"Jeg er ikke ovre min mors død, men jeg er alene med sorgen"

Foto: Getty Images Få råd til at tage dig af din sorg.

"Jeg er ikke ovre min mors død, men jeg er alene med sorgen"

Når man mister et elsket menneske, er der ofte stor forståelse for sorgen lige efter, men så ebber omsorgen ud, og det forventes, at man er videre. Men hvad gør du med den sorg, som ligger lige under overfladen og kommer frem, når hverdagen er klaret, opvasken sat på plads, og du mærker, at du ikke er der, hvor alle andre forventer, at du burde være?

Viola sætter sig over for mig og sukker:  

"Jeg er på mange måder okay. Alt går fint. På arbejdet er de glade for mig. Mine piger er glade. Min mand er glad. Mine veninder inviterer mig på drinks, hvor jeg kommer i fin bluse og med festlig makeup, men jeg føler mig tom."

Violas mor døde af cancer for 8 måneder siden, og hendes død ændrede fokus i vores samtaler fra at handle om at genfinde lysten til manden og måske lave et karrierespring til at handle om overlevelse. Vores rum har været hendes helle og det sted, hvor hun har kunnet være uden filter:

"Jeg gik tilbage til arbejdet 14 dage efter, at jeg havde set min mor dø. Klaret alt med begravelsen, ryddet hendes lejlighed og sat den til salg. Jeg græd knap nok de dage, for jeg handlede. Men nu tænker jeg – hvorfor gav jeg ikke mig selv mere tid?"

Jeg griber det spørgsmål og sender det tilbage til hende.

"Måske gav jeg mig ikke tid, fordi jeg var bange. Fordi det gjorde for ondt. Min mor har altid været holdepunktet i mit liv. Jeg voksede op med hende alene. Hun sad hjemme med min ældste, da jeg fødte min anden datter. Hun var den, jeg ringede til på vej hjem i bilen efter hektiske dage og bare læssede af. Jeg ved, at jeg kan selv, men alligevel kan jeg ikke. Jeg savner hende og føler mig dagligt mindet om, at jeg er ekspert i at gøre andre glade, få alt til at glide, men er faktisk ikke særligt tæt på andre."

Læs også: Psykologi: "Jeg har følt mig forladt af mine veninder og kan ikke tilgive dem"

I vores samfund er de store følelser som vrede, kærlighed og sorg meget private. Vi kan måske godt tale om politik og prævention, men de dybe følelser har vi svært ved at skabe rum til. Derfor fokuserer vi også meget på, at folk skal komme videre. Vi hylder, når folk er tilbage igen på arbejdet og gør det, de plejer. Vi spørger ikke til sorgen, når vi har nævnt den en enkelt gang, og vi spørger slet ikke, når der er gået to måneder.

Bagsiden ved dette er, at sorgen bliver usynlig. Den bliver noget, du er alene om. Hvilket gør sorgen dybere, for sorg har brug for at blive mødt med medfølelse. Sorg kalder på kontakt. På venner, der lytter, kærester, der krammer, og kollegaer, som anerkender, at man tager livtag med de store spørgsmål.

Alene med sorgen

I 2015 udgav Det Nationale Sorgcenter en rapport over en landsdækkende undersøgelse, som viste, at en stor del af danskerne oplever, at det svært at tale om døden. Undersøgelsen viser, at mere end en fjerdedel af danskerne i høj eller nogen grad har svært ved tale om døden. Ligesom den konkluderer, at mere end halvdelen oplever døden som et tabu i samfundet. Paradokset er, at størstedelen af os helst undgå at tale om døden, selvom vi mener, at det er vigtigt at tale om. Det understøtter den erfaring, mange sørgende har. Nemlig at de er alene med deres sorg.

Læs også: "Jeg kan ikke sige farvel til min døende mor"

Vov at være sårbar

Selvom Viola er i en situation, hvor hun allermest har brug for, at andre træder frem, så kan vi ikke ændre de andre. Men måske kan vi finde dem, som faktisk godt kan, hvis de ved, hvad der er brug for.

Hvem i dit liv kunne du dele dine følelser mere med?

