Sådan fik jeg den perfekte krop

Kan man som træner og vejleder forstå folk, der ikke kan komme af med de sidste 5 kilo, hvis du ikke selv har prøvet det? Forstå deres frustration og deres evige utilfredshed? Det har jeg svært ved at tro på. For jeg har altid skulle kæmpe for først at komme i form, og derefter at holde den.

Jeg har altid været hende, der havde en lidt for stor numse – for nu at sige det lige ud. Og jeg var led og ked af den. Lige meget hvad jeg gjorde, ville den ikke gå væk.

Jeg har altid skulle kæmpe lidt mere, træne lidt mere og spise lidt sundere end andre for at holde min form. Men nu hvor jeg har fundet den rigtige vej, lever jeg bare sådan. Og det giver mig den krop, jeg ønsker mig, og som jeg er glad i.

Prøvede alle slankekure
Inden da prøvede jeg stort set alt. "Fit for life" (den dér kur med frugt til kl.12). Havregryn, frugt, rugbrød, grov pasta i '90erne, juicekurer, ris og tun/kylling-bodybuilding diæter til fitnesskonkurrencer, "Atkins", "The Dukan" (bare for at prøve), raw food, you name it.

Jeg har prøvet at træne tung styrketræning, stillede op til Miss Fitness i 2002. For mig resulterede det blot i, at jeg fik en flot muskuløs overkrop og stadig havde vand og appelsinhud på benene. Så prøvede jeg spinning. Aldrig har jeg haft så store væskefyldte ben, og kæmpe appetit. Så prøvede jeg at løbetræne, men lagde alt for hårdt ud, og droppede det. Tænkte: Jeg er ikke løbetypen. (Så husk! Start stille og roligt op, du kan også lære at elske det).

Det, jeg fandt ud af, var, at jeg skulle lave øvelser for hele min krop, hvor både overkrop og underkrop var involveret. Og det fandt jeg ud af, mens jeg var på tourné som danser. Jeg kunne ikke holde den form, jeg gerne ville, bare ved at danse til koncerterne, og når vi øvede. Så jeg havde altid løbesko med i tasken, og så lavede jeg øvelser, hentet fra aerobic, gymnastik og andre ting, der inspirerede mig. Og sådan blev min FIT-træningsmetode (Firming Intensive Training) til.

Læs også: Sådan taber du de sidste tre kilo

Nøglen til min krop
På min vej styrede jeg blandt andet igennem en periode med dans, aerobic og en aerobicuddannelse, styrketræning og en fitnessinstruktøruddannelse, spinning og derefter en spinningsintruktøruddannelse og til sidst en personlig træner-uddannelse. Og så måtte jeg da have lært, hvad jeg skulle, for at få det til at virke!

For masser af klienter, der bare manglede motivation til træning og lidt vejledning i sund kost, fik jeg det også til at fungere. Men mit mål var meget langt væk. Og til sidst fik jeg nok. For at prøve noget helt andet, tog jeg en pause fra fitnessbranchen i tre år. Jeg kunne ikke rumme mere vejledning til andre, når jeg ikke følte, at det jeg stod og sagde, var rigtigt. For det virkede jo ikke for mig!

I det magiske øjeblik jeg slap taget og koncentrerede mig om min egen træning, og ikke om andres, gik noget op i en højere enhed. Jeg startede med at lunteløbe om morgenen, januar 2006, fordi jeg fandt ud af, at den hovedpine, jeg havde lidt af i 3 år, ikke kom, hvis jeg havde fået frisk luft om morgenen. Og samtidig satte jeg mig og læste en masse om de trends, der var i USA. Der var "the Zone" på sit højeste, og det, syntes jeg, var interessant. Jeg prøvede at leve nogenlunde, som der stod. På det tidspunkt havde Sundhedsstyrelsen – eller andre i Sundheds-Danmark – endnu ikke fanget det glykemiske index, som handler om ikke at spise kulhydrater. Så jeg smed korn, ris og frugt overbord, og spiste proteiner, olier og grøntsager, og gerne så grønne som muligt, og olier.

Det virkede!
Det virkede! Den kost, kombineret med min lille luntetur om morgenen, fungerede bedre end al den aerobic, spinning, styrketræning, havregryn, rugbrød og magre proteiner, jeg ellers havde kæmpet mig igennem i alle de år.

Jeg trænede mindre, spiste mere, og min krop var glad og slank. Jeg tænkte mindre over, hvor meget jeg spiste. Pludselig fyldte det slet ikke så meget, fordi jeg ikke skulle rende og "holde kalorie-regnskab".

