Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Meditation
Foto: Alamy

Meditation

Det sker i kroppen, når du mediterer

Ro. Zen. Et break i en travl hverdag. Meditation og mindfulness får dig ned i gear, ja, men hvad gør det egentlig for din krop og dit hoved? Og for din vægt og nattesøvn? Meditationslærer Pernille Nejst giver svarene her.

Hvad sker der …
… med din puls og dit hjerte?
Når du mediterer, falder dit nervesystem til ro. Meditationen aktiverer dit parasympatiske nervesystem – en del af nervesystemet, som du ellers ikke kan kontrollere. Når det sker, falder din hjertefrekvens og dit blodtryk, og åndedrættet og pulsen bliver roligere. Det reducerer risikoen for bl.a. åreforkalkning, og derfor er meditation rigtig sundt og styrkende for dit hjerte.

… i din hjerne?
Meditation styrker hjernecellernes samspil. Forskning har påvist, at hjernen ligefrem ændrer sig anatomisk hos personer, der har mediteret regelmæssigt igennem længere tid. Den reagerer som en muskel på træningen, og det skaber forandringer i selve hjernestammen og den del af hjernen, der bl.a. styrer noget så vigtigt som vores åndedræt og hjerterytme. Meditation ændrer balancen mellem signalstofferne i hjernen, så den udskiller større mængder af lykkehormonet dopamin og samtidig skruer ned for stresshormonerne. Det gør dig gladere og mere afslappet. Og som om det ikke var nok, bliver din hjerne skarpere, bedre til at huske og lære – og det bliver du klogere af.

… med dine sanser?
Dine sanser skærpes, når du mediterer. Træningen i at være nærværende gør, at du langt bedre kan mærke, smage og lugte verden omkring dig bagefter.

… med din smertetærskel?
Det har vist sig, at meditation dels har en smertestillende effekt, og dels gør din smertetærskel højere. Hjernen registrerer og reagerer anderledes på smerten hos personer, der mediterer regelmæssigt. Og de oplever en given smerte som mindre pinefuld.

… med din kreativitet?
Meditation giver et boost til den del af hjernen, der er ansvarlig for din kreativitet. Samtidig gør det dig mere selvsikker, mindre kritisk over for dig selv og mere robust over for andres kritik, og det giver din kreativitet gode trivselsforhold. Mange oplever, at deres kreativitet pludselig blomstrer, og at gode ideer vrimler frem, når de går i gang med en meditationspraksis.

… med dit humør?
Du vil sandsynligvis blive gladere og mindre anspændt af at meditere. Det kan ligefrem have en gavnlig effekt på uro, angst og depression og gøre dig mere afbalanceret og hvilende i dig selv.

… med dit stressniveau?
En ting er, at meditation giver dig et pusterum fra hverdagen. Du lærer også at lytte mere til dig selv og vil derfor være i stand til at fange kroppens stresssignaler tidligere, end du ellers ville have gjort det. Men helt konkret hæmmer meditation samtidig mængden af stresshormoner i kroppen og gør den mere modstandsdygtig over for stresspåvirkninger. Du bliver simpelthen bedre til at håndtere det pres, du bliver udsat for, f.eks. de konstante krav om at multitaske og jonglere med mange bolde på jobbet. Og derfor er meditation en helt fantastisk kur imod stress – både, når du er blevet ramt, og når du vil undgå at blive det.

… med dit energiniveau?
Meditation virker på kroppen som opladning af et fladt batteri. At slippe tankemylder og stress – alt det, der ellers dræner i hverdagen – giver i sig selv luft, fornyet energi og overskud. Og lad dig ikke narre af, at du måske i første omgang synes, at du bliver mere træt, når du mediterer. Det skyldes, at du bliver bedre til at mærke dig selv. Meditation lærer dig nemlig at mærke og lytte til din krop og giver dig en bedre fornemmelse for dit energiniveau. Fordelen er, at du bedre kan give dig selv, hvad du har brug for – f.eks. en tidlig aften i dynerne, når energien er i bund.

