Smerte gør det virkelig ondt?

Uanset om hovedet dunker, ryggen har sat sig fast, eller du har forstuvet foden under løbeturen, gør det ondt. Men vidste du, at hvor ondt, afhænger helt af, hvem du er, og hvordan du takler din smerte? Smerte er nemlig subjektiv. Og derfor bestemmer du i en hvis udstrækning, hvor stærk din smerte er.

− Engang troede man, at den samme påvirkning ville føre til den samme mængde smerte hos alle, men sådan er det ikke. I dag ved man, at smerten ikke kun afhænger af vævsødelæggelsen, siger Lene Vase, der er cand.psych., ph.d. og professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

− Hvis du, hver gang det gør ondt, tænker: „Det stopper aldrig,” „Hvad, hvis det bliver ved…” eller „Åh nej, nu har jeg hovedpine igen. Nu kommer jeg ikke til fødselsdag på lørdag.” Så er det godt at få det stoppet, da katastrofetanker kan gøre smerten værre, siger hun.

Årsagen er ifølge Lene Vase, at smerte påvirker din hjerne på flere forskellige måder. Hvis du f.eks. lægger hånden på en varm kogeplade, løber nerveimpulser gennem rygsøjlen og op til hjernen, hvor forskellige dele af hjernen bliver aktiveret. Bl.a. så du kan mærke det sted på kroppen, hvor skaden er sket − hvilket er hensigtsmæssigt, da det får dig til at flytte hånden fra kogepladen. Men det er ikke det eneste, der sker.

− Impulserne aktiverer også de områder i hjernen, der er forbundet med følelser og tanker. Hvilket betyder, at de tanker og følelser, du har, er med til at forme din oplevelse af smerte, forklarer Lene Vase.

I praksis betyder det, at den følelse af smerte, du oplever her og nu, er påvirket af den tilstand, du er i, og de tanker du allerede har omkring smerte.

− Hvis du f.eks. taber en sten over foden, vil den smerte sandsynligvis føles meget værre, hvis du har en depression, i modsætning til hvis du lige har været til eksamen og fået en god karakter.

Samtidig spiller dine tidligere erfaringer også en rolle:

− Hvis du har en erfaring med, at det gør ondt at være til tandlæge, vil du være nervøs, og den følelse vil så påvirke din smerte, så det reelt kommer til at gøre mere ondt, siger Lene Vase og fortæller, at det faktisk kan ses, når man scanner hjernen på folk.

− Mennesker, der bekymrer sig om smerten, er ængstelige og bange, har større aktivitet i de områder af hjernen, der er involveret i bearbejdning af smerteimpulserne, forklarer Lene Vase.

Men selv om bekymringer øger smerten, betyder det dog ikke, at du skal ignorere den. For smerte kan være en ven, der viser, om kroppen kan holde til det, du byder den.

− Smerte er jo en måde at mærke sine grænser. Det er kroppens advarselssignal om, at noget er galt. Derfor er det en god idé at forholde sig til sine smerter, sige Lene Vase.

MANGLENDE ACCEPT AF SMERTE

Men netop det er ikke noget, vi danskere har lyst til. Ifølge tal fra Danmarks Apotekerforening spiser hver eneste dansker i gennemsnit en hovedpinepille hver anden dag, og på bare 15 år er der sket en stigning i salget af smertestillende håndkøbsmedicin på hele 17 procent. Ifølge praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Lars Gehlert Johansen, er der tværtimod sket et skred i danskernes opfattelse af smerte. Han oplever, at folk i dag generelt er meget lidt tålmodige, når kroppen ikke opfører sig som ønsket.

− Der er en manglende accept af smerter − og at der er noget galt med kroppen. Når man går til læge, er holdningen: „Maskinen fungerer ikke, gør noget!”, siger Lars Gehlert Johansen.

Han ser udviklingen som en del af en overordnet tendens i samfundet.

