Sundhed i Norden
Foto: Robin Skjoldborg

Sundhed i Norden

Du er sundere, end du tror

Lange uddannelser, brede bagdele og grove fødevarer er nogle af årsagerne til, at vi skandinaver er særligt sunde og glade i forhold til resten af verden. Vi knokler på med motionen og får masser af gode sundhedsråd fra samfundet, men der er alligevel et par punkter, hvor især vi danskere skiller os ud på den ærgerlige måde…

Gode nordiske gener – eller hvad?

Ude i verden går de skandinaviske kvinder for at være høje, smukke, stærke vikinger med et godt helbred – genetisk disponeret til sunde, stærke legemer, nok affødt af vores stærke friluftskultur og tendens til at bade i havvand dagen lang, eller?

– Genetikken for os som nordboere er ikke som sådan anderledes end andre europæere, amerikanere eller andre folk – mennesker er som udgangspunkt ret ens. Hertil er vi jo langtfra de sundeste i verden, f.eks. lever de japanske kvinder en del længere end os, ligesom de danske kvinder har nogle livsstilsvaner, som gør, at vi heller ikke er de sundeste blandt vores nordiske naboer, siger Janne Schurmann Tolstrup, der er seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed. 

Vi har undgået fedmebølgen
Men overvægt er af de sundhedspunkter, hvor vi kan være glade for at være blandt Nordens folk. For selvom vi på verdensplan har øget vægten, så er bølgen af fedme ikke skyllet over de nordiske kvinder på samme måde som i f.eks. de syd- og østeuropæiske lande. Her spiller de ligestillede og karriereorienterede nordiske samfund en rolle.

– Som befolkning er nordeuropæerne generelt slankere end syd- og østeuropæerne, og dermed har vi også færre fedmerelaterede sygdomme. Vi taler om, at vi alle er blevet tykkere på verdensplan – men hvis man kigger på tallene, så tyder det på, at fra 1960’erne og frem til 1990’erne blev de nordiske kvinder mellem 30 og 50 år faktisk slankere. Det hænger formentlig sammen med, at kvinderne trådte ud på arbejdsmarkedet og gik fra at være blevet forsørget til at forsørge sig selv. Den bevægelse gik fantastisk hurtigt heroppe, og et tilsvarende skift over en så kort årrække så man ikke andre steder i verden, så selvom befolkningen generelt blev federe og federe, blev de nordiske kvinder i den arbejdsdygtige alder slankere, fortæller Berit L. Heitmann.

LÆS OGSÅ: Se 4 skønne retter med nordiske korn

Dermed dog ikke sagt, at overvægt ikke er et problem for de danske og nordiske kvinder. Det er bare ikke et helt så stort problem som andre steder i verden, fordi vi lever i et trygt og stabilt samfund her i Norden.

– Noget tyder på, at der sker store stigninger i befolkningens fedmeforekomst, når et samfund går ind i en periode af social og økonomisk usikkerhed, hvor usikkerheden i sig selv menes at være medvirkende til, om en befolkning udvikler fedme eller ej, siger Berit L. Heitmann.

Vi er trygge og veluddannede – derfor lykkelige
Grundfølelsen af tryghed i de nordiske samfund spiller en stor rolle også i forhold til vores øvrige helbred. Vi har nemlig en grundlæggende tillid til, at vi får kvalificeret hjælp gennem hele livet, hvad enten det gælder uddannelse eller lægehjælp, og det er blandt de væsentligste grunde til, at danskerne topper listerne af lykkemålinger – vi tror simpelthen mest på, at der er nogen, der hjælper os, hvis det går galt. For det er der.

– Der er en del kritik af lykkemålinger – men de er jo baseret på besvarelser fra befolkningen selv, og hvem er bedre til at måle, om de er lykkelige, end folk selv? Meget af det handler om den her tryghedsfølelse, vi har. At der er et socialt netværk, som griber dig, hvis du mister dit job, får et barn, bliver syg eller skal have en uddannelse, og det giver en grundfølelsen af tryghed, siger Janne Schurmann, Statens Institut for Folkesundhed.

Vi er mindre syge
Herudover er de nordiske kvinders høje uddannelsesniveau en afgørende faktor for vores sundhed. Jo højere uddannelse, jo sundere valg, viser undersøgelser, og kvinderne topper indskrivningsholdene på både gymnasiet og de videregående uddannelser. På nordisk plan sidder kvinderne på 60% af eksamensbeviserne fra de videregående uddannelser – modsat 1960’erne, hvor mændene regerede studiegangene.

Der er desuden færre kvinder end mænd, som er arbejdsløse – og vi har i Danmark det laveste sygefravær blandt de nordiske lande, noget der også tyder på, at vi finder større glæde og tilfredsstillelse i vores arbejdsliv, end andre steder i verden.

Vi cykler og løber i massevis
Cykler er en del af vores nordiske transportkultur, og der er en grund til, at turister fra f.eks. USA kigger benovet på horderne af danske kvinder i høje hæle, der med hjelmen spændt på suser af sted i trafikken – det er nemlig ret unikt.

