Vi tester: Hvor meget kan du rykke din sundhed med 1 ny vane?

Low FOODMAP:
At spise efter diæten Low FODMAP er besværligt, men kan hjælpe immunforsvaret, huden og maven. Sundhedsredaktør Christina Bølling har testet, om det er besværet værd.

Derfor testede jeg det: Low FODMAP diæten er en videnskabeligt udviklet kostplan, der kort fortalt går ud på, at du skal undgå de kulhydrater, som virker irriterende på tarmen. Og nej, der skal ikke være to o'er i, forbogstaverne i FODMAP står for fermenterbare oligosakkarider, disakkarider, monosakkarider and (og) polyoler. Irritabel tarm kan give sig udslag i mange symptomer fra oppustethed, luft til smerter, dårlig hud og meget andet. Dermed er jeg måske ikke den rette til at teste diæten. Omvendt ville jeg gerne se, hvad det kan gøre af underværker for mine smågener som oppustethed, kløende hud og ondt i maven at bl.a. undgå hvidløg, løg kål, broccoli og bønner, som man absolut ikke må få på diæten.

Sådan gik det: Det største problem med at gå low FODMAP-vejen er, at det kan være drønbesværligt at overskue, hvad man må og ikke må. Man orker rent ud sagt ikke at følge kuren medmindre, man er virkelig syg og ikke har andet valg. Fidusen er, at jeg får leveret Aarstidernes nye low FODMAP-kasse direkte til min hoveddør i to uger. Nemmere bliver det ikke! I kassen er der måske 15-20 slags frugt og lækre grøntsager, brune ris, krydderier og kokoscreme plus fire nemme opskrifter på retter, jeg aldrig ville have lavet: Én dag fik børnene og jeg f.eks. sobanudler med tamari til hovedret og rabarberkompot med ingefær og chili til dessert.

LÆS OGSÅ: Se øvelserne, der giver dig mere selvværd

Det har jeg fået ud af det: Nu havde jeg ikke en alvorlig mavesygdom, der skulle kureres, men jeg kunne godt mærke, er der var mindre rumlen og oppustethed end ellers, allerede efter et par dage. Jeg opdagede til min overraskelse, at jeg havde mindre lyst til sødt. Derudover blev jeg tvunget til at lave nye retter, slap for at købe ind og blev dermed mindre stresset, plus jeg tabte et kilo, selvom det ikke er en slankekur. Det eneste, der er der lidt dumt, er, at der kun er mad til fire dage (til to personer) i kassen, som koster 395 kr. Det bliver 6000 kr., hvis hele familien skal spise FODMAP dagligt – og det er jo en slat.


En daglig gåtur:
Skønhedsredaktør Julie Brandt gjorde kaffeaftaler med veninder og fjernsynsaftener med kæresten til gåture.


Derfor testede jeg det: Min kæreste og jeg får en lille mops om en måneds tid, og lige så meget som jeg glæder mig, må jeg indrømme, at jeg frygter for, hvad der skal blive af mine højt elskede snooze-morgener og sene aftener foran netflixen, for den lille guldklump skal jo ud. Mange gange i døgnet. Og også om aftenen. Og tidligt om morgenen. Derfor har jeg tænkt mig allerede nu at øve mig i at planlægge og prioritere daglige gåture.

Sådan gik det: I teorien burde en halv times gåtur være overskueligt, men allerede første dag i testen opstår dilemmaet, da vi holder fredagsbar på redaktionen, og jeg skal direkte videre til en venindes fødselsdag. Bør jeg stå af min cykel og gå vejen ned til min veninde for at få min daglige tur eller? En sød kollega viser sig imidlertid at komme mig til undsætning, da hun foreslår en gåtur i frokostpausen, og selvom testen mest er tænkt som en enten morgen – eller aftentur, så var det perfekt, at jeg fik den flettet ind. I den følgende weekend og uge bliver kaffeaftaler med mine veninder til gåture med kaffe i hånden, og min kæreste bliver også lokket med ud et par aftener efter aftensmad i stedet for at se fjernsyn (uha). Det bliver også til en lørdagstur i Dyrehaven! Jeg må indrømme, at jeg gør, hvad jeg kan for at få andre med, for jeg vil gerne bruge turene til at stresse af, og skal jeg gå alene tyer jeg hurtigt til mobilen eller musikken i ørene, og det vil jeg helst undgå. Søndag med tømmermænd er tung, men guleroden i form af latte, og at det faktisk er lykkedes mig at holde det i mere end en uge får mig ud på en dag, jeg normalt aldrig ville have gjort det.

Det har jeg fået ud af det: At få min daglige gåtur gør mig glad og giver mig faktisk følelsen af at prioritere mig selv og mit velbefindende højt. Det er jo bund-banalt at gå tur, men jeg har oplevet, hvordan mine venindeaftaler pludselig er blevet hyppigere og gåturene længere, at jeg har fået mere energi om aftenen, hvor jeg normalt er træt foran fjernsynet klokken 21 og ikke mindst, hvor dejligt det er at have en gå-date med min kæreste. Det at få flettet en halv times gåtur ind i hverdagen har også fået mig til at se, hvad lange dage på redaktionen (til klokken 19) gør ved mit humør. For jeg er træt og orker næsten ikke den lille gåtur, som jeg ellers ved, gør mig glad og dét har fået mig til at prioritere den endnu højere. Nu glæder jeg mig bare til der er en lille hund involveret.


Nye løbesko:
Kan rusen over at få nye løbesko få den nye løbesæson godt i gang? Boligredaktør Nicola Kragh Riis tester.