− Da jeg var ung og gik til læge med et ben, der gjorde ondt, spurgte han: „Hvad er der galt?” Jeg forklarede: „Det gør ondt, når jeg gør sådan her.” Og så sagde han: „Så lad være med at gøre det!” Den form for vejledning går ikke i dag. I dag vil vi behandles, når noget ikke fungerer, hvad enten det handler om barnløshed, dårlig ryg eller smerter, siger han. Lars Gehlert Johansen ser også en tendens til, at folk i stigende grad spiser piller frem for at udvise selvomsorg og bruge smerten til at opnå selvindsigt og finde ud af, hvor smerten stammer fra, og hvordan den kan være opstået.

− Flere og flere unge, der f.eks. tager et par panodiler hver dag, fordi de føler, at de har ondt et eller andet sted. I stedet for at registrere, hvad der er galt, kan de bare mærke, at noget føles dårligt, siger han.

PILLER ER O.K. – MED MÅDE

Men hvad er så det mest hensigtsmæssige, hvis løbeturen ender med en forstuvning, eller spændingshovedpinen skærer? Både psykologen og lægen mener, at det er helt okay at spise smertestillende, så længe du spiser dem med måde. Ifølge Apotekerforeningen betyder det højst 14 dage pr. måned, ellers risikerer du at få bivirkninger i form − af paradoksalt nok − hovedpine. − Hvis du har hovedpine en gang imellem, og du synes, et par piller holder det væk, så spis dem, siger Lene Vase.

Lars Gehlert Johansen er enig: − Hvis du får akutte smerter, fordi du har trådt forkert på foden, så tag da et par panodiler, der er ingen grund til, at du skal gå og lide.

Men det er helt afgørende, at du reagerer, hvis smerterne vender tilbage eller fortsætter i flere dage, siger han. Hvis du har en tilbagevendende hovedpine − eller smerter, der varer i mere end 10 dage, så skal du tale med din læge om det. Én ting, du i hvert fald ikke skal gøre er at frygte smerten.

Eller som Lene Vase siger:

− Lad være med at køre det op, for hvis du bliver nervøs og har en masse negative tanker og følelser, bliver smerten bare endnu værre.

MINDFULNESS MOD SMERTER

Slidgigt, rygskader og hovedpine. 800.000 danskere har kroniske smerter, hvilket vil sige, at smerterne har varet længere end seks måneder. På Rigshospitalets Smertecenter behandler man kroniske smertepatienter, og her kan psykologien også spille en rolle, når det kommer til smertelindring.

− Medicin kan afhjælpe, men derudover kan man også bruge deciderede visualiseringsøvelser, afspænding og mindfulness, hvor man får behandlet stresstilstanden og lærer at få mere ro i sig selv og en vis kontrol over smerterne, forklarer overlæge og leder af Rigshospitalets Smertecenter, Jette Højsted og fortæller, at behandlingen af smerter også handler om, at du lever et liv, der passer til det, din krop kan holde til − i stedet for hvad dit hoved synes, din krop burde holde til. − Det handler om ikke bare at klø på hele tiden, men husk at holde pauser, siger Jette Højsted, og fortæller, at der i øjeblikket er 2,5 års ventetid på Rigshospitalets Smertecenter. Når det kommer til de kroniske smertepatienter, er ⅔ kvinder. Hvilket ifølge Jette Højsted kan skyldes det kvindelige kønshormon østrogen, som man mener øger følsomheden over for smerte.

Men det faktum, at kvinder er bedre til at konsultere deres læge, kan måske også spille en rolle.

Vidste du...

… at tre procent af danskerne har hovedpine næsten dagligt, mens 10 procent har ondt i ryggen hver dag?

… at hvis du spiser smertestillende håndkøbsmedicin i mere end 15 dage på en måned, er der risiko for, at du får det, man kalder medicinvedligeholdt hovedpine?

… at mere end 80 procent af dem, der bliver ramt af denne type medicinoverforbrugshovedpine, er kvinder?

Kilde: Lesli Hingstrup Larsen.