Spis dine tarme i topform
SPONSORERET indhold

En kur der dur? Vi tester "Tarme i topform"

Sunde tarme, kan man få det? Ja, mener bogen "Tarme i topform", og via sund kost kan du styrke tarmene og derved også dit immunforsvar og din vægt. Men virker det? Det har vi testet her.

Af: Else Marie Lehman Foto: Getty
04. jan. 2018 | Sundhed | Fit living

Nøglen til din sundhed, vægt og tanker finder du i tarmene

Det er budskabet i bogen "Tarme i topform", som hævder, at en mangfoldig tarmflora er altafgørende for, hvordan din krop og din hjerne fungerer og trives. Og netop tarmfloraen kan du få i balance ved hjælp af din kost.

Af Irene Brøndum, diætist, Majbritt L. Engell, PB i Human Ernæring og Oluf Borbye Pedersen, professor, DR.MED.

Alistipes, marvinbryantia, pseudobutyrivibrio, akkermansia, barnesiella, flavonifractor og inestinibacter. Det er blot nogle af de bakterietyper, som dine tarme – forhåbentlig – er beboet af. For selv om de færreste af os kender dem af navn, så er de rigtig gode gæster, ifølge de tre forfattere til bogen "Tarme i topform": De har en antiinflammatorisk effekt, er med til at fordøje fedtet i din kost, kan regulere blodsukkeret, forebygge autoimmune sygdomme, fedme og kræft, og de producerer smørsyre, der beskytter tarmslimhinden, og mindsker svovlforbindelserne – og dermed lugten – i afføring og prutter.

På den baggrund anbefaler bogen, at du giver lidt kærlighed tilbage til dine tarme i form af en tarmvenlig kost, der kan få din tarmflora til at blomstre. Den gode nyhed er, at det kun tager få uger at vende skuden og opnå en mærkbar effekt.

Læs også: Det mener testpersonen: "Jeg kan se og mærke stor forskel på min mave"

Skru op for grøntsagerne

Et væsentligt skridt på vejen mod et mangfoldigt liv i tarmen er at spise masser af grøntsager. Morgen, middag og aften. De mange kostfibre, som grøntsagerne indeholder, kan kroppens enzymer ikke nedbryde, og de når derfor ufordøjede frem til tarmene, hvor de binder og fjerner blandt andet giftstoffer og mindsker inflammationer, lyder forklaringen. Det nedsætter din risiko for at udvikle fedme, diabetes, hjertekarsygdomme og tarmkræft.

Diæten anbefaler derudover at spise mejeriprodukter som yoghurt og ost. Probiotiske bakterier styrker immunforsvaret og tarmvæggen og producerer stoffer, der mindsker mængden af skadelige bakterier i tarmene. Endelig kan bær – og antioxidanterne i dem – angiveligt også få de sunde bakterieformer til at vokse i antal og dermed styrke dit helbred. Både nødder og mørk chokolade er ligeledes venner af bakterierne i tarmene.

Ud med gluten og for mange kalorier

På den anden side anbefaler diæten dig at gå uden om en række fødevarer, der kan skade de gavnlige bakteriers muligheder for at udføre deres arbejdsopgaver. Højt på listen over syndere står gluten – uanset om du er decideret allergiker eller ej. Langt flere end antaget er nemlig glutensensitive, hævder bogen.

Argumentet imod gluten lyder, at det nedbryder tarmslimhinden, så dens evne til at optage vitaminer og mineraler bliver dårligere. Når tarmvæggen bliver utæt, sendes der desuden flere inflammationsskabende stoffer ud i kroppen. Derfor går diæten helt udenom gluten.

Hvis du har en sød tand, er der en øget sandsynlighed for, at din bakteriediversitet er mindre, end den kunne være. Sukker er nemlig en af de ting, der kan påvirke sammensætningen af bakterier i skidt retning, og er derfor i top over ting, som diæten anbefaler dig at kvitte.

Derudover vil den også helst undgå kød fra firbenede dyr. Forklaringen er, at det fremmer mængden af skadelige stoffer i tarmene. Det gør fjerkræ og fisk angiveligt i mindre omfang. Bakteriefloraen i dine tarme er dog ikke kun afhængig af, hvad du spiser, men også hvor meget. Overvægt påvirker nemlig også tarmbakterierne i forkert retning, lyder det i bogen. Derfor anbefaler den, at du holder dit samlede kalorieindtag på et passende niveau, blandt andet ved at droppe mellemmåltider og aftensnackeri.

Anbefalet til dig