Det er ikke ufarligt at farve sit hår
SPONSORERET indhold

Det sker der i kroppen når du farver hår

Det er ikke uden risiko at farve sit hår, fortæller ph.d. og lektor i immunologi Charlotte Menné Bonefeld, der bl.a. forsker i konsekvenserne ved hårfarvning.

Af: Redaktionen Foto: Getty
20. jan. 2016 | Sundhed | ALT for damerne

Af Jo Brand

Håret

Permanent hårfarve består af forskellige molekyler, der trænger ind i hårstråene, hvor de sætter sig sammen og danner større molekyler, der ikke kan trænge ud igen, hvilket har den konsekvens, at håret skifter farve.

LÆS OGSÅ: I form på 100 dage - sådan gjorde Louise

Hårbunden

Når man farver hår, vil der i nogle tilfælde være overskydende farve, der tænger ind i huden. Ved blegning kan der også ske det, at hovedbunden får skader.

Immunforsvaret

Trænger hårfarven ind i kroppen, når den blandt andet til lymfeknuderne, hvor den bliver mødt af immunfors­varets T-celler. Enten opstår der en tolerance over for farven, eller også sker der en allergisk reaktion.

Allergi

Ifølge Videncenter for Allergi har 74,9 procent af kvinder og 18,4 procent af mænd prøvet at farve hår, og 5,3 procent har haft en allergisk eller allergilignende reaktion. Når man taler allergi i forbindelse med hårfarve, er det særligt det sorte farvestof paraphenylenediamine (PPD) og lignende farvestoffer som toluenediamine (PTD), der udløser reaktionen. PPD og PTD findes ikke ofte i røde og brune farver. Derfor er der heller ikke den samme risiko for allergi, når man bruger lyse hårfarver, får bleget håret eller lavet striber. 1 til 2 procent af alle er allergiske over for for PPD, og reaktionerne varierer. Nogle oplever rødmen, og andre hæver op i hovedet.

Huden

Når huden hæver op og du bliver rød i hovedet i forbindelse med en allergisk reaktion, skyldes det, at det er her, mange af farvestofferne findes. Derfor er det også her, at immunforsvarets celler forsøger at bekæmpe dem.

LÆS OGSÅ: 14 simple råd: Sådan kommer din krop i balance

LÆS OGSÅ: 5 tricks til at falde nemmere i søvn

LÆS OGSÅ: Fem øvelser, der strammer op efter juleferien