Se den søde video: Nalina mødte sit store forbillede
Der blev udvekslet smil og kram efter fredagens "Vild med dans", da Nalina mødte Jasmin.
Den stod på store følelser og stærke historier til fredagens "Vild med dans - Knæk cancer".
Men for 11-årige Nalina fra "De sjældne danskere" stod den også på en ekstra stor oplevelse efter showet.
Artiklen fortsætter under videoen...
Her mødte hun nemlig internetstjernen Jasmin Lind, der danser med Michael Olesen i programmet, efter hun sammen med sin mor, Karina Hvid Arensbach, havde stået tålmodigt og ventet på, at Jasmin fik tid mellem de mange interviews med pressen.
Her blev det til store smil, kærlige kram og en lille udveksling af ord, før der blev taget et fællesbillede af dem. Se videoen her i artiklen.
Efterfølgende fortalte Nalina til HER&NU, at hun er stor fan af Jasmin.
– Jeg har været heldig at møde hende et par gange før, så det er ret fedt.
Hvorfor er Jasmin så sej?
– Det synes jeg er svært at svare på. Jeg synes, der er meget, der er sejt ved hende. Det er også bare det der med at have et forbillede, og det er blandt andet hende for mig, lød det fra en glad Nalina, der havde haft en god aften i studiet med sin mor.