Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

mere livsglæde
Foto: Getty Få psykologens tips til at genvinde din mentale sundhed

Er du egentlig tilfreds med dit liv?

Oplever du mangel på glæde og mening med tilværelsen? Så er det måske på tide at skifte livsstrategi. Læs her, hvordan du genvinder din mentale sundhed.

Om lidt skal du igennem det ugentlige planlægningsmøde på arbejde. Tanken alene gør dig træt, tung og uoplagt. På vejen hjem skal du have købt ind - og stå ved køledisken og glane, for hvad skal du finde på til aftensmad, som I ikke har fået hundrede gange før? Bagefter er der nok en bunke vasketøj, noget arbejde eller et dovent ophold i sofaen ved siden af ham, du deler rutiner med, i vente.

I næste uge venter det samme program. Og ugen efter … og hvem ved hvor mange år ud i fremtiden. På en dårlig dag kan det hele forekomme lidt afblomstret og meningsløst. Trygt og godt, javel - men fuld af gentagelser og rutiner.

– Mange kvinder kommer til mig omkring 40-års alderen og har psykisk ondt. De fortæller om en vedvarende utilfredshed og mangel på glæde i hverdagen. Oplevelsen er ofte, at man i den alder for længst har sat sit liv i scene gennem de valg, man har truffet hen ad vejen. Det er svært at forestille sig at bryde ud af det og sætte en helt ny ramme. Omvendt er det også svært at blive i den, fortæller psykolog og forfatter Emilie Jahnnie Sigård.

GRÅ REALITETER

For der kan være langt fra de billeder, man dannede sig som ung om arbejdsliv, familieliv og parforhold, til den hverdag, der gradvist har lagt sig til rette.

– På et tidspunkt når man et sted i sit liv, hvor man synes, at man kan se sin bane langt frem i tiden. Det er ikke ualmindeligt, at den vej kan synes at have et noget gråt skær, for som regel er tingene ikke blevet helt, som man så dem for sig i sin ungdom. Måske havde du regnet med at drive det langt videre professionelt, blive leder og have større ansvar, komme helt til tops. Eller du så for dig, at du blev anerkendt som kunstner, musiker, forfatter eller sportsudøver.

– De forestillinger, vi danner os om det gode liv, er præget af vores opvækst og omgivelser, men i høj grad også af de drømmebilleder, samfundet producerer. Erkendelsen af, at de ikke er realistiske, kan ligge bag følelsen af, at det hele er blevet lidt trist og meningsløst.

LÆS OGSÅ: 8 spørgsmål: Få svar på, om du er stresset

DRØMME TIL EFTERSYN

Selv om du har luget ud i de mest urealistiske og naive forventninger, er det, der står tilbage, ofte en følelse af , at du har gjort alt for lidt for at forfølge dine drømme.

– Nogle oplever det allerede i midten af 30’erne, andre først, når de er oppe i 50’erne. Selv da kan man blive overrasket og ramt af erkendelsen af, at det man lever i, overhovedet ikke stemmer overens med de indre billeder og forestillinger, man havde om arbejdet, parforholdet og livet. Af at man har gjort alt for lidt for at forfølge sine drømme, og at det nu er for sent, der er ikke meget mere tilbage at opleve. Det skyldes nok til dels, at der indtil da er så meget fart på tilværelsen, at man ikke får tid til rigtigt at opholde sig ved det, vurderer psykologen.

Følelsen af, at der ikke er meget mere at se frem til, og for lidt glæde og for meget utilfredshed, kan ikke ignoreres væk.

– Når man en gang har fået øje på, at ens liv ikke lever op til egne forventninger på en række punkter, vil det blive ved at poppe op, hvis man ikke forholder sig til det. Man skal tage det frem og kigge på det, give sig selv lov at være desillusioneret og stikke en nål ind for at punktere de drømme, man havde, men inderst inde godt ved, aldrig bliver til virkelighed, råder Emilie Jahnnie Sigård.

LÆS OGSÅ: Ny energi på 10 minutter

Når de urealistiske drømme er ryddet ad vejen, er der mulighed for at fokusere på noget nyt og fremadrettet.

– Du frigør livsenergi, når du stopper med at hamre dig selv i hovedet med det, du ikke fik gjort tidligere i tilværelsen.

NY LIVSSTRATEGI

Det kan være gavnligt at se din livsstrategi efter i sømmene ved samme lejlighed. Sådan en har du måske ikke? Jo, det har du, og hvis du tænker efter, kan du identificere den, siger psykologen.

– Det kan være, at du altid har været den søde og rummelige. Den, der lytter og er forstående overfor andre – måske både på arbejdet og i privatlivet. Eller den pæne og dygtige pige, der holder på formerne og aldrig gør noget forkert. Det kan også være, du er den stræbsomme og målrettede, der har lukket ned for empatien. Dem ser jeg også jævnligt – kvinder, som kører sig selv hårdt, er superkontrollerede og passer deres fitness og karriere, indtil de løber ind i en kæmpestor udmattelsesnedtur og ikke forstår, hvad der rammer dem. De plejer jo at kunne det hele.

JEG’ET STIGER TIL OVERFLADEN

Uanset, hvilken livsstrategi, du har brugt, kan den løbe tør, konstaterer psykologen. Hun ser det ofte ske for kvinder, der når en vis modenhed.

