Majbrit Weidemann

Foto: Peter Nørby Majbrit Weideman fortæller, hvad selvforsvar har betydet for hende.

Majbrit har lært at forsvare sig selv: "Det er en empowerment, jeg aldrig har mærket før"

Sanser, der sidder uden på tøjet og et hjerte, som banker hårdt. Kommer skridtene bagfra tættere på, fordi den ubehagelige person fra baren følger efter mig – eller er det bare en tilfældig hundelufter? De fleste kender til angsten, når vi går alene hjem en mørk aften. Men kan selvforsvar gøre dig mere tryg?

Rigtig mange kender til det at være nervøse, når de går alene hjem sent om aftenen. Ifølge Trygfondens tryghedsmåling for 2021 er 26 % af alle kvinder utrygge ved at gå i det kvarter, hvor de bor efter mørkets frembrud, heraf er 18 % meget utrygge. Blandt mænd er 14 % utrygge og ni % meget utrygge. Aldersforskellene er tydelige i de unges disfavør. Lidt over halvdelen af de 18-29-årige er utrygge ved at bevæge sig rundt i mørke i lokalområdet. De unge kvinders utryghed er steget markant kraftigere end de unge mænds siden 2019.

Flere af os har udviklet små forsvarsmekanismer, som at have nøglen mellem fingrene eller at holde os fra øde veje. Sidste år blev debatten om kvinders sikkerhed endnu mere aktuel, efter England oplevede et forfærdeligt mord på en ung kvinde, og hashtagget #Textmewhenyougethome gik verden rundt.

Men følelsen af utryghed kan også opstå i hverdagen, hvis en mand stiller sig lidt for tæt på dig ved kaffemaskinen eller i metroen. Eller det kan være hænder, som pludselig rører ved dine private kropsdele, når du står i en kø eller på en rulletrappe.

De fleste kvinder kender ovenstående scenarier – og selv oplever jeg stadig frygten her på 30. år.

Men løsningen kan måske findes i Krav Maga, en israelsk selvforsvarstræning, som kan meget mere end at træne dig i at sparke knæskaller løs eller brække næser. Du kan faktisk også få styrket dit mentale velvære, så du kan blive bedre til at sætte netop dine grænser – og at gøre det tydeligt.

Jeg møder Majbrit Weidemann, 47 år, da jeg deltager i bootcampen Female Fight Club. Tre intense dage, hvor hun sammen med bokseren Sarah Mahfoud underviser os i en kombination af boksning, Krav Maga og mental træning.

Efter de tre dage oplever jeg et boost i mig selv. Jeg føler mig stærkere – både mentalt og fysisk. Men jeg er også fascineret. For hvad kan selvforsvar og kampsport give os kvinder anno 2022?

Læs også: Kan selvforsvar give Josefine trygheden tilbage?

Det vil Majbrit heldigvis gerne gøre os meget klogere på. Hun har selv trænet Krav Maga i otte år.

”Formålet er ikke, at vi skal være små kampmaskiner. Formålet er at give nogle værktøjer til at kunne forsvare sig selv fysisk, hvis man står i en situation, hvor det er nødvendigt.

Men har vi brug for det i Danmark, kan man spørge. Ja. Der er jo masser af overfald, også mange flere, end vi hører om. Vi vil jo alle helst undgå at være i en situation, hvor man skal bruge vold for at komme ud af den. Men når vold er den eneste løsning, er vi nødt til at gå all in, og det er det, vi træner i Krav Maga,” fortæller Majbrit og fortsætter.

”Det skal selvfølgelig passe til omstændigheden. Det er klart, at hvis der er én, som giver dig en lussing, tager du ikke en kniv op af baglommen og forsvarer dig med. Men når vold er involveret, er vold mod vold som regel det eneste selvforsvar, der virker. Vil vi så gerne lære folk at være kampmaskiner i den situation? Ja, det vil vi måske gerne, for hvis ikke du går all in, virker det ikke. Du kan ikke lave selvforsvar 50 % – det er nødt til at være 100 %. Så hvis et menneske prøver at gøre skade på dig, er du som oftest nødt til at gøre skade på det menneske for at komme hjem i sikkerhed,” siger Majbrit.

En skrøbelig ungdom

Men Krav Maga handler ikke kun om at lære at forsvare dig selv fysisk. Det booster også både din selvtillid og giver dig masser af styrke i mange af livets aspekter. Det er Majbrit Weidenmann selv et levende bevis på.

