vandrekspert giver tips til fire vandreruter

Foto: Getty Images Vandreeksperten Gunhild Riske giver tips til fire forskellige vandreruter i Danmark.

Vandreeksperten: Disse fire ruter skal du prøve

Den danske natur er uovertruffent smuk og fyldt med overraskende hemmeligheder. Journalist Gunhild Riske har udforsket 33 smukke vandreruter i Danmark, som vil give dig masser af skridt i benene og skønne eventyr. Få hendes tips til fire ruter, der byder på unikke naturoplevelser, historisk indblik og udsigt til frodige og fantastiske landskaber.

Gunhild Riske er forfatteren bag bogen ”Turen går til Danmarks smukkeste vandreruter”. Inden hun gik i gang med at researche og skrive bogen, var hun mere vant til at udforske storbyer og deres kultur og historie, men da hun bevægede sig ud langs den danske vestkyst, i bakkelandskaber på Fyn og på Bornholms klipper, fandt hun ud af, at naturen også er fyldt med spændende fortællinger, der forbinder lokalhistorie med både national- og verdenshistorie – at en tur ud i naturen også er en tur ned i historien. Her giver Gunhold Riske sit bud på, hvorfor det er blevet så populært at vandre i naturen, ligesom hun beskriver fire af de ruter, der er med i hendes nye bog.

Hvorfor er du vild med at vandre? 

"Jeg er vild med oplevelserne. Jeg har aldrig tidligere taget de lange vandreture i naturen, men har gået for eksempel London tyndt i forbindelse med research til bogen ”Turen går til London”. Jeg forsøgte bevidst at være lige så nysgerrig på naturen og landskabet, som jeg var i bylandskabet omkring arkitekturen, kulturen og historien i London".

Hvorfor tror du, det er blevet så populært at vandre i naturen?

"Jeg tror, at der er mange forskellige tendenser, der falder sammen netop nu. Der er selvfølgelig motionsdelen i det, og det er blevet så populært at tælle skridt. Og så er slow travelling også en tendens, hvor man ikke haster gennem seværdighederne, men faktisk bruger tid det sted, hvor man er. Den tendens har kun fået medvind under coronakrisen. Derudover begynder det at gå at blive anset som noget helende. Er man faret vild i livet, kan man tage ud i naturen, fare vild der, og så finde vej igen".

"Desuden er der de sidste 10 år i Danmark blevet gjort et kæmpe stykke arbejde for at lave vandrestier, hvor der er tilknyttet historie- og kulturfortællinger. Der er masser af oplevelser derude, og det er blevet nemmere at finde ruterne og læse om historierne. Der er også kommet flere faciliteter undervejs".

"Klimakrisen er også rykket tættere på. Tidligere har fokus i fjernsynsprogrammer typisk været på truede dyrearter i en fjern regnskov. Nu står det klart, at dyrearter og biodiversitet også er truet lige her i landet fra padder til fugle. Lærken er en elsket forårsbebuder, men dens antal er ifølge Dansk Ornitologisk Forening i frit fald, blandt andet fordi landskaberne har forandret sig. Det skærper opmærksomheden på naturen omkring os, og hvad, det er, vi skal bevare".

Vandreruter i Danmarks natur

Gunhild Riske er journalist, antropolog og forfatteren bag bogen ”Turen går til Danmarks smukkeste vandreruter”, som er en del af Politikens Forlags ”Turen går til”-serie. De fire ruter her på siderne er korte, versionerede uddrag fra bogen, som beskriver mange flere ruter, der typisk ikke er længere end 10 kilometer. De fleste af ruterne findes på statslige naturområder forvaltet af Naturstyrelsen. Styrelsen har korte og lange ruter i hele Danmark, som alle ligger på Udinaturen.dk.

Det Wilde Westen

Bulbjerg Knude

Bulbjerg-knude.jpg
Jammerbugten buer sig mod nordøst, mens hedelandskabet strækker sig som store bløde mospuder rundt om Bulbjerg.

