Rygestop: Kristin stoppede med at ryge

Det tog et par uger fra Kristín Ýr Júlíusdóttir slukkede sin sidste cigaret, til hun følte, at hun var på rette vej. Hendes hoved var hele tiden overbevist om, at nu var det slut, men kroppen var bare ikke enig. Den savnede sit nikotin og blev rastløs og urolig.

“Jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke længere ville ryge, men min krop savnede det, fordi den var afhængig. Efter et par uger kunne jeg mærke, at trangen blev mindre og mindre rent kropsligt, og så blev det svære faktisk at holde fast i beslutningen rent mentalt, fordi jeg havde en række store sociale arrangementer som polterabender og bryllupper, hvor folk omkring mig røg i lange baner,” siger Kristín Ýr Júlíusdóttir.

Med hjælp fra bogen Endelig ikke-ryger lykkedes det at holde fast i beslutningen. “Bogen satte rygning i perspektiv for mig, så jeg nu ser cigaretterne på en anden måde. Den forklarer rigtig godt, hvordan nikotinen gør din krop afhængig, og hvordan den underbevidst styrer dine tanker og behov,” forklarer Kristin, der, hver gang trangen til at ryge meldte sig, tankemæssigt holdt fast i fordelene ved at lade være. En af dem er selve glæden ved at kunne undvære cigaretterne. En anden at lugten af evig røg er forsvundet. Og en tredje at Kristin kan mærke, at hun er kommet i bedre form.

“Jeg træner en del, og jeg kunne mærke, at jeg var påvirket af min rygning. På min form og på mine præstationer. Selv om jeg var i ret god form før, er mine tider på løb bedre nu, end da jeg røg. Og så var jeg bare generelt begyndt at synes, at det ikke var fedt at ryge længere. Der er ikke særlig mange, der ryger mere, og jeg var nogle gange den eneste, der stod og røg på gaden om morgenen, og den eneste, der skulle ud og ryge om eftermiddagen, og det skammede jeg mig efterhånden over.”

Læs også: Start dagen med nye sunde vaner

Festrygning fungerer ikke Helt

klassisk startede Kristín Ýr Júlíusdóttir med at ryge som teenager, hvor det var sjovt at prøve at ryge til de første fester, og med tiden hang vanen ved. Nogle dage kunne hun ryge en hel pakke, andre dage mindre. Gennem tiden har hun haft to rygestop.

“Første gang, jeg stoppede, var fordi jeg havde en kæreste, der ikke syntes, at rygning var særlig lækkert, men da vi gik fra hinanden, tænkte jeg, at jeg da godt kunne ryge til fester. Det holdt jeg i nogle måneder, men stille og roligt kom det ind i hverdagen igen. Så stoppede jeg igen og holdt det i to et halvt år,” fortæller Kristin, der begyndte igen i sommeren ’17, hvor festivalstemning og fester trak hende tilbage til røgen. Nu er hun så stoppet igen, og denne gang går hun ikke tilbage.

“For at gennemføre rygestoppet, skulle jeg være sikker på, at jeg stoppede for min egen skyld og ikke fordi andre synes, at jeg skulle. Jeg er klar nu, og jeg kan mærke, at det ikke gavner mig at ryge, og samtidig ved jeg nu, at jeg ikke kan nøjes med at være festryger, for det har jeg prøvet før, og hver gang er jeg blevet ryger igen, så nu er den eneste vej at stoppe helt.”

Kristin er nået så langt i sit rygestop, at hun nu kan gå til fester og være sammen med folk, der ryger, uden at det trækker i hende. Skulle det ske, at hun har brug for en hurtig reminder om, hvorfor hun stoppede, laver hun en hurtigt opvejning af fordelene og ulemperne ved rygning. Og cigaretten taber hver gang. “Jeg føler mig så meget sundere både fysisk og psykisk, og det er så rart at skille sig af med en dårlig vane, som min krop ikke på nogen måde har behov for.”