”Mit liv har været svært på mange områder. Jeg har været et skrøbeligt menneske, som har taget en meget stærk facade på. Jeg har også altid været virkelig god til at holde folk på afstand. Jeg har holdt folk ud i en armslængde på nær meget få mennesker, som jeg har lukket helt ind i mit liv,” siger hun.

Sådan var det i hvert fald tidligere, og det er der flere årsager til.

Majbrit Weidemann har med egne ord haft en god, dejlig og tryg barndom i en kernefamilie med to brødre og to fantastiske forældre, der elsker hende meget højt. Men samtidig skete der ting i hendes opvækst, som gjorde det svært for hende, da hun blev ung.

"Jeg er blevet seksuelt misbrugt, da jeg var barn, ikke af nogen i min familie, og det er meget vigtigt for mig at pointere, for der er mange, som stadig ikke ved det. Men det misbrug har selvfølgelig været medvirkende til, at jeg har været en ung kvinde, der er vokset op ude af stand til at forstå, hvad en grænse var for mig,” fortæller Majbrit.

Misbruget satte sig dybe spor, som hun ikke selv var klar over. Og det fik afgørende betydning for måden, som hun mødte verden på.

”Det har resulteret i, at jeg har ladet folk vade ind over mine grænser hele mit liv. Jeg har slet ikke forstået, hvornår jeg skulle trække den streg i sandet på en rationel måde, for det har ikke været muligt for mig. I mine unge dage havde jeg også galoperende spiseforstyrrelse, og jeg var generelt ikke særlig sød ved mig selv. Jeg drak ekstremt meget alkohol, også når jeg var alene. Jeg har måske aldrig været defineret alkoholiker, men jeg var meget ekstrem omkring det, også med andre stoffer.”

majbrit-2.jpg

At slå i en pude kunne noget

Som ung uddanner Majbrit sig til tøjdesigner og arbejder en del år inden for modebranchen. Først som designer, men senere inden for reklamebranchen. Samtidig tager hun en uddannelse som psykoterapeut. For 16 år siden møder Majbrit sin mand, Joen Weidemann. Han har dyrket kampsport hele sit liv. Først karate, inden han skiftede til Krav Maga. En træningsform, som han introducerede for Majbrit.

”Joen er et virkeligt rummeligt menneske, som bare rummer alt, hvad jeg kommer slæbende med af roderi. Det var ham, som introducerede mig til Krav Maga. Han lokkede mig med på et fire ugers-kursus kun for kvinder. Jeg gik modvilligt med, men jeg var ærligt talt også lidt nysgerrig, for jeg syntes, at det var lidt sjovt at slå på en pude. Jeg kunne mærke, at det kunne et eller andet.”

I løbet af kurset bliver Majbrit hurtigt fuldstændig bidt af det.

”Det gav mening, fordi jeg følte, at når jeg havde været til en træning, havde jeg rykket mig som menneske. Jeg lærte noget, som jeg fysisk kunne bruge, og jeg fik nogle redskaber. Træningen var i starten meget grænseoverskridende. Vi skulle gøre ting, som gjorde mig lidt usikker; kan jeg det, og kan min krop klare det? Hvad hvis jeg bliver ramt, eller rammer en anden?

Men hver gang vi havde været igennem en træning, der havde været lidt vild, kom jeg ud derfra og tænkte: ”Hold da op, det her er en empowerment, jeg aldrig har mærket før”. Jeg har tidligere mærket adrenalinsus i at gennemføre et langt løb eller anden ekstrem sportsudøvelse, men det her var noget andet, for efter hver træning følte jeg, at lige nu og her kan jeg alt – og hvis jeg kan det her, så kan jeg alt i livet. Og dét er en følelse, som er guld værd!”

Krav Maga-træningen styrker både Majbrit fysisk og mentalt – men det har også indflydelse på den spiseforstyrrelse, som hun har kæmpet med i årevis.

”Da jeg var ung, var min træning styret af min spiseforstyrrelse, hvor jeg hver dag fokuserede på, om jeg vejede to gram i den ene eller anden retning. Jeg trænede kun for at optjene kalorier til at spise. I dag træner jeg, fordi det giver mening, og fordi det er motiverende og sjovt. Jeg gik fra at veje mig 10 gange om dagen, til at jeg ikke gik op på en vægt i 10 år,” siger hun, men understreger, at hun ikke er kureret.