 

Gunhild Riske om ruten:

"Du har fornemmelsen af at ankomme til et øde sted, selvom der ikke er øde. Det hele er vindblæst og virker nærmest western-agtigt. Du er helt ude ved Vesterhavet og går langs stranden og den flade klithede, og pludseligt rejser den her kæmpe kalkknude sig op af sandet. Der er ofte mange turister langs Vestkysten, men ikke her, og det kan jeg godt lide. Udsigten fra toppen af Bulbjerg er også fantastisk, og du fornemmer virkelig den hårdføre plantage og Vesterhavets kraft".

Afsted langs kysten

Ruten starter ved Lild Strand, et vindblæst sted i Hannæs nordøst for Hanstholm. For en strand på vestkysten er her usædvanligt få turister. Den lille by har hverken salg af plastikspande eller havnegrill, men derimod en tiltrækkende barskhed. Øde, salt og højt til himlen. Fra Lild Strand med den lille samling fast beboelse og sommerhuse går ruten til højre langs stranden og den flade klithede til Bulbjerg Knude, der er Danmarks eneste fuglefjeld uden for Bornholm.

I strandkanten mellem Lild Strand og Bulbjerg Knude skyller der ofte skaller op fra østers eller de såkaldte albueskæl, som er en snegl, hvis indhold spises råt i Frankrig. Søstjerner ser man også, og hvis du er heldig, kan du finde rav. Det kan være lidt tungt at gå på stenene, og vinden holder sig sjældent tilbage. Lidt længere henne kan havet være helt oppe ved klitterne flere gange om året, derfor kan du være nødt til at droppe ruten langs vandet og søge op på Nordsøstien oven for stranden.

Bulbjerg Knude 102 x 102 mm.jpg
Ruten er 12 km lang.

Bulbjerg Knude – levn fra fortiden

Langs havet er der cirka seks kilometer til Bulbjerg Knude, som ikke er til at tage fejl af forude med sin sandgule fremtrædende ”næse”: en 47 meter høj knude af kalksten. Kalken er dannet for 65 millioner år siden af bittesmå dyr, der udgjorde et rev på lavt vand i det varme hav, der dengang dækkede Danmark. Forsteninger som søpindsvin kan tit findes på stranden. Som alle steder på Vestkysten æder havet af landet og forårsager skred. Små og store stykker af Bulbjerg falder jævnligt ned på stranden, så du må være meget påpasselig, hvis du vil gå under knuden.

Fra sandstranden fører trapperne på begge sider af knuden op til toppen af Bulbjerg, og heroppe venter den helt store udsigt. Jammerbugten buer sig mod nordøst, mens hedelandskabet strækker sig som store bløde mospuder rundt om Bulbjerg. På toppen finder du også gamle observationsbunkere fra 2. Verdenskrig og en lang pansergrav i baglandskabet. Bulbjerg var et ideelt observationspunkt for tyskerne.

LÆS OGSÅ: ”At vandre er det BEDSTE, jeg har gjort længe”

Herfra kunne de sende advarsler om de allieredes fly og skibe til Hanstholm, hvor den store kanonstilling var. I en af bunkerne på toppen har Naturstyrelsen indrettet en lille udstilling om stedets geologi, flora og fauna og historie. Om sommeren har svalerne reder i flere af bunkerne og zapper hurtigt ind og ud med forsyninger til ungerne. Før tyskerne kom til Bulbjerg lå et smukt hvidt badehotel på toppen, men det blev pillet ned i 1944 af tyske tropper, fordi hotellet kunne ses på lang afstand og fungere som pejlemærke for uønskede skibe, De Allieredes tropper. Men inden den tyske besættelse tiltrak badehotellet mange kunstnere.

