mand, at du har tænkt dig at gennemføre et halvmaraton, at du helt dropper sukker, eller at du ikke længere vil ryge, kan i følge psykologen ende i en ond spiral af brudte løfter og punkterede ambitioner, når du alligevel ikke når i mål.
- Det ender med, at du får mistillid til dig selv, mister respekten for dig selv – og andre mister faktisk også tilliden til dig, siger hun.
Helen Eriksen understreger dog, at rådet om at meddele venner og familie, at du har sat dig et mål, stadig virker for nogle.
- Nogle gange kan det bestemt være godt at sige til andre: Nu gør jeg det! For så er du hængt op på det. Det er bare ikke alle, det virker for, siger hun.
Så er det bedre at mærke efter i maven og overveje:
- Var det måske en bedre ide, at jeg bar det for mig selv, så det faktisk er min styrke, at kun jeg ved det, og at jeg ved, jeg er i gang med at gennemføre det. Det giver også mindre afhængighed af andres anerkendelse.
Afhængig af anerkendelse
For ifølge Helen Eriksen lever vi i en kultur, hvor vi hele tiden skal præstere, og derfor er blevet afhængige af, at andre hele tiden anerkender, hvad vi gør. Det betyder, at vi ubevidst foretager os ting for at andre skal give et godkendende 'like', der fortæller os, at vi er gode nok.
- Det kan være en god ide at komme lidt på afvænning fra andres anerkendelse: Min selvrespekt og min anerkendelse, det er faktisk nok. Andre må mene, hvad de vil. For mig er det nok, at jeg kommer et lille stykke hver dag, og det anerkender jeg mig selv for.
Vælg med omhu
Ifølge en anden ekspert, udviklingskonsulent og coach, Anja Vintov, skal du til gengæld vælge dit mål med omhu, når du er alene om projektet, og ikke har nogen til at holde dig i ørene. Hun anbefaler, at du spørger dig selv:
- Hvorfor har du behov for at lykkes med xxx? Hvad vil det give dig at nå i mål med dit forsæt? Hvad kan du være usikker på undervejs og bagefter? Hvad kan du være tilbøjelig til at bruge som undskyldninger? Start med at stille dig selv alle de mere eller mindre behagelige spørgsmål, der skal afdække, om du virkelig mener, at nu er det nu!, siger hun.
Hvis ikke du er tilstrækkeligt afklaret omkring, hvorfor du vælger at kaste dig ud i projektet, risikerer du at vakle og miste balancen under vejs. Af samme grund skal du være realistisk i din målsætning.
- Sigter du for højt, kan det blive et stressende projekt, sigter du for lavt, bliver det kedeligt. I begge tilfælde er risikoen for at falde af på den stor. Find det rum midt imellem, hvor du skridt for skridt kan se og mærke små fremskridt på daglig basis, siger Anja Vintov.
Gør succes til en vane
Jo bedre chance for, at du kan nå dine mål, desto større er chancen for at få en succesoplevelse, og succesoplevelser er med til at bryde den onde spiral af uopfyldte intentioner om bedre madvaner og mere træning. Jo oftere du oplever, at du kan holde dine løfter til dig selv, jo nemmere vil du ifølge Helen Eriksen få ved at opfylde nye løfter og nå nye mål i fremtiden.
- Det vil blive din automatiserede adfærd, og det vil sige: Så bliver det, du lover dig selv, helt automatisk noget, du holder. Mens det modsatte er tilfældet, hvis du gang på gang sætter nogle høje mål og ikke når dem, siger hun.
Find et formål
Sidst men ikke mindst er det en god idé at motivere dig selv med et formål, når du nu ikke har veninder, familie og kæreste til at heppe på dig ved målstregen.
- Psykologiforskere mener, vi er formålsdrevne. Sæt dig ned og tænk over, hvad det højeste formål, du kan komme i tanke om, er, siger Helen Eriksen.
Vil du i gang med at løbe tre gange om ugen, kan formålet være, at du gerne vil leve længere. Vil du blive bedre til at få en god nattesøvn, kan det være målet at få mere overskud til dine børn. Vil du gerne tabe dig, kan formålet være at undgå at blive syg, når du bliver ældre. Vil du blive bedre til at bruge resterne fra aftensmaden i går, kan formålet være, at få råd til en ferie sydpå næste vinter.
- Formålet behøver ikke at være, du skal redde verden. Mange gange findes det i de små ting. Så er det også nemmere at efterleve det og få en succesoplevelse, siger Helen Eriksen og anbefaler, at du minder dig selv om formålet, hver gang du er ved at miste motivationen. Hvis du begynder at finde på undskyldninger om, at du er for træt til at træne eller for sulten til at lade den der Mars-bar ligge, så mind dig selv om, hvad formålet med hele projektet er.
LÆS OGSÅ: Sådan opnår du dine drømme
LÆS OGSÅ: Gør din træning til en succes
LÆS OGSÅ: Sådan når du dine karrieremål

