Psykologi: "Jeg har følt mig forladt af mine veninder og kan ikke tilgive dem"
Forårets coronanedlukning var dejlig for nogle af de familier, der fik mere tid derhjemme med hinanden, og knap så dejlig for singler og andre aleneboende med behov for nærkontakt med folk uden for hjemmet. Her guider Katrine Axholm singlen Iben, der har følt sig svigtet af sine veninder.
Selv om Iben har været tilbage i nogenlunde vante rammer siden sommerferien, fylder konsekvenserne af forårets cononanedlukning stadig i hendes tanker og følelser:
"Som single med egen lejlighed og uden børn var det en svær tid under coronakrisen. Jeg følte mig meget alene og efterladt af mine veninder, som samlede sig om deres familier og brugte energien der. Jeg kan jo sagtens forstå dem, men jeg havde nok regnet med, at vi ville være mere i kontakt. At selvom vi ikke kunne mødes på caféer og drikke kaffe, som vi plejer, kunne vi vel gå ture og få snakket alligevel. Men det var som om, det ikke kunne lade sig gøre, selvom mine veninders mænd jo også var hjemme og kunne have passet børnene."
"Det har virkelig ramt mig hårdt, og selvom vi jo godt kan mødes nu, så ligger det mellem os, at jeg føler mig svigtet af dem. Jeg kan ikke rigtig hygge mig, som vi plejer, for jeg tænker på, hvornår de mon næste gang ikke er der for mig, og det gør ondt. Samtidig tænker jeg også på, om der var noget, jeg selv kunne have gjort anderledes. Jeg synes bare, at jeg spurgte, om vi skulle ses, men at de alle svarede, at de ikke kunne overskue det, og jeg oplevede, at de lukkede mig ude og var mest optaget af sig selv og deres familier."
Iben har brug for hjælp til at komme over følelsen af at blive svigtet og forladt. Hun sidder fast og er i tvivl om, hvorvidt hun kan tilgive sine veninder, så deres venskab kan fortsætte som før. Hvorfor så de ikke, at hun følte sig afvist og alene, og hvordan kan deres venskaber fortsætte herfra?
Læs også: ”Jeg føler mig utilstrækkelig sammen med min veninde”
Nej tak til offerrollen
Når jeg arbejder med mine klienter i min praksis, undersøger jeg altid, hvordan de navigerer i deres liv afhængigt af, hvad livet byder dem. Hvorfor er deres følelser, som de er, og hvordan reagerer de? Hvad handler det om? Iben og jeg undersøger dilemmaet i, at Iben godt forstår sine veninder og samtidig føler sig svigtet. Hvad kunne hun have ønsket sig, at de havde gjort anderledes, når nu de ikke kunne overskue at ses?
Isolationens pris
Ifølge Danmarks Statistik bor over en million danskere alene. ”Der skal ikke så meget til for, at folk får isolationssyndromer, der kan ramme både kognitivt, følelsesmæssigt og fysisk. Særligt delikat kan det være for dem, der sidder alene. Enlige ældre eller folk, der er i særlig risiko, kan blive meget isolerede”, sagde psykolog Ida Koch, der har forsket i de psykologiske spor, som isolation under f.eks. varetægtsfængsling kan sætte i mennesker, til Videnskab.dk under coronanedlukningen.
"Jeg tror bare, jeg havde brug for, at de forstod, at jeg sad alene. Jeg skulle jo også arbejde hjemme, så jeg så ikke engang mine kolleger og følte mig meget isoleret. Hvis bare de havde sagt, at de godt kunne forstå, at jeg var ked af, at de ikke kunne ses, så havde jeg følt det som en omsorg fra dem, men det var som om, de var mest optaget af sig selv, og det gjorde ondt. Nu ved jeg ikke, hvordan jeg skal lægge det bag mig, og jeg vil ikke være bitter."
Læs også: 5 veje væk fra ensomheden
Iben og jeg taler om, hvorfor hun ikke har fortalt sine veninder om sine tanker og følelser. Årsagen er, at Iben hader at føle sig som et offer. At hun ikke kan lide, at de skal synes, at det er synd for hende, at hun er single og ikke har en familie. Hun vil ikke have, at de har ondt af hende, og er bange for, at det bare puster til ilden om, at det er synd, at hun ikke har fundet kærligheden.