I 1800-tallet søgte blandt andre forfatterne Steen Steensen Blicher og Thit Jensen til, og i Bulbjerg var der allerede i 1840’erne folkefester med foredrag, fyrværkeri og dans i juli måned samt sejlture ud til Skarreklit. Skarreklit var en 16 meter høj stenspille 80 meter ude i vandet fra Bulbjerg. En storm knækkede den i 1978, og så flyttede de ynglende måger og rider ind på ydersiden af selve Bulbjerg. Soklen af Skarreklit kan stadig ses ved lavvande. Fuglelivet er en stor attraktion her, og fugleinteresserede kan være heldige at spotte sjældne fugle som for eksempel den mågelignende stormfugl mallemukken.

Tilbage gennem klitterne

Find p-pladsen for foden af Bulbjerg Knude og følg Nordsøstien, der fører tilbage til Lild Strand. Turen går gennem klitheden, der ligger som en bred stribe parallelt med stranden. Den blev fredet midt i 1950’erne nord og syd for Lild Strand for at bevare den særlige naturtype. Fra Lild Strand og 20 km syd til Vigsø er grundet fredningen Danmarks længste ubebyggede kystrækning. Ved første øjekast er naturen på strækningen minimalistisk, men som du går, får du øje på de mange forskellige planter og changerende grønne farver.

Bulbjerg Knude - Gunhild Riske.jpg
På ruten går man gennem den smukke klithede.

Om sommeren kan du finde mosebøllebær, der minder om blåbær, og om sensommeren findes havtorn. Hele området er gammel havbund, der i flere århundrede blev hærget af sandflugt, indtil man i 1930 plantede den klitplantage, som er på venstre hånd, når du går. På grund af den næringsfattige jord og den hårde vind, er det begrænset, hvad der gror og bor her. Men rådyr, ræve og kronvildt har hjemme i området, og er du god til at komme op om morgenen, kan du være heldig at se dem i de tidlige morgentimer.

Frodigt og grønt 

De Fynske Alper

Svanninge.jpg
Når du kommer op på toppen, skal du vende blikket og nyde udsigten ud over bakkerne.

Gunhild Riske om ruten:

"Du kommer virkelig op og ned, og her er mange flotte udsigter. Fynbomalerne brugte Svanninge Bakker og Bjerge til mange motiver, og det er interessant at se dem efterfølgende på Faaborg Museum, fordi kunstnerne har været vores øjne igennem tiden og formidlet landskabet. Der er to ruter, og den korte er den mest populære. Til gengæld kunne jeg gå den lange næsten uden at møde andre på min vej. Du oplever en meget varieret natur på den lange rute. Der er både skov, mose, søer og bakker".

Ruten er delt op i to dele, der begge tager deres udgangspunkt ved Svanninge Bakker på den vestlige side af Odensevej. Når du besøger den korte 3 kilometer panoramarute i Svanninge Bakker, skal du være forberedt på andre gæster og stejle stigninger. Den smukke udsigt over Det Sydfynske Øhav vil dog hurtigt få dig til at glemme begge dele. Fortsæt derefter ad ruten i Svanninge Bjerge, hvis du har mod på yderligere 11 km i benene, eller vælg én af ruterne.

Svanninge Bakker og Bjerge.jpg
Ruten er 3 km + 11 km. 

Svanninge Bakker

Her bliver du mødt af et flot kuperet terræn, som blev skabt i sidste istid. Terrænet her er så særligt, at det i 2018 blev valgt til Danmarks Naturkanon som et af landets 15 mest specielle naturområder. Men denne del af De Fynske Alper er også et vigtigt kulturlandskab. Mange Fynbomalere har fundet inspiration til deres motiver i det sene 1800-tals og tidlige 1900-tals bondekultur, der prægede området. I dag kan du se kunstmalerierne på Faaborg Museum.

Begynd ved Restaurant Skovlyst

Svanninge Bakkers skønhed er ikke umiddelbart synlig fra turens udgangspunkt, p-pladsen ved Restaurant Skovlyst. Odensevej er travl, og cykler og hunde bliver læsset ind og ud af bilerne på parkeringspladsen. Den korte rute er populær og bliver brugt året rundt til forskellige aktiviteter. ”De Fynske Alper” blev opdaget i 1700-tallet og har faktisk været brugt som vandrerute siden. Ruten er markeret med røde pile, der begynder bag toiletbygningen ved p-pladsen, hvorfra du kommer direkte ud i det smukke landskab.

