Parforhold og erogene zoner
SPONSORERET indhold

Sådan vækker du dine erogene zoner

Rundt omkring på kroppen har vi erogene zoner, hvor huden er tynd. Det er her, hvor vi reagerer mere intenst på berøring og stimulering. Få styr på dine erogene zoner her.

Af: Pernille Lewinsky Kofoed og Susanne Knutzen Foto: Getty Images
22. okt. 2021 | Sundhed | Hendes Verden

Rundt omkring på hele kroppen – fra hovedbunden til det yderste af tåspidserne – har vi erogene zoner, hvor huden er tynd, og hvor der er samlet særligt mange nervetråde, hvorfor de er ekstra følsomme og reagerer mere intenst på berøring og stimulering.

Mænd og kvinder har stort set de samme erogene zoner, men der kan være stor forskel på, hvor vi hver især synes, det er pirrende at blive berørt og kærtegnet. Bare det at blive berørt på selve huden gør, at vi udskiller stoffet oxytocin i kroppen. Det giver en behagelig og lidt forelsket følelse i kroppen, som får os til at føle samhørighed med den partner, der rører os.

LÆS OGSÅ: Sex kan også være noget, vi læser

I princippet kan kroppen være én stor erogen zone, men for nogle kan fx nakken eller øreflipperne være en erogen zone, mens andre tænder på at blive rørt på maven eller inderlårene.

Mange tænker kun på kønsdelene, når de tænker på erogene zoner, men fx. er tindingerne, armhulerne og kinderne også meget følsomme områder, og det kan give lystfølelse, hvis man kæler for dem i forbindelse med sex. 

 

Hvis du gerne vil finde dine erogene zoner, kan du prøve dig frem, ved at mærke, hvor på kroppen du synes, det er særligt dejligt at blive rørt. Eller du kan prøve dig frem på din partners krop. At finde en andens erogene zoner handler om mere end bare at trykke på nogle knapper. Det har stor betydning, hvordan det gøres, hvis du ønsker at tænde din partner. Om det er blidt eller hårdt, om du bruger fingerspidserne, neglene, læberne eller tænderne.

LÆS OGSÅ: ”Den måde, vi taler om sex på, har dræbt vores sexliv”

Du kan også bruge fx en fjer eller et silketørklæde. Nyere forskning tyder på, at de erogene zoner reagerer forskelligt, alt efter hvilken berøring, de bliver udsat for. Altså om der er tale om let berøring, kraftig berøring eller vibrering.  Kilder: Sundhedsguiden.dk, Sexlinien. dk, Alt.dk

Anbefalet til dig