”Når jeg snakker med nogen om det, tror de ofte, at jeg er kommet over at have en spiseforstyrrelse, fordi jeg ikke er så tynd mere, men det er jeg selvfølgelig ikke. Den tror jeg, at jeg skal leve med hele mit liv, hvor jeg konstant lever i et enten-eller-forhold til alt, hvad jeg gør. Men Krav Maga har gjort en forskel for mig. Jeg går ud fra træning og har fået noget med mig, der virkelig er givende. Jeg tænker ikke på det som træning, men som en del af mit liv, uden det skal være en del af min sygdom.”

Powerboost

Men hvad er det, som Krav Maga helt konkret kan? Ifølge Majbrit er det måden, hele træningen er bygget op på.

”Træning og undervisning foregår under et meget højt stresspres. Stress-niveauet øges løbende ud fra den enkeltes træningsniveau, og det kan fx være træning med lukkede øjne, mange modstandere mod én person eller at kæmpe sig igennem noget. Jo mere stress, man sætter på, jo mere står man bagefter med en følelse af ”wauw, det gjorde jeg,” og det er en helt fantastisk følelse," forklarer Majbrit Weidemann.

”Det handler også om at opbygge noget genkendelighed i kroppen, så hvis jeg en dag står i en situation i virkeligheden, hvor jeg bliver presset eller stresset, ved jeg, hvordan jeg skal reagere, fordi min krop kan genkende nogle af signalerne. Eller i hvert fald at jeg vil være bedre rustet til at håndtere sådan en situation,” siger hun.

Gennem sit job som Krav Maga-instruktør har Majbrit mødt mange kvinder, som fortæller om, hvor usikre de føler sig, når de går på gaden.

”Jeg taler med mange kvinder om det, og de fleste kvinder kan genkende den følelse. Det er en sårbarhed, der kommer af, at hvis der nu virkeligt skete noget med mig, vil jeg være fuldstændig magtesløs, og jeg ville ikke have en chance. Men at kunne gå ud fra træningen og mærke, at det har jeg faktisk, for jeg har lige lært nogle værktøjer til, hvad jeg skal gøre, hvis nogen prøver at kvæle mig, eller tager fat i mig og hiver mig væk eller prøver at slå mig.”

Og det er den oplevelse og følelse, som Majbrit genkender fra sit eget liv. Det var sådan, hun havde det, inden hun blev grebet af Krav Maga.

”Udadtil tror jeg, at jeg har været sådan et menneske, der har udstrålet, at jeg kan det hele, og mange af mine venner siger altid til mig, at jeg er sådan én, der ordner alting. Det er jeg også, men jeg ordner det altid for andre, men aldrig for mig selv. Det er der bare meget få, der har opdaget. Det er overlevelsen, det er et af de værktøjer, jeg har taget i brug. Det er det forsvar, jeg har haft hele mit liv, før jeg lærte selvforsvar. Jeg har taget et skjold på, for at jeg på den måde kunne tage vare på min egen sårbarhed."

majbrit-4.jpg

"Krav Maga gør, at jeg bliver bedre til at tage hånd om mig selv. Jeg er mere kærlig over for mig selv, og så får jeg mere overskud til at være der for andre. Den empowerment kan jeg godt lide at give videre til andre kvinder. Det er følelsen af, at ”det her kan jeg godt”.

Jeg plejer at sige, at du finder den kraft inde i dig, der manglede, for at du kan gå ind til chefen og bede om lønforhøjelse. For man kan overføre denne følelse af empowerment til alt muligt andet i livet også, hvor man har det svært, eller noget føles svært at realisere. Så Krav Maga booster din form, din selvtillid og din sikkerhed. Og det er meget forskelligt, hvilke af de tre, der betyder mest for folk, for det kommer an på, hvor man er i sit liv,” siger Majbrit.

Vi skal lære at turde sige fra

I træningstimerne bliver der ikke kun fokuseret på det fysiske. Der bruges meget tid på at tale om det taktiske – og ikke mindst at kunne sætte grænser. For grænsesætning er et værdifuldt værktøj at kunne praktisere i livet.

