Sandheden om økologi

Det røde Ø-mærke kan tit føles som en sikker garant for sundhed og lidt god hverdagssamvittighed. Det er dog sjældent, at det pynter så meget på kontoudtoget, når de økologiske æbler, mælken og det hakkede oksekød havner i indkøbskurven. Men er økologien egentlig de ekstra penge værd? Svaret er både ja og nej. På Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, arbejder Søren Husted. Han er professor og en af personerne bag Org- Trace – en undersøgelse, der én gang for alle skulle finde ud af, om økologisk frugt og grønt er sundere end den ikke-økologiske af slagsen.

− Vi undersøgte forskellige grønsager og sammenlignede de økologiske med de konventionelt dyrkede for at se, om der var nogen forskelle i indholdet af vitaminer, mineraler og andre stoffer, som man mener har en gavnlig effekt, når det kommer til f.eks. hjerte-, kar- og kræftsygdomme. Og der var konklusionen altså, at der ikke var forskel på, om en gulerod var dyrket konventionelt eller økologisk, siger han.

− Det, der i stedet havde betydning for plantens indhold af vitaminer og mineraler, var f.eks., hvor og i hvilken jord planten var dyrket i, fortæller Søren Husted.

Men hvad så med alle de undersøgelser, der tidligere har konkluderet, at økologiske fødevarer er sundere end ikke-økologiske? De er, ifølge Søren Husted, ikke tilstrækkeligt omfattende til, at man kan drage ordentlige videnskabelige konklusioner.

− Tidligere undersøgelser af økologisk frugt og grønt har konkluderet både det ene og det andet. Men der er ingen af undersøgelserne, man kan bruge til at sige, at der generelt er en forskel på sundhedsniveauet i økologiske og konventionelle fødevarer. For at kunne konkludere, om en økologisk frugt eller grønsag er bedre end en konventionel, kræver det nemlig, at man gentager undersøgelsen over flere år og tager højde for geografiske forskelle. Ellers er resultaterne tilfældige. Og dér var vores undersøgelse i al beskedenhed unik, i og med at den gjorde netop det, siger Søren Husted.

Påvirker pesticider sundheden?

Men selvom han har været med til at konkludere, at de konventionelle fødevarer er lige så sunde som økologiske, mener han alligevel, at det kan være en god idé at fylde køleskabet og køkkenskufferne op med økologi. Og han gør det selv.

− Jeg køber ikke økologisk, fordi det er sundere, men fordi det er produceret på en måde, der belaster miljøet mindst muligt. Bl.a. er økologiske afgrøder ikke sprøjtet med pesticider, siger han.

Og lige præcis i forhold til pesticider gælder det jo, at ikke kun jorden og miljøet optager pesticiderne. Også selve den ikkeøkologiske plante indeholder pesticidrester. Selvom det umiddelbart ikke lyder godt med pesticider i vores mad, og det kunne være en grund til at købe økologiske varer, mener Søren Husted ikke, at der er dokumentation for, at pesticiderne påvirker vores sundhed, så længe niveauet holder sig inden for de grænseværdier, der er fastsat af EU.

− Det indhold, der er af pesticider i de konventionelle afgrøder, er i så små koncentrationer, at det ikke formodes at have nogen betydning, siger han.

Det er lektor, cand.scient. og ph.d. på afdelingen for Miljømedicin på Syddansk Universitet, Helle Raun Andersen ikke helt enig i. Hun mener godt, at man kan være skeptisk i forhold til de grænseværdier, EU har sat for indhold af pesticider.

− Grænseværdierne er baseret på forældet og begrænset viden. De nuværende krav til, hvad pesticiderne skal testes for i dyreforsøg, inden de godkendes, omfatter f.eks. ikke hormonforstyrrende virkning, da der endnu ikke er fastlagt standardiserede retningslinjer for, hvordan dette skal testes i dyreforsøg. Og selvom anden forskning viser, at et pesticid er hormonforstyrrende, bliver det resultat ikke brugt med den begrundelse, at det ikke er testet efter standardiserede metoder.

Desuden er det påvist, at nogle pesticider kan påvirke udviklingen af nervesystemet hos fostre og børn. Men det er først nu, at man er begyndt at stille krav om testning for det i standardiserede dyreforsøg. Det vil sige, at stoffer med sådanne egenskaber stadig bruges, selvom mistanken om skadevirkninger kan have eksisteret længe, siger Helle Raun Andersen, der mener, at der på den måde er flere ting, man slet ikke har forholdt sig til, da de nuværende grænseværdier blev sat.

− Der er ikke taget specielt hensyn til mulige skadevirkninger på børn og fostres hjerneudvikling, kønsudvikling eller udviklingen af immunsystemet, da der ikke har været krav om at teste for det. Desuden bygger hele lovgivningen på en vurdering af stofferne hver for sig. Det er først lige nu, at man er begyndt at undersøge effekten af at blive udsat for flere stoffer på en gang. Derfor er jeg langtfra sikker på, at grænseværdierne er lave nok, når man tænker på de mere sårbare grupper som fostre og børn, siger Helle Raun Andersen.

