Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

solbadning krop humør kræft
Foto: Getty

solbadning krop humør kræft

Hvad sker der i kroppen, når du solbader?

Vi er fan af solskin! Men hvordan påvirker ­solen os egentlig, når vi er i den? Hvad gør den ved huden? Øjnene? ­Immunforsvaret? Og helbredet på langt sigt? Få svarene her − inden du smider dig i liggestolen.

Hvad sker der egentlig …

… med din krop generelt?
Når solen bager, bliver hele kroppen varmere. Hvis den ikke kan skille sig af med overskudsvarmen, kan du få hedeslag. Hedeslag gør dig utilpas, svimmel og i værste fald bevidstløs. Du kan mindske din risiko for at overophede ved at drikke masser af væske, gå i løst tøj, smutte i skygge og sørge for jævnligt at køle kroppen af, fx med en tur i pool eller hav. Undgå også heftig fysisk aktivitet i den væste hede.

… med hjernen?
Hvis der bliver for varmt i kraniet, vil hjernen overophede − og det giver solstik. Du vil opleve det i form af hovedpine, svimmelhed, kvalme eller bevidstløshed. … med dit humør? Sollys er et vidundermiddel til humøret. Dagslyset påvirker mængden af bl.a. serotonin i hjernen og er derved med til at løfte dit humør og give dig energi. Får du ikke dagslys nok, stiger risikoen for depression ligefrem.

… med øjnene?
I skarpt sollys kommer vi tit til at knibe øjnene sammen og skabe spændinger. Det giver hovedpine. Men hvad værre er, at solens uv-stråler både irriterer øjnene på kort sigt og kan give alvorlige, langvarige skader som bl.a. grå stær samt (modermærke- og hud)kræft i og omkring øjet. Beskyt øjne og øjenområdet med solcreme, hat og solbriller med uv-filter.

SE OGSÅ: Sådan træner du sikker i solen

… med kroppens vitaminproduktion?
Når vi opholder os i solen i sommerhalvåret, rammes huden af uvb-stråler i bølgelængden 290-20 nm, som får den til at producere nødvendigt D-vitamin. Hvor længe du skal være i solen for at danne nok til dit behov, afhænger bl.a. af din hudfarve. Jo lysere den er, desto kortere tid. For de fleste af os vil 15-30 minutters sollys på arme og ben et par gange om ugen være nok. Du skal aldrig være der så længe, at huden bliver rød.

… med dit immunforsvar?
Dit immunforsvar er helt afhængigt af D-vitamin. Det er nemlig dette ‘solvitamin’, der aktiverer de såkaldte T-celler − aka specialtropperne − når du bliver angrebet af sygdom. Som et militærforsvar sørger de for at gå til modangreb med det mål at tilintetgøre fjenden. Det er også T-cellerne, der sørger for at lagre den relevante information om de fjendtlige fremmedlegemer til en anden gang, inden de går i hi.

… med dine knogler og tænder?
Solen gør dine knogler og tænder stærkere og sundere. D-vitamin er nemlig også en vigtig brik i kroppens omsætning af kalk og fosfat, som er så afgørende for din knoglesundhed.

… med din hud?
Huden er kroppens første forsvar mod solen stråler. Al uv-stråling giver dna-skader på cellerne. Dem forsøger hudens immunsystem konstant at reparere. Får du meget sol for hurtigt, kan huden dog ikke følge med. Så får du flere mutationer, cellerne stopper med at fungere og dør. Og på langt sigt kan det udvikle sig til hudkræft.

SE OGSÅ: Spis dig til smuk hud med disse 11 fødevarer

... med din kulør?
Folk med meget sarte hudtyper bliver typisk altid røde og aldrig brune, når de er ude i solen, mens folk med mindre sarte hudtyper sjældnere bliver røde. Jo mere lys din hud er, desto mindre sol kan du tåle. Det er ikke et sundhedstegn at blive solbrun. Det er kroppens svar mod yderligere uv-stråling. Hvis huden har tid til gradvist at vænne sig til solens stråler, vil den producere mere pigment, få farve og blive mere resistent over for strålingen. Men du bør stadig solbeskytte dig, for selv med lidt kulør kan du blive forbrændt.

… når du bliver forbrændt?
En solskoldning er det synlige tegn på, at din hud har fået for meget sol. Det gør typisk ondt og kan få din hud til at danne blærer og skalle af. Heldigvis er dette en midlertidig skade, som går over igen. Hudens celler kan dog også tage mere varig skade af at blive forbrændt. Jo flere solskoldninger du får igennem livet, desto større er risikoen for hud- og modermærkekræft.

… med din kræftrisiko?
Uv-stråling fra solen (og fra solarier) har stor betydning for udviklingen af hud- og modermærkekræft. Det anslås, at op imod 90 % af alle tilfælde af hud- og modermærkekræft direkte kan tilskrives uv-stråling. Alle uanset hudtype og hudtone kan udvikle hud- og modermærkekræft, hvis de får for meget sol − både i form af solskoldninger og den samlede mængde af uv-stråler gennem livet. Uv-eksponering og D-vitamin har været associeret med positive effekter på enkelte kræftformer og andre sygdomme. Det er imidlertid svært at skelne eksponeringen og øvrig sundhedsadfærd, altså hvordan og hvor sundt man i øvrigt lever, og forsøg med D-vitamin har ikke vist positive effekter på kræft, så umiddelbart kan man ikke sige, at der i kræftsammenhæng findes en gavnlig effekt af solen.

SE OGSÅ: Solcreme: Stor guide til sport & strand

6 VEJE TIL SUND SOL
1. Vælg den rigtige faktor: Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne anbefaler solcreme med faktor 15 i Danmark og faktor 30, når du er sydpå. Og cremen skal helst være svanemærket og beskytte mod både uva- og uvb-stråler.

2. Brug rigeligt med solcreme: Tommelfingerreglen er en håndfuld creme til en krop pr. indsmøring. Smør dig ind ca. 30 minutter før, du går ud i solen, og smør dig ind igen, hvis du bader eller sveder meget.

3. Klæd dig: Dæk dig stadig til med tøj, når du opholder dig i direkte sol. Gerne løstsiddende eller med uv-filter. Husk også hat og solbriller.

4. Hold pauser: Tænk på at undgå ophold i direkte sol mellem 12 og 15.

5. Drop solariet: Også selvom sommeren skulle vise sig fra sin solfattige side. Solariets stråler er meget kraftige og udsætter kroppen for skadelig påvirkning fra alle vinkler på én gang.

6. Tjek uv-indekset: Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne har lavet en app, hvor du kan følge uv-indekset, hvor du er, og finde ud af, om solbeskyttelse er nødvendig. Den kan bruges i hele Danmark og i udlandet. Appen Uv-indeks er gratis og kan downloades via AppStore og Google Play.

SE OGSÅ: Boost dit immunforsvar med C-vitamin

SE OGSÅ: 10 sommernyheder til træningen

EKSPERTEN

Lars Rejnmark er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Øvrige kilder: cancer.dk, optikerforeningen.dk, netdoktor.dk, sundhed.dk og taenk.dk
Se, hvad vi ellers skriver om: Sund livsstil, Sol, Solfaktor og solcreme og Skønhed