Bakkerne er morænebakker, som smeltevandet i kølvandet på istiden har været med til at forme ved at skylle materiale væk og gøre dem mere stejle og markante. Ruten går først til venstre og så op og ned ad bakkerne omkring slugten i midten. I sommerhalvåret er motiverne, som malerne kom for, tydelige, og Faaborg Museum har sat en håndfuld enorme guldrammer op i området. Når du ser igennem dem, fremhæver de nogle udvalgte motiver, som er malet af de fynske malere. Efter guldrammerne får den røde sti selskab et stykke vej af Øhavsstien, der er markeret med et piktogram af en hvid vandringsperson på blå baggrund. Efter cirka 10 minutters gang går turen ned ad en trappe. Drej til venstre nede i bunden af slugten, og passér en nedadgående mountainbikesti. Bliv på bunden af slugten, hvor der er flere smukke fritstående egetræer.

Getty Svanninge egetrae.jpg
På ruten er der mange smukke, fritstående egetræer. 

Når Øhavsstien fortsætter mod nord, drejer den røde rute mod øst, og lige bagved ligger Hestebakken. Hestebakken er en sydvendt skråning og et såkaldt overdrev, der aldrig har været opdyrket. Det vil sige, at det hverken har været pløjet, gødet eller sprøjtet. Det har altid været afgræsset, og det bliver det fortsat af flere typer husdyr, og her er et mangfoldigt plante- og insektliv. Du kan være heldig at opleve landets fem krybarter, snog, almindeligt firben, stålorm, hugorm og markfirben, og på varme sommerdage kan du se mange sommerfuglearter.

Følg stien markeret med rødt, og gå op til højre ad en ret stejl opstigning. Når du kommer op på toppen, skal du vende blikket og nyde udsigten ud over bakkerne og Det Sydfynske Øhav. Det gule kirketårn på Svanninge Kirke springer markant frem i landskabet. Landsbykirken er fra middelalderen, men tårnet blev først til i 1838, og det hedder sig, at en godsejer med dybe lommer blev arkitektonisk inspireret efter en rejse til Østrig. Han mente, at når bakkerne var kendt som ”De Fynske Alper”, så fortjente de et kirketårn, der passede ind i udsigten fra bakkerne. Den røde rute bugter sig videre rundt, inden den på toppen ender ved flagstangen tæt på rutens udgangspunkt, Restaurant Skovlyst.

Fra p-pladsen til Svanninge Bjerge

I Svanninge Bjerge er der stærk fokus på biodiversiteten, og der arbejdes på at omdanne området til vildskov. Følg p-pladsen i nordlig retning, kryds vejen, og find stien ind i skoven. Entreen til Svanninge Bakker er heller ikke den følgende skønhed værdig, men som du bevæger dig ind i skoven, kommer du ind i et af Danmarks bedst bevarede naturhistoriske landskaber, ejet og forvaltet af Bikubenfonden.

På vejen rundt fortæller mange små plancher om naturen, istiden og sjældne dyr, der lever her. Når du kommer ind i skoven, skal du følge stien gennem skovlandskabet. Efter cirka 500 meter kommer det kuperede terræn: Kamelbakkerne på venstre hånd og det høje Lerbjerg på højre hånd. Drej til højre her ad Tværvej.

LÆS OGSÅ: Derfor skal din nye træningsform være vandring

Der er mange færiste i skoven, fordi den hårdføre og fredsommelige kvægtype welsh black græsser frit i skoven året rundt. Køerne hjælper med at skabe en bedre biologisk mangfoldighed. Med deres klove roder de jorden op og giver spiremuligheder for nye frø, de slider på buske og træer og er med til at holde lysninger åbne, og i deres kokasser lever en masse insekter.