”Det kan være en oplevelse i kafferummet, hvor chefen eller en kollega kommer lidt for tæt på. Der er forskellige episoder i mit liv, hvor jeg godt kunne have tænkt mig, at jeg havde skubbet ham væk. Eller trådt et skridt væk og sagt, ”er du sød at lade være med at stå så tæt på mig.” Nogle gange har jeg måske trådt skridtet væk, men mange gange har jeg ikke kunne lide at gøre det,” forklarer Majbrit.

For ifølge hende handler dét at turde at sætte en grænse og at sige den højt mindst lige så meget om, hvad det giver én selv indeni. At det kan styrke dig som menneske. Hun husker en særlig episode fra sin ungdom, som hun i dag bruger som et eksempel på grænseoverskridende oplevelser i ”hverdagsrummet”.

"Da jeg var i start 20’erne, kørte jeg ned ad rulletrappen i Magasin, hvor en mand stiller sig meget tæt på lige bagved, og pludseligt kan jeg mærke hans hånd oppe mellem mine ben. Da jeg vendte mig om, stod han med sin tre-fire-årige søn i hånden. Jeg blev enormt forskrækket, men gjorde ikke noget og løb bare væk,” siger hun og fortsætter:

”Når jeg fortæller den historie i dag, er der mange, som spørger, hvad jeg ville have gjort, hvis jeg kunne Krav Maga dengang? Jeg ville selvfølgelig ikke have brugt fysisk selvforsvar og givet ham en albue i ansigtet, for han havde jo ikke udøvet vold mod mig. Men det ville nok have været sundt for mig som person, hvis jeg havde vendt mig om og sagt fra overfor ham. At jeg havde fortalt ham en ting eller to om, hvad fanden han lavede, og måske meldt ham til politiet. Det havde givet mig en følelse af, at det ikke er i orden det, han laver, og det havde vist, at der er en konsekvens for ham – som selvfølgelig er passende til situationen. Så poweren ligger faktisk i, at man får sagt fra – og det er det vigtigste.”

majbrit-3.jpg

Det kan ifølge Majbrit have mange konsekvenser ikke at kunne sætte grænser, og der er flere niveauer i det.

”Hvis vi ikke sætter grænser i livet, bliver vi en forlængelse af andre mennesker. Hvis jeg ikke kan sætte en grænse overfor min mand, familie, børn, kollegaer eller venner, bliver jeg en forlængelse af deres ønsker, og så bliver jeg ikke en udgave af mig selv i overensstemmelse med, hvad jeg vil. Det sætter os i en situation, hvor vi påtager os en usund adfærd i forhold til at tage vare på os selv og sørge for at opnå de ting i livet, som vi gerne vil.”

#textmewhenyougethome

Og så er vi tilbage ved hashtagget #Textmewhenyougethome, der satte gang i en verdensomspændende bevægelse, hvor der kom fokus på den utryghed, som kvinder lever i. Men kan selvforsvar gøre os mere trygge?

”Der er mange forskellige ting i det her. Selvfølgelig har det en beroligende effekt at tekste til nogen, når du kommer hjem, men det forhindrer jo ikke, at der sker dig noget, mens du er på vej. Tværtimod skaber det en falsk tryghed, som i værste tilfælde kan have den modsatte effekt. Så på den måde er der ikke noget selvforsvar eller sikkerhed i det at tekste nogen, når du kommer hjem, og jeg er absolut ikke fan af den trend,” mener Majbrit Weidemann.

”Vi underviser i, hvordan man bliver bedre til at observere sine omgivelser og ikke sætte sig selv i en sårbar situation. Lad være med tage imod drinks fra fremmede, og lad være med at gå alene hjem med alkohol i blodet. Vær opmærksom på omgivelserne, gå på den side af gaden, hvis der er noget forude, der virker forkert, også selvom du endnu ikke ved, om det er. Tag en taxa hjem."

For Majbrit er det vigtigt at pointere, at det aldrig er din skyld eller dit ansvar, hvis et andet menneske vil gøre dig ondt eller udsætter dig for noget, som overskrider dine grænser. Men hvis man kommer i en situation, hvor man ikke kan påvirke det, andre gør eller deres handlinger, er det vigtigt at lære nogle værktøjer til at undgå det, eller hvordan man kan komme ud af det igen.  