For at forme min krop lavede jeg desuden, hjemme på stuegulvet, inden eller efter min løbetur, de øvelser, jeg kendte fra min tid som danser, hvor jeg udviklede min FIT-træningsmetode. Alt i alt tog det ikke længere end en time, og resultatet talte for sig selv. På 3 måneder tabte jeg 7 kilo, trak i stramme jeans og havde glød og glæde i øjnene.

Og efter det tænkte jeg, "nu må jeg ud og fortælle resten af de kvinder, der har det ligesom mig, hvor nemt og dejligt det kan gøres at komme i den form, du har drømt om!" Og så søgte jeg tilbage mod det, jeg føler som mit kald. At gøre kvinder glade og slanke.

Alle de aspargestynde vejledere...
Det var under min pause fra mit aktive danse- og fitnessliv, hvor jeg var på barsel fra mit advokatsekretærjob, at mit kald fra fitness-verdenen igen begyndte at røre på sig. Og egentlig var det først denne gang, at jeg følte, det var et valg og ikke bare en naturlig udvikling. Lidt ligesom at gå fra en kæreste, fordi man bare har været sammen af praktiske årsager for længe – og så genfinde kærligheden og forelskelsen. Hvor man selv havde valgt at være sammen med ham og ikke bare var blevet i den gamle suppedas.

Det skulle være min nye passion, der skulle føre mig ind i fitnessverdenen, og ikke ind i et fitnesscenter. Mit job og mit kald skulle handle om at vise andre kvinder, der havde det ligesom mig, at det kan lade sig gøre! At du ikke altid behøver at lytte til de aspargestynde vejledere, som siger, at du kan spise sundt og groft, og træne engang imellem og så nå dit mål. At der er mere mellem himmel og jord end rugbrød og mave-balle-lår, hvis du skal nå dit mål. Hvis du får udleveret nøglen til din krop, med forklaringen på dit hormonsystem og din livsstil og analyse af, hvad din krop reagerer dårligt på og hvorfor, så går alting op i en højere enhed.

Med den rigtige kost og den rigtige træning kan det lade sig gøre at få den krop, du drømmer om. Så da Gyldendal ringede og spurgte, om jeg ikke ville skrive en bog om min metode, blev jeg simpelthen så glad. Nu kan alle kvinder, ikke kun dem jeg har mellem fingrene til konsultation, hold eller personlig træning, få glæde af alt det, jeg selv havde været igennem.

Læs også: Sådan tabte jeg 10 kilo

Stram kjole – hele aftenen
Med fare for at lyde overfladisk og selvcentreret indrømmer jeg gerne, at det betyder meget for mig at være slank. Men at kunne trække mine yndlingsjeans op om numsen og mærke de passer, tage en stram kjole på og have det godt i den – hele aftenen, gå i svømmehallen og på stranden og have det godt i badedragt, det er en befrielse for mig, fordi jeg godt kan huske, hvordan det var ikke at føle sig godt tilpas i min krop.

Faktisk oplever jeg, at det generelt er vigtigere for kvinder, end vi tror, at være slanke og have det godt med vores kroppe. But lets face it, det er jo også sådan, det er meningen, vi skal se ud. Vi er ikke skabt til at være overvægtige. Vi er skabt til at være slanke og i god form. Det skal man ikke underkende.

Lever med afsavn
Jeg betaler gerne "prisen" – at skulle træne og undvære de ting, der er dårlige for min krop, som sukker og brød, for at holde mig slank.

Faktisk synes jeg ikke, jeg lever med en masse afsavn. For mig er det bare en anden måde at tænke på. Jeg drikker vin med kæresten og spiser mørk chokolade hver dag. Jeg har bare fundet ud af, at jeg bliver gladere af at undgå visse ting. For mig er det særligt brød, som min krop – og mange kvinders kroppe i øvrigt – reagerer rigtig dårligt på. Jeg bliver tung i hovedet, hæver lidt på maven. Rugbrød er helt slemt.

Nydelse for mig er rødvin, godt kød, chokolade. Og det gør jeg tit. Kaffe drikker jeg ikke hver dag, men måske 2-3 gange om ugen. God øko-kaffe, slave-kaffe gider jeg ikke. Det, man putter i munden, skal man gøre af nydelse – ikke af vane.

Nogle vil mene, at man er frygtelig meget i kontrol, når man lever, som jeg gør. Men det er fordi, vi dybest set er vanemennesker – vi vil helst ikke stikke ud. Men igen: det er altså vigtigt at mærke efter, hvad der er vigtigt for lige præcis dig.