Efter 400 meter ad Tværvej går du til venstre, og efter yderligere 400 meter drejer du skarpt til højre og kommer ind ad en låge til det eng-agtige område med søen ved Troldekær. Ruten fortsætter omkring flere søer, der er blevet genoprettet i området.

Vandrerutens højdepunkt gennem det smukke naturhistoriske skovlandskab er Lerbjerg, hvis top er 126 meter over havet, og herfra har du udsigt over bakkerne og Helnæsbugten. Følg herfra stien tilbage til parkeringspladsen. Vær opmærksom på, at i Svanninge Bjerge gælder regler for privat skov: Adgang er tilladt fra kl. 6 til solnedgang.

Solskinsøen 

Hammerknuden og Hammershus på Bornholm

Hammeren Opalsoen.jpg
Efter havnen bruser havet på højre side ned mod klipperne.

Gunhild Riske om ruten:

"Her er igen to ruter, og hvis du har god fysik, kan du tage begge på én dag, men terrænet her er udfordrende, så det kan være en god idé at dele turen op. I den korte spiller borgruinen hovedrollen. Du går fra Hammerhavn og vandrer så langs Østersøen. Der er en masse interessant og mangfoldig historie omkring borgruinen Hammershus, der i sin storhedstid blev bygget ekstra stor for at skræmme fjender væk".

"På Hammerknuden får du fantastiske udsigter og stejle op- og nedstigninger med udsigt til søer skabt bl.a. af granitbrydning. – På det nordlige Bornholm findes dramatiske klipper, der ikke ses magen til i Danmark. Ruten omkring Hammerknude og Hammershus består af to ruter på 8 og 3 kilometer gennem et krævende og meget stejlt terræn. Begge ruter udgår fra Hammerhavn".

Hammerknuden rundt

Turen rundt om Hammerknuden, en 182 hektar stor rundklippe af granit, starter ved Hammerhavn. Den gamle naturhavn blev først sent udbygget i 1891 og 1892 blandt andet for at kunne udskibe store mængder granit fra klipperne på Hammerknuden – en industri som prægede området fra 1880’erne til 1974. Når du kigger op på klippesiderne, er resterne af granitanlæggene stadig synlige. Gå skråt over p-pladsen mod knuden, og vælg den lille sti op ad skrænten.

Tag så første sti til venstre, og gå dernæst til højre gennem klaplågen. Nu går du på kyststien i ca. 3 kilometer med Østersøen på venstre hånd frem til Hammerodde Fyr – et af knudens to fyrtårne. Neden for stien huser klippen i starten af ruten flere stejle fuglefjeld, hvor havfugle yngler på klippeafsatsen om foråret og sommeren – heriblandt den elegante sort/hvide alk, der i Danmark kun yngler her og på Christiansø øst for Bornholm.

Hammerknuden og Hammershus.jpg
Ruten er 8 km + 3 km lang. 

Internationale sildemarkeder

Undervejs drejer ruten på et tidspunkt lidt væk fra havet forbi en høj klippevæg. Den er en del af sprækkedalen, Lindesdal. Klipperne er grundfjeld, som er over 1,4 milliarder år gammelt. Efter godt to kilometer er stien nede i havhøjde igen, og her ligger ruinen Salomons Kapel fra 1200-tallet tæt på den lille naturhavn Kragkås. Kapellet blev bygget af ærkebiskoppen i Lund i Sverige, som i lange perioder rådede over flere dele af øen.

Det var dengang, sild var talrige i Østersøen, hvilket førte til nogle meget lukrative og travle sildemarkeder på øen mellem 1200- og 1400-tallet. Mange sildefiskere ville gerne have velsignet deres fangst, som typisk fandt sted i august og september. Tønder med saltet sild var en eftertragtet handelsvare, fordi de var langtidsholdbare og perfekte til de 40 dages faste mellem askeonsdag og påske. Østersøen var i middelalderen en vigtig international handelsvej, der forbandt byer fra Brugge i Belgien til Novgorod i Rusland. Det var især købmænd fra hansestæderne Hamborg og Lübeck, som besøgte markederne. Det var den hellige kilde tæt på kapellet, som først tiltrak mange mennesker på grund af de påståede helende kræfter. Kilden er markeret med en lille træindhegning.