"Men jeg kan jo godt se, at det ikke er holdbart, at jeg ikke fortæller, hvordan jeg har det. De kan jo ikke vide, at jeg føler mig efterladt, når jeg ikke siger noget. De har jo haft travlt med at overleve i deres egen verden, der blev vendt på hovedet i foråret, og jeg er nødt til at spille med åbne kort, hvis vi skal have renset luften mellem os", siger Iben, da vi runder af.
Sådan bliver du bedre til at vise, hvem du er
1. Kend dine behov - de er lige, som de skal være
Relationer er det vigtigste, vi har, og lever du ikke i et parforhold eller i en familie, så vil dine venskaber have særlig stor betydning især i svære tider. Vær bevidst om, hvad du bruger dine venner til, og hvad du har brug for fra dem. Skriv gerne ned, og lav måske øvelsen sammen med en ven eller veninde, som også lever alene. Jo mere tydelig du er med dine behov over for dig selv, jo lettere er det at bede om at få dem dækket af andre.
2. Må du have det, som du har det
Når du kender dine behov, så mærk efter, hvad du synes om at have de behov, du har. Er du ok? Er du krævende? Afhængig? Offeragtig, fordi du har de behov, du har? Hvis ja, hvor kommer så de overbevisninger fra? Er det din fars eller mors stemme, eller har du lært at sætte andres behov før dine egne? Husk at det er dit ansvar at bede om det, du har brug for. Dine veninder kan ikke gætte, hvad du har brug for, eller at du føler dig lidt alene netop i aften. Det gælder i øvrigt også din partner og alle dine andre vigtige relationer.
3. Hvad har du lært om dine behov?
Hvis du som barn har lært, at du ikke må sætte dig selv og dine behov før andres, så bliver det svært som voksen at tage dig selv alvorligt og lytte til, når dine grænser bliver overskredet, eller du ikke får dine behov dækket. Det bliver svært at række ud og have ønsker eller krav til andre, hvis du har lært, at det må du ikke. Husk tilbage på, hvordan det blev modtaget, når du satte en grænse eller udtrykte et behov. Fik du skældud, eller mødte du kulde eller fordømmelse? Har du været vidne til, at dine forældre ikke udtrykte deres behov eller grænser? Så har du måske kopieret deres måde at være i verden på.
4. Sådan tager du dig selv alvorligt
Giv dig selv det, du ikke fik som barn. Så kort kan det siges. Du skal lære dig selv, at dine behov (og dine grænser) er helt, som de skal være. Du er helt ok, som du er. Når du bliver bange for at blive afvist eller forladt, så husk dig selv på, at du er voksen nu, og hvis ikke dine venner kan rumme, at du har behov, så fortjener de ikke dit venskab. Vær din egen bedste ven. Giv dig selv omsorg og kærlighed. Husk dig selv på, at du ikke er et barn længere. Det er ikke længere din fars og mors ansvar at opdage, hvad du har brug for. Det er dit eget nu.
5. Ræk ud til dine venner
Øv dig i at satse og række ud. Vis hvem du er. Du er hverken svag eller afhængig, fordi du har brug for noget fra andre. Det er ikke meningen, at du skal være en selvforsynende satellit, som ikke har brug for noget fra andre. Vis hvem du er, og få mere nærhed og omsorg og kærlighed i dit liv. Hvis du beder om noget, som andre ikke vil give dig, så gå et andet sted hen og få det. Tag dig selv alvorligt. Ræk ud. Dine behov er helt ok, uanset hvordan de er.
Katrine Axholm
Katrine Axholm er parterapeut, foredragsholder, forfatter og ekspert i TV3-programmet ”Kærlighed i krise”. Hun hjælper hver dag par med at lære at forstå sig selv og hinanden og derved styrke kærligheden. De lærer at håndtere alt fra utroskab, konflikter, forskellighed til manglende lyst, kriser og hverdagens trummerum. Læs mere på Axholm.com