– Sammen med hollænderne er vi det folk i den vestlige verden, der cykler mest, og det gør, at vi scorer relativt højt på indekset over fysisk aktivitet heroppe. Det er normalt at cykle, og selv fysisk aktivitet i små mængder har gavnlige effekter på vores helbred. Det er ikke en sport, det er hverdag, og vi har et samfund, der er indrettet til at cykle – vores cykelstisystem er helt unikt, og den sikkerhed, man har lavet omkring det at cykle i byerne, ser man ikke andre steder i verden, siger Berit L. Heitmann, professor på Statens Institut for Folkesundhed, og Forskningschef på Institut for Sygdomsforebyggelse på Frederiksberg Hospital.

Og det er heldigt for os, for på cyklen sætter vi masser af gratis motion ind på kontoen, der holder os stærkere end dem, der altid tager bilen. Forskellen på en person, der rører sig 30 minutter om dagen – f.eks. ved at cykle til arbejdet – og én, som ikke gør, er i gennemsnit 7 års længere levetid. Samtidig har vi en aktiv fritidskultur i de nordiske lande med et velorganiseret netværk af frivillige i idrætsklubber – og så har kvinderne især kastet sig over den fleksible motionsform, der både kan dyrkes alene og i flok – nemlig løb. Helt op mod 25% af de voksne danske kvinder over 16 år dyrker regelmæssigt motionsløb, og antallet af kvindelige motionsløbere har været støt stigende gennem de sidste 20 år. Løb passer til den veluddannede, selvstændige kvinde, som selv kan planlægge sine ture i en presset hverdag, og som ved, hvilke gavnlige effekter hun får ved at gøre det.

Nordisk mad er sundt
I hvert fald når den bliver fortolket i en version med masser af fuldkorn, rodfrugter og kål, der hører til Ny Nordiske Mad. Den indebærer masser af lokal frugt og grøntsager i sæson, fisk, rodfrugter, nødder, bær og gode grove nordiske kornsorter som rug, byg og havre. Den fornuftige nordiske kost kan reducere kolesteroltallet og dermed risikoen for hjerte-kar-sygdomme, ligesom en fuldkornsrig kost beskytter mod forskellige former for tarmkræft.

De nordiske lande er via forskellige organisationer og Nordisk Ministerråd gået aktivt ind i arbejdet med at udbrede kendskabet og budskabet omkring Ny Nordisk Mad og dens sunde egenskaber – og det er især kvinderne, der har taget dem til sig, viser den første fælles nordiske undersøgelse af de nordiske landes kost- og motionsvaner fra 2011. Igen her spiller uddannelsesniveauet en afgørende rolle, og jo højere uddannelse, jo sundere vaner.

Herudover er antallet af økologiske jordbrug i Norden fordoblet over de seneste 10 år, ligesom pesticidrester i de konventionelle danske råvarer er blandt de laveste i Europa. Faktisk kan du ved udelukkende at spise danske afgrøder halvere dit indtag af pesticidrester, viser nye undersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet.

Oplysning, oplysning, oplysning
Den nordiske tradition med at holde befolkningen i hånden med kostråd, alkoholanbefalinger og oplysende kampagner om alt fra motion til sex høster vi stor effekt af på vores sundhed.

– Vi har en større tradition for at forebygge end andre dele af verden – se bare på vores forebyggende skoletandpleje, som er 100 år gammel. Vi har desuden en større accept af, at staten blander sig i vores sundhed, end man f.eks. har i Sydeuropa, siger Berit L. Heitmann. Samtidig er der dog store sociale forskelligheder i interesse for sundhed og alle de gode råd, vi bombarderes med.

– Der er en gruppe af meget højtuddannede kvinder, som går ekstremt meget op i sundhed og har en meget stor tro på, at man kan forme sin egen sundhed via f.eks. kost og motion, mens gruppen af mindre velstillede kvinder hverken har overskuddet eller interessen for at dyrke sundheden på det plan, siger Janne Schurmann fra Statens Institut for Folkesundhed.

Men tendensen er dog, at vi generelt bliver lidt sundere alle sammen, fordi de højere socialklassers gode vaner historisk set har smittet af på hele samfundet med tiden.

LÆS OGSÅ: Det siger dit kropsbillede om dig

Ups-listen

Vi ryger og drikker for meget
Norske og svenske kvinder lever længere og fylder mindre i kræftstatistikkerne end danske kvinder. – Tobak og alkohol kan forklare det meste af den tidligere dødelighed, vi har i forhold til vores nabolande. Danske kvinder ryger meget og mere, og tobak er en altoverskyggende faktor. Herudover har vi de danske kvinder en 30% højere risiko for brystkræft end i Norge, og her er der flere risikofaktorer, der spiller ind, men noget af det sidste nye er, at alkohol har en meget stor betydende effekt på brystkræft – og vi mener i Danmark at kunne tilskrive 15% til brugen af alkohol. Vi har også en høj forekomst af livmoderhalskræft i Danmark – en sygdom der bliver overført seksuelt, og det kan formentlig tilskrives, at vi er seksuelt aktive tidligere i forhold til andre lande. Vi lever noget mere frigjort og løssluppent, og det betaler vi også prisen for, siger overlæge Hans Storm fra Kræftens Bekæmpelse.

Vi er lemfældige med solen
Danske kvinder har nordisk rekord i forekomsten af modermærkekræft.

Vi får børn i en sen alder
Kræftens Bekæmpelse anerkender, at det ikke rigtigt passer ind i et nutidigt kvindeliv, men må ikke desto mindre understrege, at den største beskyttelse mod kræft er at få sit første barn, før man fylder 20.