Sådan bliver dine nedture til opture

Der er mange opskrifter på, hvordan du bliver lykkelig. Og for mange af os føles lykken som et krav, vi skal leve op til, for at have succes som mennesker. Nogle forventer måske, at lykken skal være et uafbrudt flow af glæde, og at vi ikke må være kede af det, men det er sundt at være negativ – nogle gange i hvert fald. I stedte for at give dig 10 tips, der booster dit humør, får du her forklaringen på, hvorfor du også skal turde mærke følelsen af at være ked af det, og hvordan du bruger den følelse til noget konstruktivt.

Mit glas er næsten altid halvtomt
25-årige Sara Samucha kender følelsen af ikke at slå til. Hun deler ofte og gavmildt ud af sine følelser på sin blog og skrev for et stykke tid siden et indlæg om at opleve nedture i følelsernes rutsjebane. Hun skrev:

"...måske har jeg ikke været så aktuel på det sidste, og jeg har generelt ikke gjort det godt nok og fået opfyldt de målsætninger, jeg har sat mig for. Alt bliver nu iagttaget gennem en kikkert i grålige nuancer og en vis melankoli, der er svær at slippe, når man først sumper rundt i den. Fridage kan for eksempel hyle mig ualmindelig meget ud af den, for så kan man ikke gøre sig nyttig, og man lever for sig selv og er dermed ikke et særligt værdifuldt aktiv for omverdenen (...) Her ynder jeg at gå og bagtale mig selv i mit hoved og uddele skideballer i tide og utide, der traditionen tro afsluttes med en gedigen omgang skældud, altid omhandlende min inkompetence."

LÆS OGSÅ: Det kan du lære af ulykkelige forelskelser

Som hun siger, da ALTfordamerne.dk ringer for at spørge hende til, hvad hun tænker om de rutsjeturer hendes følelser tager hende med på:

- Det er jo en del af livet.

Det var et blogindlæg, der modtog en del kommentarer fra læsere, der kunne genkende sig selv i det, hun skrev. Det er også en af grundene til, at hun valgte at dele sine følelser på internettet.

- Jeg synes, det er vigtigt at italesætte de ting, der ikke bliver italesat i dagligdagen, siger hun og forklarer, at hun selv tilhører en generation, for hvem der ofte går konkurrence i, hvem der kan fremstille sit liv mest perfekt. Og hvem der kan fremstille sig selv som mest lykkelig og tilfreds. Det gælder på sociale medier som Instagram, som det gælder de mange blogs, der findes på nettet.

- Fordi jeg er blogger, er der måske folk, der lytter til, hvad jeg har at sige. Derfor synes jeg, det er vigtigt at skrive om nogle ting, alle går og bakser med i forhold til at føle sig utilstrækkelig til tider. At man kan føle sig udueligt nogle dage. Jeg vil ikke lægge skjul på det, siger hun.

- Der er et pres på den sociale front, hvor man skal sige "jeg har det rigtigt godt, jeg har købt friske blomster". Hvad nu hvis du ikke har lyst til at købe friske blomster? Hvad nu, hvis du bare gerne vil sidde derhjemme og glo ud i luften? spørger hun.

Selv siger hun, at hendes glas som oftest er halvtomt, og at hun banker sig selv i hovedet, hvis noget går hende i mod, og hun ikke føler, hun præsterer godt nok.

- Der er ikke noget galt i at sige: "Jeg har haft en lortedag".

Til gengæld mener Sara, at der også kan komme noget positivt ud af de negativt ladede stunder.

- Der er noget lærerigt i at gennemgå op- og nedture. Jeg ville ikke være foruden mine melankolske timer. Det er en sindsstemning, der godt kan give dig noget. En form for refleksion, der helst skal resultere i noget godt.

Vi skal ikke være lykkelige
At Sara Samucha har fat i det rigtige, når hun skriver om at mange af os føler os pressede til at være glade, giver psykoterapeut Anette Krogh hende ret i. Hun har ofte klienter i sin praksis, der har det svært med de negative følelser.

- Det kommer bag på mange mennesker, at det er en del af livet, at vi kan blive kede af det. De tror, livet handler om, at vi skal være lykkelige, siger hun.

Psykologen mener, at mange af os slet ikke ved, hvordan vi skal håndtere at være kede af det.

- Der er blevet fejet foran os det meste af vores opvækst: Børn må ikke være kede af det, unge må ikke være ked af det, vi må ikke være kede af det. Og når vi så kommer i en situation, hvor det er naturligt, at følelsen opstår, kan vi ikke genkende den og har ingen værktøjer til at håndtere den, og så bliver vi slået helt ud, siger Anette Krogh.