Viola taler lidt udenom og fortæller, at hun faktisk ikke synes, at der er nogen, som har været der for hende. Hun siger:

"Hvis der var interesse for, hvordan jeg har det, så ville de jo spørge. Jeg ønsker ikke at tigge om omsorg."

Det forstår jeg godt, men folk er usikre på sorg. de aner ikke, hvad de skal gøre, så de gør ingenting. jeg ved godt, at det er meget at bede dig om at række ud og åbne op, men hvad hvis der er nogle i dit liv, som faktisk gerne vil være der for dig?

Da Viola kommer igen 14 dage efter, smiler hun til mig og siger:

"Min mand har været rigtigt god. Jeg fortalte ham om vores samtale sidst, og han har været mere støttende. En aften tog han billedalbummet fra dengang, vi lige var blevet forældre igen, og viste mig et billede af min mor, der holder den lille, mens den store sidder ved siden af hende. Jeg brød helt sammen, og han holdt mig bare. Det var godt."

Sådan tager du dig godt af din sorg

1. Del dit hjerte

Hør her, honey – det er afsindigt svært at bede om det, du har brug for. Særligt når du er sårbar. Men det betyder ikke, at du skal lade være. Det betyder, at du skal samle alt dit mod og sige: ”Jeg er i sorg, og jeg har brug for dig”. Står du ved siden af en, som har mistet, og læser dette, så er det nu, du sender en besked og spørger, om hun har tid til kaffe, for du vil gerne høre, hvordan hun har det. Uanset om hun siger ja eller nej, betyder det meget, at du spørger.

2. Skab plads til sorgen

Sorg er en vild følelse. Når den udvikler sig sundt, kører den kort fortalt i to spor. Et spor, der er rettet mod tabet og sorgen. Et andet spor, der er rettet mod fremtiden og alt andet i dit liv. Du skifter lidt mellem de to spor, og det er præcis, som det skal være. Der er intet problematisk i at blive ramt i det sørgende spor, når dagen rundes af, eller familien samles bortset fra en elsket og savnet. Det kan være godt at give dig selv plads til at sørge. Tid, hvor du ikke skal skifte spor hurtigt, fordi børnene skal hentes, eller du skal nå en deadline på arbejdet.

3. Sæt tempoet ned en tid

I kølvandet på sorg kommer der ofte en tid med mange eksistentielle tanker. Det kan både være en lyst til at gøre op med mange ting i livet og gå andre veje eller et mere stille behov for at dvæle ved de små ting. Giv dig selv lov til det. Sæt tempoet gevaldigt ned, så der er plads til at gå i stå en eftermiddag og se ud ad vinduet eller gå en lang tur og blive rusket af vinden. Sorg er ikke en effektiv proces, der er klaret med 10 psykologtimer mellem kl. 16 og 17. Det er en invitation, du ikke kan afslå, til at komme dybere ned i dit liv.

4. Giv din krop lov til at mærke

Sorg har også en meget fysisk dimension, som vi moderne hovedmennesker har en tendens til at glemme. Men der er en grund til, at man i tidligere tider har gået en pilgrimsrute på tusind kilometer eller er vandret ud i bjergene, når sorgen ramte. Sorg skal nemlig også gennem kroppen. Så på med vandrestøvlerne – den lokale mark eller park er fin nok. Begynd at vinterbade, tag varme karbade derhjemme, græd, put dig under dynen, kram, elsk og giv din krop massage. Det forløser.

5. Bliv din egen mor

Når man mister en god mor, er der et tomrum i ens sjæl. Det samme tomrum, som mange kvinder uden en nærværende mor har fornemmet. Det rum er dit. Det er del af rejsen mod at blive helt dig at erobre det. Det betyder, at du skal lære at give dig selv den kærlighed, som en kærlig mor ville give sin datter. Du skal lære at lægge armene om dig selv og vugge dit inderste. At tage din tid. At gå til verden i dit tempo. At lade dine behov fylde. At tillade alle følelser i dig uden skam eller dom.

Daisy Løvendahl

Daisy Løvendahl er personlig rådgiver, forfatter, foredragsholder og har en kandidatgrad i filosofi og kommunikation. Hun har stor erfaring med at guide sine klienter gennem det moderne livs udfordringer, så der er plads til både kærlighed, familie og karriere. Læs mere på Daisylovendahl.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Sorg, Døden og Psykologi