"Vi taler også meget om, hvordan voldsmænd opfører sig. Der har som regel været noget forberedelse eller grooming inden et overgreb sker. Der er ikke mange, som springer ud af busken og overfalder en tilfældig kvinde. Der er altid en tidslinie inden, og det er ofte på den kvinde, der er blevet overvåget og udvalgt til at være det nemmeste offer. Man kan se på den måde, vi bevæger os på, i vores udseende, kropsholdning og vores bevægelser, om vi er lette ofre eller ej, og på den måde udser en voldsmand sig sit letteste offer, så prisen for ham er så lav som muligt.

Krav Maga og anden empowerment kan være med til at forberede eller lære dig ikke at have en holdning eller handle som et offer. Og på den måde sætter man sig selv i en bedre situation, end man var i før,” siger Majbrit Weidemann, men understreger samtidig, at selvforsvarstræning aldrig er en garanti mod overfald.

”Kunne alle voldelige overfald på mænd og kvinder være undgået? Selvfølgelig ikke, det er ikke noget, alle kan forudse. Men i mange tilfælde kan vi med vores adfærd være i en situation, hvor vi kan forhindre, at det sker. Vi behøver fx ikke at gå ned ad den mørke sti, hvor vi er helt alene, og ingen kan høre os, hvis vi råber om hjælp. Lad være med at høre musik eller at tale i telefon på gaden, og vær i stedet opmærksom på omgivelserne.”

Er du blevet mindre nervøs, fordi du har lært selvforsvar?

”Jeg er langt mere opmærksom end før, fordi jeg har fundet ud af, hvor lidt der skal til, for at jeg bliver sat ud af spillet, og hvad det kræver af mig i sådan en situation. Jeg har prøvet at være i fysiske konfrontationer i min træning med mænd, hvor jeg lærer, at det kræver noget af mig. Det kræver dedikation og eksplosion for, at jeg kan komme ud af situationen. Så jo mere jeg ved om det, jo mere bliver min adfærd ændret til at undgå nogensinde at skulle komme i sådan en situation, for selv med det niveau, jeg kan, er det ikke en garanti for, at jeg vil kunne klare mig ud af en voldelig situation.

Men jeg tror ikke, at min holdning og attitude i dag vil tiltrække en voldsmand. Prisen for at overfalde mig vil være for høj, og man vil kunne se på min adfærd og den måde, jeg bevæger mig på, at jeg nok ikke lige er den, man skal gå hen til.”

Hvad vil du gerne give videre?

”Jeg prøver hele tiden at tænke på, at alt det, jeg har oplevet i mit liv, er med til at forme og skabe den, jeg er i dag på godt og ondt. Jeg prøver at omfavne det hele, men det gør også, at jeg har nogle indsigter og en viden om livet, som jeg kan bruge til noget. Og meget af det kanaliserer jeg ud til de kvinder, jeg underviser i selvforsvar.

For jeg vil virkelig gerne lære flere kvinder at forsvare sig selv. Og det er kvinder i alle aldre, men især også de unge kvinder, fordi det virkelig er der, jeg tænker, at det kunne have gjort en forskel for mig selv.

Det er en kæmpe gave at se de kvinder, der kommer ind og står genert i hjørnet, og tre uger senere er de som forvandlet. De kan tricks og udstråler selvtillid, og der er fandme ikke nogen, som skal komme og fortælle dem, hvad de skal eller overskride deres grænser.

Så på alle stadier i livet gør Krav Maga en forskel.”

majbrit-2-1.jpg

Om Majbrit Weidemann

Majbrit Weidemann, 47 år

Gift og mor til to piger

Uddannet designer og psykoterapeut

Ejer og underviser i Heartcore Krav Maga

Indehaver af børnetøjsfirmaet New Generals

Står bag Female Fight Club sammen med Sarah Mahfoud. Læs mere på Femalefightclub.dk

Om Krav Maga

Krav Maga er et selvforsvarssystem til brug mod alle typer af trusler og vold, i alle typer af situationer, i alle positioner og fra alle vinkler. Er der tale om et slag, et spark eller et kvælertag, så har Krav Maga en løsning, der er baseret på kroppens naturlige respons i den givne situation.

Systemet er udviklet i Israel og var oprindeligt forbeholdt soldater. I dag træner civile verden over Krav Maga.

Det er ikke en traditionel kampkunst eller sport, men derimod et system, der lærer elever, hvordan de kan undgå, forebygge, de-eskalere og håndtere alle typer af voldelige trusler og fysiske konfrontationer.

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview og Vold - #talhøjtomvold