Daisy Løvendahl

Foto: Getty Images "Når du hver evig eneste måned har en anke mod vores forhold og fortæller mig, at jeg gør noget forkert ifølge alle eksperterne, så lukker jeg ned indeni."

”Min selvudvikling har ført os længere fra hinanden”

Man siger, at det er godt at udvikle sig som menneske, men hvad når man ikke har hinanden med på den rejse? Mød et par, der glider længere og længere fra hinanden, mens hun har næsen i selvudviklingsbøgerne, og han føler sig gjort forkert. Læs med når Daisy Løvendahl guider dem til at finde et fælles ståsted.

"Jeg gør mig hele tiden så umage for at tale på den rigtige måde, og alligevel føler jeg ikke, at Uffe lytter, eller at det nytter noget."

Emilias øjne bliver fyldt med tårer. Der er stille et øjeblik, inden hun siger:

"Jeg føler bare, at der er noget mellem os, som ikke fungerer. At vi ryger ind i nogle roller, som ikke kan ændres. Måske er det noget psykisk mellem os, eller at han har en ambivalent tilknytningsstil, men det virker bare ikke! Jeg prøver og prøver og arbejder med mig selv – og vi ryger hele tiden ned i et hul."

Jeg kigger over på Uffe, der ligner en, som er fuldstændigt forstenet. Så ser jeg tilbage på Emilia, der ikke kan holde tårerne tilbage. Og så ser jeg på afstanden mellem dem. De har sat stolene næsten en meter fra hinanden, og det er så langt, som man kan komme med to stole i mit samtalerum.

LÆS OGSÅ: Sara Schytz blev misbrugt som barn: "Hovedet kan glemme, men kroppen glemmer aldrig"

Mænd græder ofte uden tårer

Det er nemt at kaste et overfladisk blik på de to og tænke, at Uffe er ligeglad eller følelseskold. Men en af de mange ting, som jeg har lært af at tale med mennesker, er, at mænd ofte græder uden tårer.

Når de forstener eller bliver helt tavse, er det ikke lig med, at de ikke er føler noget. Tværtimod er det ofte tegn på, at der sker mange ting under overfladen. Men når den ene part har så mange følelser, så er der ofte en anden part, som ikke har plads til dem. Det er en ældgammel dynamik mellem mange mænd og kvinder, at hun føler vildt meget, og han forstener. Så jeg går til Uffe med nogle spørgsmål, og han siger:

"Jeg kan slet ikke være med på alle ideerne om dybe psykologiske forklaringer og tilknytninger, og hvad ved jeg. Det er som om, at Emilia læser bøger om mig. Om os. Hun taler med sine veninder om mig og vores forhold. Hun tolker. Hun analyserer. Hun ved, hvad der er rigtigt og forkert. Men hun taler ikke med mig! Så hvad skal jeg egentligt her?"

Uffes ord ændrer stemningen imellem dem. Emilia vender sig mod ham og ser på ham. Jeg bruger kontakten mellem dem til at spørge ham om, hvad han føler, og han svarer:

"Jeg føler mig ligegyldig. Jeg er bare praktisk at have for børnenes skyld og for ideen om at have et parforhold."

Emilia kan godt høre smerten i det, som Uffe siger, så hun tager hans hånd og rykker i samme bevægelse tættere på ham.

LÆS OGSÅ: Klumme: Log ud af messenger, sæt mobilen på lydløs og smid vaskemaskinen ad helvede til

Vil du mig?

Når man som Uffe ikke føler sig vigtig som menneske i sin elskedes øjne, så er det logisk at trække sig. Desværre er det også del af en ond spiral, hvor man hele tiden rykker længere fra hinanden. Så jeg beder Uffe samle alt sit mod og se Emilia i øjnene, mens han udtrykker, hvad han føler. Han ser på hende og siger:

"Du er den, jeg vil være sammen med, og det tvivler jeg faktisk ikke på. Men når du hver evig eneste måned har en anke mod vores forhold og fortæller mig, at jeg gør noget forkert ifølge alle eksperterne, så lukker jeg ned indeni."

Jeg tilføjer fra terapeutstolen:

"Fordi han bliver dybt såret og bange for at miste dig!"

Emilia lægger armene om ham og hvisker ham noget i ørene, som jeg ikke kan høre, men jeg kan se på ham, at det smelter hans hjerte.

Da de har holdt lidt om hinanden, er der en anden stemning imellem dem og Emilia siger:

"Jeg vidste slet ikke, at jeg betød så meget."

Hun ser på Uffe:

"Det er nyt for mig at forstå din tavshed som del af din smerte. Jeg har ledt efter svar i bøger og podcasts, fordi jeg havde brug for at forstå, hvorfor vi gled fra hinanden, og jeg følte, at jeg kæmpede alene for os."