- Det er en del af at være menneske, at vi har de her følelser. Det er et livsvilkår for mennesker, og havde vi kun en følelse, kunne vi ikke vide, det er den følelse, vi havde, siger hun.

Var vi altid glade, ville vi ikke lægge mærke til det og sætte pris på det, for vi ville ikke havde andre følelser at sammenligne glæden med. Følelser bruger vi til at navigere i vores hverdag, vi bruger dem til at forholde os til andre mennesker, til at give omsorg og til at mærke, hvornår vi får overskredet vores grænser. Negative følelser er en indikator for, at der er noget, de ikke fungerer.

- Hvis jeg får en følelse af, at noget ikke fungerer, eller jeg bliver ked af det, kan jeg forholde mig til, hvilket valg jeg vil tage. Der er noget læring i forhold til, at denne situation gør mig ked af det. Hvis jeg altid skændes med min mand på denne måde, bliver jeg ked af det. Når jeg er sammen med dette menneske, bliver jeg også ked af det, nævner hun som eksempler.

- Det er også en måde, jeg lærer at passe på mig selv på.

Accepter at du er ked af det
En af måderne, du håndterer dine følelser på, er at lære at acceptere dem. Forsøg ikke at jage negative følelser som skuffelse, sorg, mindreværd væk, men anerkend i stedet, at de er der. Og forsøg ikke at undskylde over for andre, at du er i et trist humør.

Louise Luxhøi er ekspert i mental sundhed og beskæftiger sig med lykkeforskning. Bl.a. har hun netop udgivet bogen "Mental topform", hvor hun guider læseren til at blive mere robust og få mere overskud i løbet af 28 dage.

- Når vi kommer i krise, har vi tendens til at ignorere det, der er svært og dulme det, siger hun.

Det kan være, du dulmer ubehagelige følelser med mad, med shopping, med spil på din telefon eller måske med alkohol. Det flytter dit fokus væk dine følelser og betyder, at du ikke får mærket efter, hvor ked af det, du er. Men første trin til at slippe af med det at være ked af det er faktisk at mærke efter, hvordan det føles. Og ifølge Louise Luxhøi er der forskning, der peger på, at det kan være udviklende for dig at have en nedtur. Kriser – store som små – har nemlig potentiale til, at vi kommer styrkede ud på den anden side.

- En krise skubber os ud over nogle grænser, vi måske har sat for os selv i forhold til, hvad vi tror, vi er i stand til at klare. Når vi er udsat for noget, vi ikke har lyst til, er vi nødt til at finde nogle nye styrker eller benytte nogle styrker, vi ikke vidste, vi havde, siger Louise Luxhøi og forklarer, at det bagefter kan medføre, at du oplever en personlig udvikling og vækst og får mere tillid til dig selv. F.eks.:

- Du hører om nogen, der er blevet fyret, og du tænker, "hvis det skete for mig, ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle gøre", men når du står i situationen selv, får du følelsen af, at du bliver nødt til at handle. Du bliver nødt til at finde ud af, hvad det betyder, du er fyret. Kan du få et andet job? Hvilke job er der? I stedet for at sætte dig hen i sofaen og græde. Det må du gerne et stykke tid, men bagefter opstår der en handling ud af følelsen af at være såret, eller ved at du får lyst til, at det ikke skal være sådan. Du får øje på, at du kan mere, end du troede, fordi du er blevet presset til at finde ud af det, siger lykkeeksperten.

Sådan kommer du styrket videre
Helt konkret kommer du styrket ud på den anden side ved at lægge mærke til, hvordan du tacklede situationen. Hvilke styrker brugte du? Hvad kunne du have gjort anderledes? Du har været igennem en hård situation og ved nu, at du vil kunne klare en lignende situation i fremtiden. Det opbygger det, Luxhøi kalder robusthedsmusklen. Hun anbefaler, at du stiller dig selv tre spørgsmål, når du føler, du er i krise:

- Hvor hårdt har denne krise ramt mig? Overvej, hvor meget det går ud over det, der sker lige nu, så du får det sat lidt i perspektiv, siger hun.

- Hvor længe kommer det til at vare? Så kommer du i tanke om, at det nok ikke er for evigt, selv om det måske føles sådan. Det er meget godt at gætte på, hvor længe du skal være ked af det, før det bliver bedre.

- Er der noget jeg selv kan gøre for at forbedre situationen? Hvis du ikke føler, du kan gøre noget som helst, kan det være, du ringer og spørger en ven om hjælp. Hvis du ikke kan finde ressourcerne i dig selv, er selv det en handling, der gør, at du rykker dig en lille smule fremad, afslutter hun.

LÆS OGSÅ: Du bliver ikke lykkelig af at være slank

LÆS OGSÅ: Kom i mental topform på 3 uger

LÆS OGSÅ: 5 madvarer der booster dit humør