Ruten fører dig nu ud forbi Hammerodde Fyr. Herfra bliver stien til en asfaltvej. På venstre side ses først klippekysten og så Sandvig med naturhavn og sandstrand. På det åbne område til højre efter Fyrmesterskoven viser et stort skilt vej til Højlyngstien, der blev åbnet i 2020, en såkaldt vildmarkssti, der går 67 kilometer fra nord til syd tværs gennem øen. Følg den ind til højre gennem kvæglågen, og tag så Stenhuggerstien. Gå til højre ad Gåserenden, som er en lille klippespalte med sjældne bregner, der vokser ud fra de små sprækker.

LÆS OGSÅ: Louisa Lorang: Gåture giver mig energi

Efter Gåserenden passerer du et fladt åbent areal kendt som Tizlasletten, hvorfra der er udsigt til Hammershus. Næste pejlemærke er Flaget: det kongelige splitflag, som blev malet på en klippevæg i stejlt terræn cirka 45 meter over havet ud mod Sandvig under 2. Verdenskrig. Tyske tropper vaskede det væk, hvorefter det blev malet op igen. Stenhuggerstien slår en lille bue forbi Flaget i stejlt terræn.

Alternativt kan du vælge at blive på stien hele vejen frem til Opalsøen. Her går du i bogstavelig forstand i fodsporene på stenhuggerne, da det er de samme stier, som de brugte dagligt på vej op mod granitbruddene fra deres ydmyge små arbejderboliger: et barsk liv med mange farer. Herfra går turen ned igen gennem Kokleven og videre forbi Hammersøen, der er Bornholms største sø. Fortsæt her ad ruten tilbage til Hammerhavn.

Hammershus Slotsruin

Fra Hammerhavn kan du lige øst for madpakkehuset fortsætte på Kyststien hele vejen op til Hammershus Slotsruin. Ruten er kun 3 kilometer. Efter havnen bruser havet på højre side ned mod klipperne, mens du langsomt stiger op mod ruinen. Det imponerende Hammershus, der er placeret 74 meter over havets overflade, skønnes at være bygget i begyndelsen af 1300-tallet.

Det menes, at man på grund af den travle Østersø konstruerede borgen ekstra overdimensioneret for at få et magtfuldt udseende og sende et kraftigt signal til forbipasserende med slette hensigter. Kirken ejede på daværende tidspunkt Bornholm, og der var gentagne skærmydsler med kongemagten om ejerskabet, der gik frem og tilbage.

Hammershus.jpg
På ruten kommer man forbi Hammershus Slotsruin.

Langs kysten passerer du flere naturfænomener. Helt nede på havniveau findes en 70 meter dyb klippehule, som kun kan ses og besøges med båd. Derefter kommer klippeformationerne løvehovedet og kamelhovederne. Stejle trappetrin fører det sidste stykke op til ruinen, hvor du frit kan udforske de historiske minder.

På ruten tilbage mod Hammerhavn kommer du forbi Hammershus besøgscenter, der åbnede i 2018. Arkitektonisk smyger det sig diskret ind i klippelandskabet. Besøgscentret er både en udstilling og en café.

Fra top til tå

Sjællands spids – Røsnæs

roesnaes-spidsen-drone.jpg
Smuk rute rundt om Sjællands spids.

Gunhild Riske om ruten:

"Du kører ud ad odden, og allerede fra du ankommer ved naturskolen, bliver du væltet bagover af udsynet. Ruten fører dig både op på de højeste udsynspunkter og helt ned i vandkanten. Klinterne får rigtig meget sol og har et særligt mikroklima med helt specielle insekter og planter. Her er også virkelig meget militærhistorie på grund af den vide udsigt, som man har udnyttet til at overvåge skibstrafikken siden vikingetiden".