Uffe nikker. Han kan godt se, at han har en udfordring der.

Da de er gået, tænker jeg, at de har en stor chance for at finde hinanden igen på et dybere plan, hvis de har modet til at være mere autentiske. Alle, der elsker, er nødt til at insistere på intimiteten mellem dem fremfor at tro, at der er en rigtig måde at leve og elske på. Det rigtige findes nemlig ikke.

LÆS OGSÅ: Jytte Vikkelsøe: ”Den store kærlighed hører ikke nødvendigvis kun parforholdet til”

Følelsesmæssig kontakt i parforholdet

Hvis du søger efter artikler om parforhold på Google, er der 670.000 resultater. Vi vil så gerne forstå kærligheden, men ønsket om at forstå parforholdet må ikke blive en forhindring for at være sammen.

Psykolog Sue Johnson, der har skrevet nogle af de mest læste bøger om kærlighed, centrerer sin teori om evnen til at skabe en følelsesmæssig tryg kontakt til hinanden i et parforhold.

Den kontakt kommer ikke af perfektion og viden om det rigtige. Det kommer af evnen til at vise, hvem du er, og til at se din partner for, hvem han/hun er – og til at elske.

5 tips til god og tæt kontakt i parforholdet

1. Lyt mere til din partner og mindre til eksperter

Der er gode argumenter både for og imod at læse selvhjælpsbøger og prøve at forstå parforholdet bedre. På ja-siden kan man tale om værdien af at få nye perspektiver, viden og konkrete tips til, hvordan man kan gøre noget anderledes. På nej-siden er der mange argumenter om, at det alligevel ikke virker, og at selvhjælp er med at skabe urealistiske forventninger til parforholdet. Uanset om man er tiltrukket af selvhjælp eller ej, er det vigtigste at have hinanden med. Vi må altså aldrig lytte mere til eksperter i kærligheden end til os selv og hinanden.

2. Drop ”det rigtige”

Lad mig være ultraskarp: Der findes ikke en rigtig måde at kommunikere, være nære eller elske på. Der findes viden om kommunikation og forskning i, hvilke måder at formulere sig på, der ofte skaber resultater, men alverdens viden kan ikke erstatte to mennesker, der ærligt og kærligt taler sammen.

3. Svaret ligger ikke i den sande analyse

Problemet med meget viden om parforhold er, at det ender i en blindgyde, hvor den mest belæste part kan komme til at slå den anden i hovedet med det, han eller hun gør forkert. Det virker stik mod hensigten. To mennesker er aldrig kommet tættere på hinanden af, at den ene forklarede den anden, hvordan man skal kommunikere. På samme måde kan heller ikke den mest sande analyse af, hvordan barndommen påvirker ens voksne forhold erstatte to mennesker, der modigt bliver ved med at være i kontakt. Kontakten til hinanden, nysgerrigheden på hinanden og viljen til at vælge hinanden er næsten altid stærkere end ”korrekte” handlinger.

4. Husk essensen: Elsker du mig?

Nedenunder mange konflikter mellem par, hvor prioriteringen af pengene, børneopdragelsen og svigermor diskuteres højlydt, ligger der ofte en enkelt spørgsmål: Elsker du mig? Vi vil ultimativt gerne vide, at den, vi elsker, også elsker os. Også når vi er lave på energi, fejler og tumler gennem hverdagen. Vi vil vide, om vi trods alle vores fejl er så elskede, at den, vi er sammen med, vil tage os under armen og humpe rundt med os. Husk det, når du har lyst til at skælde din kæreste ud eller rulle med øjnene. Er du der? Viser du, at du elsker? Er dit hjerte åbent?

5. Du kan sige meget lort, hvis kontakten er stærk

At vise din kærlighed er vigtigere end alt det andet. Du kan virkelig sige meget lort til din partner, hvis han virkelig også mærker kærligheden fra dig. Men du kan ikke sige ret meget forkert til en, som ikke ved, om du ude af døren om fem minutter. Derfor er det afsindig vigtigt at have en tryg og stærk kontakt. At tage de svære samtaler – også på kiksede tidspunkter og med de forkerte ord. Det er ofte langt stærkere end at holde mund og vente på den perfekte formulering.

Om Daisy Løvendahl

Daisy Løvendahl er parterapeut, coach og klinisk sexolog.

Hun er stifter af Coach & parterapeut-uddannelsen, forfatter og radiovært i programmet ”Vi har lyst”.

Hun har holdt mange i hånden gennem sorg, livskriser, utroskab, forelskelser, overgangen fra par til forældre og forsøget på at finde ”meningen med det hele”.

Læs mere på Daisylovendahl.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Parforhold, Psykologi og Livsstil