– Det er, som om kvinders virkelige jeg stiger op til overfladen med alderen. Kvinderne har fastholdt sig selv i en bestemt strategi og selvopfattelse i mange år, men bag den har de længe haft lyst til noget andet. Til eksempelvis at være mindre pæn og gøre noget uventet, være mere frisat, spontan og direkte. Hvis det er svært at forestille sig at skifte strategi, skal du ikke fortvivle – deter det for de fleste, men faktisk er det ikke så svært, bedyrer psykologen.

– Jeg tror på, at krop og sind af sig selv arbejder for at holde os i balance. Så hvis du giver det noget opmærksomhed og tænker over dine reaktionsmønstre i forhold til familie, andre relationer og arbejde, vil du også kunne mærke, hvornår du udsætter dig selv for noget, der er med til at suge dig for energi og humør. Kroppen signalerer det til dig. Et signal kan være, at du får lidt ondt i maven eller bliver rastløst i situationen, forklarer hun.

– Det kan være, når du ikke får sagt fra på arbejde og siger ja, når du helst ville sige nej. Eller når du taler med en veninde, som du holder af, men som konsekvent taler meget længe om sig selv. I den sidstnævnte situation kan du eksempelvis foreslå, at I går en tur sammen.

– Det er ikke nødvendigt at konfrontere veninden med, at hun taler for meget om sig selv. Hvis I går en tur, mens I taler sammen, vil du sikkert opleve, at trykket letter, fordi du ikke er tvunget til konstant øjenkontakt, og I samtidig foretager jer noget fysisk sammen.

LÆS OGSÅ: Fokus på vejrtrækning: Sådan trækker du vejret rigtigt

DEN STORE SKOVL

Tillader du på tilsvarende måde dig selv at reagere på andet, der belaster dig i hverdagen, vil du kunne genopdage muligheder og ressourcer.

– Det handler ikke om at forandre sit liv fuldstændig. Hvis du giver dig selv plads, og tillader dig selv at reagere i overensstemmelse med det, du føler, vil du kunne give dig selv et psykisk løft. Så er det lettere at være i rutinerne og hverdagen, og samtidig se, hvor godt og stort livet er. Den omstilling, det kræver at finde tilbage til den mentale sundhed, kan dog i nogle tilfælde koste relationer.

– Hvis du må have den store skovl frem for at rydde op, kan det godt resultere i, at der ryger et par relationer, når du ændrer din væremåde. På den anden side – hvis de ikke kan tåle det, er de måske ikke så vigtige at holde på. Forandring kræver, at man giver slip på sit behov for at andre skal forstå alt. Det er vigtigere at smelte sammen med den, man egentlig er, end at prøve at leve op til andres forestillinger om, hvem man er.

LÆS OGSÅ: Kan du klare en uge uden at være online?

Hold regnskab med din energi

En følelse af meningsløshed går ofte hånd i hånd med en følelse af at være energiforladt. For at få et forhold til, hvad der dræner dig, og hvad der giver dig energi, anbefaler psykolog Emilie Jahnnie Sigård, at du tænker over disse to punkter: 

  • Hvad giver dig energi, og får du nok fra den enkelte kilde? Søvn og afslapning er vigtigt for alle, men du kan også hente - eller tabe - energi i arbejde, fysisk træning, oplevelser og samvær med bestemte personer.
  • Bliv bevidst om, hvor du henter energien, og hvor du kan hente mere eller tabe mindre med ændret adfærd. Fx ved at sige fra overfor bestemte opgaver eller ved at undgå, ændre eller minimere samværet med personer, der dræner dig.

5 tip: Genvind din mentale sundhed

  • Det vigtigste først – læg fra morgenstunden ud med at vurdere, hvad der er vigtigst for dig i dag. Hold fast i det, hvis dagen er ved at overhale dig indenom. 
  • Gør noget aktivt – det er dokumenteret, at motion og bevægelse løfter humøret. Så lad ikke kedelige tanker trække dig ned i sofaen.
  • Se dig selv udefra – hvis du lægger dine faste forestillinger til side, hvad er det så objektivt for en situation, du befinder dig i? Træn evnen til ikke at dele alt i godt og skidt.
  • Vær social – søg selskab og gør noget sammen med familie, venner, kolleger.
  • Gør noget meningsfuldt – hvis du synes, din tilværelse mangler mening, så gør noget konkret ved det. Lær noget nyt, bliv frivillig i en god sags tjeneste, sæt dig et nyt mål, stort eller lille.

Opdater dine fortællinger om dig

  • Hvordan opfatter du egentlig dig selv? Er hverdagen grå, kan du finde en del af forklaringen i svaret på det spørgsmål.
  • Har du ikke et klart svar, så læg mærke til, hvordan du reagerer, når noget lykkes eller ikke lykkes for dig. Bebrejder du rutinemæssigt dig selv? Og er du tilbøjelig til at holde dig selv ved jorden, når noget lykkes? Eller befinder du dig i offerrollen, hvor det hele er andres skyld?
  • Hvis du kan skubbe lidt til dine reaktioner og dermed til dine fortællinger om dig selv, kan det give dig et bedre selvværd og mere glæde i hverdagen.
Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi og Energi