-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Martin Hedegaard og Thomas Blachman genforenet efter 18 år: "Det var fantastisk"
De to har ikke set hinanden, siden Martin vandt "X Factor" i 2008.
Det er 18 år siden, at den dengang 15-årige Martin Hedegaard kunne bade sig i guldglimmer, da han vandt den første sæson af "X Factor".
Dengang var det dommeren Remee, der hjalp ham til sejren, men hans stol har sidenhen været besat af en række andre.
Artiklen fortsætter under videoen...
Derimod er Thomas Blachman, der også var dommer dengang, stadig at finde ved den ene bordende. Det gav anledning til, at den nu 33-årige Martin, der går under kunstnernavnet Saveus, blev genforenet med "X Factor"-veteranen, da Martin skal optræde med Hugo A til aftenens finale i Odense.
Det fortalte han til den fremmødte presse, da vi talte med ham kort før showet.
– Jeg har lige mødt Thomas. Det var fantastisk. Jeg har ikke set Thomas eller snakket med ham i 18 år. Vi var begge sådan, "hold da kæft". "Du er blevet en stor dreng", sagde han.
Der er nemlig sket meget i Martin fra Ørums karriere i de 18 år, der er gået, siden han vandt programmet og udgav et album, han turnerede rundt i Danmark med, og nu står den på festivaler, arenakoncerter og toppede hitlister som Saveus.
På alle de år har Blachman ført utallige deltagere gennem sæson efter sæson, men ifølge Martin har han ikke forandret sig meget.
– Han er lige så sød, som han altid har været. Han er fuldstændig autentisk og en meget god samtalepartner, også for en dreng på 15 år dengang, og det vil jeg sige, han stadig er, fortalte Martin.
Det er dog ikke første gang, Martin har gæstet "X Factor", siden han selv var med. Han optrådte nemlig også i et liveshow tilbage i 2022.