Det sker sjældent.

Så sjældent, at 36-årige Mathias Skov Rasch ikke engang indgår i alle statistikker.

For fire år siden – i en alder af 32 år – fik han sit første hjertestop og er hermed en ud af 35 danskere under 35 år, der ifølge tal fra Dansk Hjertestopregister årligt får et hjertestop uden for hospitalet.

Læs også: Hospicesygeplejerske: ”Jeg har passet præster, der blev i tvivl om deres egen tro”

Siden har han haft to mere og lever i dag med en slags indopereret hjertestarter, der med stød sætter hjertet i gang igen, hvis (eller når) det svigter.

I fjerde afsnit af podcastserien ”Cille er bange for at dø” fortæller Mathias Skov Rasch om at have været død og leve på den famøse ”anden side”.

For selvom han ikke er meget for klichéerne, der nærmest per automatik følger med, kalder han sig selv ”heldig”.

”Jeg ved ikke, om man bliver spirituel, men jeg havde en eller anden følelse af: Jeg skal ikke sidde herhjemme og vente,” siger han i podcasten om den oktoberdag i 2016, han fik sit første hjertestop.

Egentlig skulle han have siddet derhjemme og ventet på en ny bil, men "noget" sagde ham, at han skulle køre mod arbejdet på TV2, fortæller han.

”Og ikke for at sige, at der er mere mellem himmel og jord, men det skulle ikke være mig, der bare blev fundet derhjemme. Jeg skulle være et sted, hvor nogen kunne gøre noget.”

Det sidste, jeg husker

Mathias Skov Rasch arbejdede på daværende tidspunkt som journalistpraktikant på TV2, men havde fri fra arbejde. Alligevel valgte han at køre ind på Kvægtorvet i Odense for at spise frokost med en kollega og deltage i et møde.

Det er det sidste, han husker.

Resten har han fået fortalt af de kollegaer, der fik hjertestarteren i gang, sygehuspersonalet, der tog imod ham og lagde ham i koma, og familien, der efterfølgende så ham.

”Jeg husker, da jeg ligger på intensivafdelingen, at der er helt mørkt. Jeg kan ikke åbne mine øjne. Jeg kan ikke bevæge min krop. Og jeg ved ikke, hvad jeg laver. Men jeg kan høre, at der er en anden person, der græder, og så er der noget, der siger mig, at den person har været i en alvorlig ulykke – formentlig en bilulykke. Der står nogen og fortæller ham eller hans pårørende, hvor alvorligt det er. Jeg tænker: Det er helt sygt det her – om det er en drøm, eller hvad det er, så er det helt forkert. Men jeg aner ikke, hvor lang tid, der er gået eller noget,” fortæller Mathias Skov Rasch og fortsætter:

”Det første, jeg så egentlig husker, er, da jeg kommer op på en stue og slår øjnene op til min mor og mine søstre og min kæreste, som sidder rundt om (mig, red.), og der står en læge og siger: ”Kan du sige dit navn?” Jeg forstår ikke, hvad jeg laver der, men jeg finder hurtigt ud af, at der er sket noget inde på arbejdet.”

Som et sort hul

Efter sit første hjertestop fik Mathias Skov Rasch indopereret en ICD – en udvidet pacemaker, der kunne sætte hjertet i gang igen, hvis det skulle blive nødvendigt.

Foruden det så alt fint ud. Hjertet fejlede ikke noget, lød beskeden fra lægerne.

Men to måneder senere fik han endnu et hjertestop på en ferie til Dubai. Og i 2017 fik han sit tredje, mens han sov.

I dag ved lægerne stadig ikke, hvorfor en ung mand som Mathias Skov Rasch er blevet ramt af ikke blot et, men tre hjertestop. De sammenligner det med ”et sort hul i rummet”:

”Det opstår ud af ingenting, og så forsvinder det igen,” siger Mathias Skov Rasch.

”Jeg kan jo kun stole på det, de siger.”

Men hvordan kan man leve med den uvished? Hvordan tør man, når man ved, at det kan gå galt? Og hvordan er det egentlig at have været død?

Hør hele Mathias Skov Rasch’ historie i fjerde afsnit af ”Cille er bange for at dø” på Talk Town.