− Det er meget sjældent, at man finder pesticidrester i økologiske varer, så jeg vil råde folk til at købe dem, når det er muligt og ellers købe danske fødevarer, da danske varer indeholder få pesticidrester sammenlignet med udenlandske, siger hun.

Kender ikke effekten

Hos Fødevarestyrelsen, der er den myndighed i Danmark, der undersøger pesticidrester i fødevarer, mener man dog, at grænseværdierne er fine, som de er.

− Vi stoler på de grænseværdier, der er fastsat. Men det er klart, at vi hele tiden skal revidere og tage højde for ny forskning, så det er en proces, siger biolog Mette Holm, der sidder i Fødevarestyrelsens afdeling for Kemi og Fødevarekvalitet.

Hun fortæller, at der på verdensplan findes omkring 1000 pesticider. I Danmark tester man for omkring 200 af dem i de 2000 stikprøver, som Fødevarestyrelsen foretager om året for at se, om fødevarerne overholder grænseværdierne.

Men selvom man ikke tester for alle pesticider, at man ikke kender effekten af dem alle, og at man jævnligt finder overskridelser af grænseværdierne, anbefaler Fødevarestyrelse ikke, at man køber økologisk.

− Det vil være skadeligt, hvis folk for at undgå pesticidrester vælger frugt og grønt fra, fordi de ikke har råd til at købe økologisk, siger Mette Holm. Men hun vil ikke udelukke, at Fødevarestyrelsen en dag vil ændre anbefalingerne.

− Hvis vi en dag anbefaler folk at købe økologisk, bliver det ikke på grund af pesticidresterne i fødevarer, men af hensynet til miljøet og dyrevelfærden, siger hun.

Økologi er ikke altid økologi

Hvad enten man vælger at købe økologisk, fordi man vil skåne miljøet, tage hensyn til dyrenes velfærd eller vil undgå pesticider, vil man under alle omstændigheder nok gerne være sikker på, at de varer, man for sine hårdt tjente penge kommer i indkøbskurven, rent faktisk er økologiske. Men kan man være sikker på det? Det mener Helle Raun Andersen fra afdelingen for Miljømedicin på Syddansk Universitet godt, at man kan.

− Der er strenge kontroller og krav. Hvis producenten leverer noget, som viser sig ikke at være økologisk, er straffen hård. Så det er sjældent, at man ser snyd, siger hun.

Mette Holm fra Fødevarestyrelsen fortæller også, at det er sjældent, de finder tilfælde af snyd med økologimærkningen.

− Hvert år finder man en lille håndfuld økologiske varer, som indeholder pesticider, men oftest vurderer man, at det ikke er bevidst snyd, men at det f.eks. skyldes tilfældig forurening fra f.eks. sprøjtemidler fra en nabomark. Og indholdet af pesticider er da oftest også stadig langt under grænseværdierne, siger hun. Søren Husted for Københavns Universitet er dog lidt mere skeptisk, når det kommer til de forskellige økomærker.

− Man kan stole på det danske Ø-mærke, som har en høj grad af integritet og troværdighed. Men når det kommer til de udenlandske øko-mærker, så har det vist sig at være mere problematisk. Der har især været flere tilfælde med svindel i Italien. Så jeg vil sige, at hvis man vil være helt sikker på, at det, man køber, er økologisk, skal man holde sig til det danske Ø-mærke, lyder rådet.

Sådan undgår du pesticider

1. Køb økologisk. Økologiske varer indeholder stort set aldrig pesticider.

2. Køb dansk. Takket være skrappe danske regler, det danske klima og de danske dyrkningsforhold, sprøjtes afgrøderne ikke så meget som i udlandet. Det betyder, at danskproducerede afgrøder ofte har et pesticidniveau, der ligger et godt stykke under EU’s grænseværdier.

3. Undgå eksotisk frugt og grønt − som f.eks. chilipebre og vindruer − fra lande uden for EU. Husk også, at frugt som regel indeholder flere pesticider end grønsager, da de er mere udsatte for svampe- og insektangreb.

4. Skyl din frugt og dine grønsager. Nogle pesticidrester kan vaskes væk, derfor er det en god ide at vaske frugt og grønt grundigt, før du spiser det.

Kilder: ph.d. Helle Raun Andersen og biolog Mette Holm

Hvornår skal du købe øko ?

Når du står i supermarkedet og skal prioritere, hvilke varer du skal købe økologisk for at undgå pesticider, så tænk over, hvad du spiser mest af. Selv om en ananas måske indeholder flere pesticider end et æble, spiser du højst sandsynligt langt flere æbler, og derfor får du mest ud af at købe dem økologisk.

Her er de fødevarer, vi i gennemsnit får flest pesticider fra. Tallet efter hver fødevare angiver, hvor stor en del af vores samlede pesticidindtag, der stammer fra den pågældende fødevare. Fødevarerne med de højste tal er altså dem, det bedst kan betale sig at købe økologisk.

Kilde: Pesticidrester i fødevarer 2010, Fødevarestyrelsen og forbrugerkemi.dk