Derfor testede jeg det: Jeg dyrker sport hele året rundt og skifter lidt
imellem badminton, løb og reformer. Når det kommer til løb, er jeg mest en forkælet humørløber, der løber, når vejret er godt. Derfor er løbeformen dårlig i årets start, og det kan være svært at komme i gang med at løbe igen. De første tre-syv ture er ren tortur. Det gør ondt i hofter, akillessener og lunger. Jeg er typen, der let forfalder til nyt udstyr, og derfor tænker jeg, at nyt gear kan redde min manglede form og motivere mig til at komme af sted og få løbeformen på plads.

Sådan gik det: Kender du det, når du får nye løbesko, og det føles, som om dine skridt er en anelse længere, og du letter en anelse mere fra jorden? Det er, som om det giver ekstra medvind med nye løbesko. Musklerne protesterer ikke så meget, som de plejer, leddene knager heller ikke så meget. Det er nok et af de største sus for en løber at løbe i nye sko.De nye løbesko føles som en naturlig forlængelse af mine ben og ikke som klodsede klumper på fødderne, som løbesko godt kan gøre. Jo længere jeg løber, jo mere føles skoen som "usynlig" og som en naturlig del af min krop. Men jeg oplever stadig høj komfort og stødabsorbering, så mine småskavanker i benene mærker jeg ikke noget til under løbeturen. Når man, som jeg, er glad for nyt udstyr, er hele processen omkring et køb af nyt også en kæmpe fornøjelse. Research af hvad det skal være, hvilken model, hvilken farve, selve beslutningen og købet, og ikke mindst udpakning af skoene fra deres leje i silkepapir. Hvilken fryd!

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du går i høje hæle

Det har jeg fået ud af det: Jeg er kommet supergodt fra start med den nye løbesæson. Pludselig gik det ikke kun ud på, at få de første mange ture overstået, jeg glædede mig til at komme af sted i de nye sko. For første gang nogensinde har jeg også fået komplimenter for mine løbesko, og ikke at det er en skønhedskonkurrence at løbe, men det motiverer mig alligevel ekstra, at jeg føler mig fiks og feminin, når jeg træner. Og så er det en god luksus at forkæle en krop med småskavanker med nye løbesko i stedet for at løbe de gamle sutter helt i sænk.


Et døgn i stilhed:
Kan det overhovedet lade sig gøre at være stille i 24 timer? Sundhedsjournalist Jo Brand gjorde forsøget.


Derfor testede jeg det: Jeg kan godt lide at snakke, jeg kan godt lide min mobiltelefon, mit fjernsyn, min radio, min iPad... Med andre ord: Der bliver fyldt rige-ligt af ord på min hjerne. Derfor har jeg altid haft lyst til at se, hvad der skete, hvis jeg klappede kaje og holdt mig fra andres ord og meninger (det vil også sige bøger, nettet, radio, fjernsyn osv.) i en periode. At sidde i en ashram i Indien ville være optimalt. Men også dyrt og besværligt. Derfor besluttede jeg mig at gøre det derhjemme en dag, hvor barnet var hos sin far, og hvor jeg ikke skulle andet. Og jeg besluttede mig for at gøre det i 24 timer – tilpas lang tid til, at man kan mærke, at man gør det, og tilpas kort tid til, at man ikke bliver sindssyg.

Sådan gik det: Det gik galt fra start. Det er jo begrænset, hvor tidligt man kan tillade sig at gå fra arbejde, med den forklaring, at man skal hjem og være stille. Og da jeg havde en aftale på min fridag dagen efter, som jeg ikke kunne udskyde, kunne jeg se, at det kun kunne blive til 22 timers stilhed i alt. Jeg beklager. Det er ret svært at være stille sammen med andre, så jeg besluttede, at jeg måtte holde mig inden døre resten af stille-tiden. Optimalt set skulle jeg selvfølgelig også have slukket min mobil, men det er bare ikke rart, når man har et barn (sikkert heller ikke, hvis man ikke har). For at lappe lidt på sløseriet sendte jeg forinden en sms til dem, der kunne finde på at ringe, om, at jeg ikke ville være kontaktbar.

Da stilletiden så var indtrådt, tjekkede jeg telefonen hver tredje-fjerde time for at se, om min søn eller hans far skulle have ringet. Det havde de ikke. Alt åndede fred og ro. Både hos dem og hos mig. For hvad gør man, når man ikke må snakke, se tv, tjekke Facebook, læse et blad osv.? Jeg havde tænkt, at hvis det gik helt galt, kunne jeg gøre rent eller gøre som en af mine veninder, der spiller yatzy med sig selv, når hun keder sig. Men det nåede jeg slet ikke til. For det, der skete, da jeg begyndte at tie stille, var, at kroppen begyndte at snakke. Den ville for eksempel gerne sidde og hygge sig med en kop kaffe og bare stirre ud i luften, og den ville også gerne slå mave på sofaen, efter den havde spist.

Det har jeg fået ud af det: Jeg er så høj og hellig i hatten lige nu, men jeg har faktisk droslet voldsomt ned for blandt andet radio og mobil. Førstnævnte har jeg næsten helt droppet, og sidstnævnte er blevet udstyret med appen "Moment", der viser mit forbrug/misbrug og signalerer, når det tager overhånd. Og så har telefonen fået fast plads i køkkenet.


LÆS OGSÅ: Her er 11 råd mod stress – som virker

LÆS OGSÅ: 13 effektive råd: Sådan holder du op med at overspringshandle

LÆS OGSÅ: 10 ting du kan gøre i stedet for at træne