Militærhistorie og havudsigt

Find Røsnæs Naturskole, hvor ruten begynder. Her skal du gå bag om den røde lade på den modsatte side af vejen og følge den røde pil, der er markeret på træposterne op til Vågehøj. Her bliver det med det samme klart, hvorfor Røsnæs, som er Sjællands vestligste punkt, har været så eftertragtet som militær overvågningspost i hundredvis af år.

55 meter over havet kan du i klart vejr se helt til Samsø mod vest, Mols i nordvest og Fyn mod sydvest – nogle dage endda helt til Storebæltsbroen. Under 2. Verdenskrig anlagde tyskerne en radarstation netop her, og efter krigen fortsatte det danske forsvar radarovervågningen i en nærliggende ny og hemmelig bunker, der var i brug fra 1952 til 1964.

Fra Vågehøj skal du fortsætte ad den røde sti et par hundrede meter, og drej så til højre med de grønne pile i retning mod fjorden. På strækningen kan du opleve kvæg og vilde heste. På Røsnæs regner det mindre en landsgennemsnittet, så her findes sjældne insekter og planter, f.eks. nordlig fugleedderkop. Efter 500 meter når du Kikud. Her er højt til himlen, udstrakt hav og smukke skrænter.

LÆS OGSÅ: ”Bevæg dig, få nok søvn, og lev som om hver dag er den sidste”

Lige til højre herfor ligger en af Røsnæs fem fredninger: Vindekilde, der er en aktiv kilde. En stejl sti fører dertil gennem krattet fra Kikud. En alternativ vej er ned ad trappen på stranden og op til kilden længere fremme. Kilden fryser aldrig til, og du kan drikke direkte af den. Gå tilbage til stranden, og så til højre langs vandet mod Røsnæs fyr, der ligger små to kilometer fremme.

Under Den kolde krig blev skibstrafikken fra blandt andet Sovjetunionen nøje overvåget. Storebælt var og er stadig en vigtig adgangsvej til resten af verden fra Østersøen. Stranden har mange flotte sten og undertiden rav. Hold også godt øje med forstenede søpindsvin, der levede der for godt 65 millioner år siden.

Roesnaes 102 x 102 mm.jpg
Ruten er 8 km lang.

Op til fyret

Det yderste land ved Røsnæs Fyr er Sjællands vestligste punkt. En trappe fører fra stranden op til fyret med café, udstilling i den gamle fyrmesterbolig og selve tårnet. På øverste etage viser en skærm løbende de skibe, der befinder sig ude i Storebælt. Helt ude foran fyret, er der ingen adgang. Her sidder ansatte fra søfartsstyrelsen, der fortsat overvåger skibstrafikken i dag.

Når ruten fortsætter forbi fyret, skal du lægge mærke til revet sydvest for fyret. Et lille minifyrtårn, en såkaldt pullert, markerer det. Stenrevet under vandet er farligt for sejlende, men det er livsvigtigt for mange planter og dyr. Ofte vil man fra land kunne se sæler og marsvin på jagt efter fisk, som kan skjule sig i revet.

Flot panoramaudsigt

Følg ruten langs Røsnæs nordkyst ud til Sejerø bugt. Efter godt 600 meter kommer Skanseskov. 100 m fra Skanseskoven går stien op mod Mademosen. Herfra kommer du videre til Nordre Mademose og derfra til Nordskoven. Ved mosen kan du om sommeren høre den truede klokkefrø fløjte.

Når du går videre fra Nordskoven, kommer du op på Fæstningsvejen med flot panoramaudsigt.Heroppe havde den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig 30 bunkeranlæg og en kraftig kanonstilling. Efter krigen blev bunkerne dækket til og kan nu kun anes som små høje i landskabet. Følg ruten tilbage til Røsnæs Naturskole.

Se, hvad vi ellers skriver om: Gåture