… med din nattesøvn?
Meditation beroliger din krop, giver dig en bedre fornemmelse for den og hjælper dig til at tøjle tanker, uro og stress – og derfor optimerer den vilkårene for en god nattesøvn. Har du problemer med at sove om natten, kan en daglig meditationspraksis før sengetid derfor være et rigtig godt middel til at komme det til livs.

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du sover for lidt?

… med dit immunsystem?
Meditationens positive indflydelse på dit humør, stressniveau og hormoner gør dit immunsystem mere robust. Din generelle modstandskraft mod infektioner stiger, og risikoen for betændelsestilstande falder.

… med din vægt?
Meditation påvirker ikke direkte din vægt. Men det påvirker dit stofskifte, som falder til et niveau, der kan være lavere, end når du sover. Og det gør dine hormoner mere afbalancerede og kroppen mindre stresset, hvilket i høj grad gavner dens evne til at forbrænde det, du fodrer den med. Det er heller ikke umuligt, at du vil opleve, at du bliver bedre i stand til at spise efter kroppens behov – f.eks. mindre, hvis du har tendens til at trøstespise – når du kommer bedre i kontakt med den. Så indirekte kan meditation sagtens have en positiv indflydelse på dit taljemål.

… med din koncentrationsevne?
Selve essensen af den meditative træning er at blive ved med at komme tilbage til nuet. Det træner din koncentration og din evne til at blive ved samme ting i længere tid. Meditation bliver indimellem beskrevet som villigheden til at starte forfra igen og igen og igen.

… når du mediterer for dig selv?
Du får præcis den samme effekt af at meditere i stilhed som af en guidet meditation. Mange, der er nye udi meditation, oplever dog en guidet meditation som nemmere, fordi der er en udefra, der undervejs minder om at komme tilbage til nuet. Men ellers er de to varianter lige gode. Finder du en måde, der virker for dig på egen hånd, vil du typisk have lettere ved at passe det ind i hverdagen og gøre meditation til en fast del af den. Og det er der, nøglen til et stort udbytte, ligger.

… hvis min hjerne er propfyldt med tanker?
En af de største misforståelser omkring meditation er, at hjernen skal være helt tømt for tanker, når du mediterer. Og det er også grunden til, at mange giver op, inden de for alvor er kommet i gang. Når der opstår en tanke, øver du dig i at lægge mærke til den, give slip på den og vende tilbage til dit fokuspunkt, f.eks. din vejrtrækning. Du starter blot stille og roligt forfra – og gør det samme igen næste gang, der dukker en tanke op.

SE OGSÅ: Lær at meditere og få mere overskud

Klar, parat, mediter: 4 fif til en god praksis

1. Vælg et tidspunkt og et sted, hvor der er tid og ro omkring dig.

2. Find en behagelig, afslappende siddestilling, du kan blive i et stykke tid. Du behøver ikke at kunne sidde i lotusstilling for at meditere. Du kan sagtens sidde på en stol. Men hold ryggen rank, og slap af i skuldre og nakke.

3. Brug åndedrættet til at „forankre” dit nærvær. Tag et par dybe indåndinger til en start, og fokuser derefter på din naturlige vejrtrækning. Hver gang dine tanker vandrer, vender du opmærksomheden mod den næste (ind- eller ud)ånding.

4. Smil. Et lille smil om læberne er altid rart og beroligende, og det kan også påvirke din meditationsoplevelse i den positive retning.

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du har sex?

SE OGSÅ: Hjernegymnastik: Sådan bliver du bedre til at huske

SE OGSÅ: 3 kvinder tester: Hvordan taber du flest kilo?

Eksperten

Pernille Nejst er uddannet meditationslærer og afspændingspædagog samt professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik. Hun er ejer af Stressklinikken City i København. Læs mere på pernillenejst.dk
Se, hvad vi ellers skriver om: Sund livsstil, Meditation, Stress og Velvære