Se hvordan skønhedseksperten holder huden spændstig
SPONSORERET indhold

Se hvordan eksperten selv holder huden smuk

Forfatter til ”Flot hud uden hokuspokus”, Anette Kristine Poulsen, spiser laks hver dag!

Af: Jo Brand Foto: Jo Brand
20. jan. 2014 | Sundhed | ALT for damerne

Mandag: – Som altid står jeg op kl. 5.50, så jeg har en time for mig selv, før jeg vækker børnene. Jeg nyder den totale stilhed og bare at være alene. Da børnene er kørt i skole, går jeg i gang med at arbejde. Til frokost spiser jeg laks med æg, tomater og brøndkarse. Jeg spiser laks hver dag af hensyn til min hud – og ikke den røgede slags, der indeholder alt for meget salt.
Tirsdag: – Det er min søns maddag, og han laver forårsruller. Jeg lynsteger kål, champignon og bønner til mig selv. Jeg har et meget stillesiddende job, så skal ikke have alle de kulhydrater, som børnene og min mand spiser, derfor laver jeg tit noget, som jeg kan spise i stedet for f.eks. hvidt brød, pasta og tacoskaller.

Onsdag: – I løbet af dagen får jeg drukket de sædvanlige fem kopper kaffe. For mig er kaffe uløseligt forbundet med det at arbejde, og jeg trøster mig med, at hudlægen Murad siger, at der er mange antioxidanter i. Senere løber jeg tre kilometer. Det gør jeg hver dag. Jeg kommer aldrig til at holde af det, men det er godt for mig og er blevet noget, jeg bare gør på linje med at børste tænder.

Økologisk kaffe, Irma, 54 kr.

Torsdag: – Jeg er i Arnold Busck i Vejle for at signere min bog. Jeg bliver altid lidt klogere af at komme ud og møde ny mennesker, som da jeg taler med hende, der har opgivet svinekød, mel og mælk og fået bugt med sine bumser gennem 50 år, eller hende der bruger vaseline i ansigtet, men dyre cremer på fødderne. To af mine egne daglige ritualer for huden er kosttilskuddet Imedeen og min strømrulle fra NuFace, der stimulerer og træner ansigtsmusklerne.

Strømrullen til ansigtet, NuFace, ca. 2.000 kr.

Fredag: – Jeg holder fri kl. 16 og kører sammen med familien til en god veninde, der i sommerhus ved Vesterhavet. Jeg har med vilje ikke fået installeret min mail på min iPhone, så kan ikke tjekke mails. Arbejde og fritid flyder meget sammen for mig, så det er vigtigt at have nogle pauser.

Lørdag: – Fantastisk at vågne ved havet og magisk at være hos venner, der er så tætte, at den ene kan sidde og læse avisen, mens den anden spiller spil med børnene, og jeg tager en lur på sofaen. 

Søndag: – Normalt prøver jeg at holde fri om søndagen og få læst og været sammen med dem, jeg holder af, men ind i mellem glipper det, som i dag hvor jeg arbejder det meste af dagen. Aftenen slutter hjemme med en film i fjernsynet. At se en film er en af de bedste måder for mig at slappe af på.

Time Perfection, Imedeen, 449 kr.

LÆS OGSÅ: Skift madvarer ud og spar kalorier