Sound bath: Kan du finde indre ro med lyde?
SPONSORERET indhold

Sound bath: Kan du finde indre ro med lyde?

Kan man finde ro ved at lytte til særlige lyde fra syngeskåle og stemmegafler? Vi har talt med sound bath-instruktør Cecilie Dahlin og lagt ører til et af hendes lydbade for at undersøge, hvad lydene egentlig gør ved os.

Af:: Maria Haarbye Foto: Emilie Søgaard og Karoline Wullum
22. jul. 2020 | Sundhed | Fit living

Hvad er et sound bath?

Cecilie Dahlin: “Et sound bath er en fordybelse i en kropslig lytteoplevelse. Man skal lytte og holde et blidt fokus på lyde, der bliver spillet live i rummet på overtone-instrumenter som syngeskåle og stemmegafler – og den menneskelige stemme.

Du skal ikke forvente musik med melodi, rytme og arrangement. Et sound bath er mindre struktureret, så du ikke kan være forudindtaget og dømme lydene. De guider dig derimod til en rolig meditation. Du skal hverken fokusere på dit åndedræt, et mantra eller på noget som helst andet.

Du skal blot acceptere og tage imod de lyde, der eksisterer i rummet og lade dem arbejde for dig. Undervejs vil hjernen tilpasse sin bølgefrekvens til de lydbølger, der foregår omkring i rummet, og få dig til at slappe af.”

Læs også: Anna Bogdanova: "Gå til din sundhed, som var det tandbørstning"

sound-bath.jpg
Cecilie Dahlin.

Hvad kan man få ud af et sound bath?

Cecilie Dahlin: “Når vi møder stressede situationer, sørger vores sympatiske nervesystem for, at vi er kampklar og kan yde noget ekstra, men generelt aktiverer mange mennesker det sympatiske nervesystem alt for meget. Det øger hjerteaktiviteten og får pulsen, blodtrykket og blodsukkeret til at stige.

Det kan gøre os stressede og syge, hvis det står på for længe og for meget. Men lydene i et sound bath kan hjælpe os med at slappe af, sænke skuldrene og aktivere det parasympatiske nervesystem, hvor vores hjerteaktivitet, puls og blodtryk sænkes, og vores fordøjelse og immunforsvar påvirkes positivt.

Jeg kalder bevidst ikke mine sessions for sound healing, da det indikerer, at der skal være noget galt med den deltagende. Alle kan have gavn af et sound bath på samme måde, som alle kan have gavn af meditation.” 

Læs også: Sund hele livet: 10 eksperters bedste tips

Kan man lave et sound bath derhjemme?

Cecilie Dahlin: “Man kan sagtens lytte til et optaget sound bath. Det vil dog ikke være helt den samme oplevelse. Når lydene spilles live, bevæger lydvibrationerne sig som cirkler og kan derfor omslutte kroppen helt anderledes, end hvis de spilles ud fra en højttaler med et enkelt fokuspunkt. Jeg vil anbefale, at man derhjemme bruger et par omsluttende høretelefoner.”

Anbefalet til dig