Løbetrøje Alt for damerne
Foto: Klaus Rudbæk Vi glæder os til at løbe i årets flotte løbetrøje, som i år er designet af Naja Munthe.

Løbetrøje

ALT for damernes kvindeløb 2020: Årets løbetrøje er designet af ...

AFLYST!

ALT for damernes Kvindeløb 2020 er desværre aflyst – læs mere her

Alle tilmeldte til løbet vil modtage mere information per mail snarest.

 

 

Glæd dig til at få fingre i årets specialdesignede løbetrøje, som er designet af en af dansk modes førende designere, Naja Munthe. Hun kan i år fejre 25 års jubilæum og har ladet sig inspirere af to hotte trends, nemlig logoprint og kvindepower.

"Jeg har sagt ja til at designe årets løbetrøje, fordi jeg helt generelt har et stort fokus på kvinder og har altid synes, at fælles kvindeløb er en fantastisk måde at være sammen på – unge som ældre, øvede som dilettanter. ALT for damernes Kvindeløb er jo blevet en institution og for mig et på alle måder gennemsundt og godt initiativ. Jeg har bestemt set det som en meget betydningsfuld opgave at få lov til, og jeg er pavestolt af at være én af de designere, som har givet et aftryk på noget, som ses alle steder i gadebilledet – ikke bare under det aktuelle løb men også fremefter," siger Naja Munthe.

Trøjens klædelige snit og farve suppleres af 12 stærke budskaber lavet i samarbejde med alle de kvinder, der løber med. Det er nemlig ALT for damerne og kvindeløbets Facebook-venner, som sammen har skabt de budskaber, der udgør mønstret. Det er blandt andet budskaber som #wecandoit, #fællesskab, #venindetid og #lovemyself, som årets løbere vil være med til at sprede, når ALT for damernes Kvindeløb 2020 kommer til København, Aalborg, Fredericia, Odense og Aarhus i juni.

"Statements og quotes er enormt virkningsfulde, især når der på en eller anden måde er en sammenhæng, og det har et direkte og nærværende indhold. Det, at ALT for damernes læsere har været en integreret del af denne proces, og dermed også har en lille aktie i designet, er jo ensbetydende med engagement, og at der ”banker en puls”. Det var samtidig helt altafgørende for mig, at den skulle fremstilles i et bæredygtigt materiale," fortæller Naja Munthe.

Køb din billet til ALT for damernes kvindeløb her

Chefredaktør Tina Nikolaisen glæder sig også til at løbe i den nye løbetrøje ved dette års Kvindeløb.

”Vi er meget glade for, at Naja Munthe har sagt ja til at designe løbetrøjen. Naja står for mig som en af de allerstærkeste kvinder i dansk mode, og det er oplagt, at trøjen netop i år kommer til at ose af ”power”. Munthe har lavet et logoprint og har ladet ALT for damernes læsere og løbere være med til at bestemme, hvilke ord, der skulle stå på trøjen. Vi glæder os over brugernes engagement; det fortæller os, at der er et stort fællesskab omkring ALT for damernes kvindeløb," siger Tina Nikolaisen.

Årets løbetrøje og taske er lavet i 100 % recycled polyester skabt af indsamlede plastikflasker. Det betyder, at hver T-shirt har fjernet ca. 8 plastflasker fra havet og affaldsdeponeringer. 

”Som noget nyt i år er trøjen lavet i bæredygtigt materiale. Vi var ikke i tvivl om, at det var på tide at få dette aspekt med i produktionen her i 2020. Heldigvis er det en fremherskende tendens i modebranchen, og der er masser af materialer at vælge imellem, så man ikke behøver at gå på kompromis med kvalitet og åndbarhed,” siger Tina Nikolaisen og fortsætter om løbetrøjens nye snit.

”Vi lytter hvert år til løbernes feedback, og i år har vi også gjort snittet mindre taljeret og en anelse større i numrene. Vi glæder os til at se løbspladserne blive fyldt af kvinder klædt i årets løbetrøje.”

taske.jpg

Når du tilmelder dig en af løbe- eller gåruterne rundt om i landet, følger den lækre løbetrøje med. Du får den udleveret, når du henter din matchende goodiebag på løbspladsen.

De sidste år er der fulgt en særligt designet løbetrøje med, når du har tilmeldt dig ALT for damernes Kvindeløb – og hvert år har der været rift om de populære trøjer. Det er femte gang, et dansk modehus står bag ALT for damernes løbetrøje, og vi har glædet os til at præsentere resultatet for vores læsere i år.

Læs mere om årets kvindeløb og tilmeld dig her

Se, hvad vi ellers skriver om: Alt for damernes kvindeløb