Morten Svane
SPONSORERET indhold

Morten Svane: " Stop nu med at body-shame hinanden!"

Har du prøvet at andre har talt grimt om din krop? Eller har du måske ubevidst snakket negativt om andres? Morten Svane vil have os til at stoppe med at bedømme hinandens kroppe, for de negative sætninger planter sig som solide frø, der rumsterer og piller ved vores selvtillid.

Af: Amanda Hestehave Foto: Amanda Hestehave
02. mar. 2018 | Sundhed | Fit living

Har du lagt mærke til det? Altså hvor tit vi bevidst eller ubevidst kommenterer på andre menneskers kroppe? Det er faktisk et mønster, jeg ser alle vegne, og de gange det sker, planter det et frø i bevidstheden, som vokser og bliver hængende i årevis og nogle gange hele livet. Kropskommentarerne kan komme fra familie, venner, børn eller vildt fremmede. De kan være bevidst onde, eller det kan være, at afsenderen har ment det uskyldigt, men at det alligevel har trængt igennem og sat sine spor. Petra Nagel, som på kort tid er blevet et symbol på opgøret med utilfredsheden over egen krop i programmet ‘Petra elsker sig selv’, fortalte til DR, at: “Da hun var 8-9 år gammel, gik hun til gymnastik og engang i omklædningsrummet stod pigerne i deres nogenlunde ens gymnastikdragter, da en af de lidt ældre piger pegede på hende og sagde højt: Se Petras mave, den buler ud.” Og lige der blev fundamentet lagt for et livslangt kropshad. Historien er langt fra enestående.

Sidste år lavede jeg en video sammen med Matilde Trobeck, der har bloggen Helsematilde.dk. I videoen, ved navn Ord sætter sig fast, ser du Matilde gå rundt kun iført trusser og bh, og på hendes krop er der skrevet forskellige kommentarer med tusch. Som ‘hvorfor er du så flommet’ eller ‘du kan ikke have bukser på med dine kæmpe lår.’ Det var ikke tilfældige sætninger, men autentiske kommentarer fra folk som har sendt dem til hende. Videoen blev et viralt hit med 1,3 millioner views, og jeg er sikker på, at det skyldtes, at der var mange, der kunne genkende situationen. Formålet var at sætte fokus på den mærkelige accept af, at vi uopfordret bryder ind i andres privatsfære og kommer med vores mening om deres krop. Vi tror måske, at det ikke har en effekt, men det kan faktisk sætte sig så meget hos modtageren, at det kan præge deres selvværd og selvbillede. Matilde gik for eksempel ikke i bukser i to år efter at nogen skrev til hende, at hun havde store lår.

LÆS OGSÅ: Helsematilde: „Mit liv er både smukt, grimt, sjovt og svært”

Ingen skal (be)dømme andres kroppe

De sociale mediers suverænitet præger også vores kropsbillede, fordi vi her ser den veldrejede mande- og kvindekrop eksponeret dagligt. Kombinerer du det med, hvor nemt det er at smide perfide kommentarer efter andre, når vi nu kan gemme os bag en skærm, har du en effektiv opskrift på kropshad. Den dårlige tone er dog ikke kun et resultat af folks manglende pli på internettet, mange oplever også at få kommentarer om deres kroppe uden for det virtuelle univers, og det er tilsyneladende blevet okay, at andres kroppe og udseende er noget, vi skal bedømme. Mest af alt bare dømme. Og jo mere jeg tænker over det, des mere sært er det, at ingen siger højt, hvor langt ude det egentlig er, at vi accepterer en så skadelig adfærd. Så vi må begynde at opdrage hinanden, os selv og vores børn. Vi skal lære, at andre menneskers kroppe er deres, og at vi ikke skal kommentere dem.

Nogle vil måske mene, at lidt tough love kan få folk i gang. Som hvis du får at vide, at du er ‘blevet lidt rund i det’ eller ‘blevet for tynd’. Men fakta er, at det oftest ingenting rykker. Det skaber i stedet negative følelser. Men må vi så aldrig ytre os om andre menneskers kroppe, spørger du måske? Hvis du ikke er blevet spurgt, så mener jeg, at svaret er et stort og tydeligt nej. Og nej, vi skal ikke blot opbygge robusthed, for det kan hurtigt blive skruen uden ende, hvor du skal blive mere og mere robust i takt med at flere og flere kommenterer på din krop.

LÆS OGSÅ: 6 trin til større accept: Sådan booster du dit selvværd

Sig fra

Vi skal bare lære ikke at udtale os om andre menneskers kroppe, med mindre vi eksplicit er blevet bedt om det. Samt forstå hvor hårdt og længe ord kan ramme, og bruge den bevidsthed til at afveje hvor nødvendigt og brugbart det er for andre, at vi giver vores uopfordrede mening om deres krop. Så til en start må vi give det et skub i den rigtige retning ved at sige tydeligt fra, når det sker. Og hvis det så er sket, kan du bruge følgende redskab til at tackle det. Jeg har lånt det at psykologen, Krista Bojesen, som har speciale i skam:

Lav en liste med dem, der betyder nok for dig til, at de har lov til at sige noget om din krop. Det vil med al sandsynlighed være en ganske kort liste med kun få personer. Måske indeholder den faktisk kun dig selv? Alle der falder uden for den liste, skal du derfor hverken lytte til eller tage seriøst, hvis de kommer med uopfordrede og uønskede kommentarer om din krop. Det er ikke deres ret. De er ikke på din liste. Når 'ord sætter sig fast' skyldes det især, at du tillægger de ord langt større vægt, end de reelt har og bør have. Hvis du oplever uønskede kommentarer om din krop, så find din mentale liste frem, og kig på, om den person, som taler grimt til dig, mon står på din liste. Er svaret nej, så vil ordene miste sin værdi og vægt, fordi du har sat en tydelig grænse for, hvem der må bedømme din krop.

Anbefalet til dig