Tjek disse fem tips hvis du vil være iværksætter.
SPONSORERET indhold

5 tips: Sådan bliver du iværksætter

Tjek disse fem tips hvis du vil være iværksætter og se fem kendte kvinder, som gjorde det.

Af: Jo Brand Foto: Alamy
17. sep. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

Før du følger drømmen ...
* Først og fremmest, så fokuser på det, du brænder for. Som man siger: Det er lysten, der driver værket!

* Ikke alle idéer er lige gode. Før du går gang med at realisere din drøm, skal du derfor kunne svare ja til disse tre spørgsmål: Kan det laves? Kan det sælges? Kan det svare sig?

* Hav styr på økonomien og vær realistisk, når du lægger budgetter. Ofte skal du bruge startkapital, og alt efter hvad idéen går ud på, kan der gå lige fra få måneder til flere år, før du tjener nok til at kunne leve af det.

* Lav en forretningsplan med bl.a. en gennemgang af idegrundlaget, produktet og beskrivelse af markedet – altså hvem der vil købe dine varer eller ydelser. Kort sagt alt det, der er relevant, når det kommer til at sikre dig, at din idé kan blive til en forretning

* Du magter sandsynligvis ikke det hele, så sørg for at få hjælp til de områder, hvor du er svag, som f.eks. til regnskab eller salg.

Kilde: Andrea Luth, kommunikationsmedarbejder i A-kasse og interesseorganisationen for bl.a. små selvstændige, ASE ­.

5 kvinder der gjorde det
Suzanne Rützou var fra 1994 til 1999 chefdesigner og kunstnerisk leder i Bruuns Bazaar. I 2000 startede hun sit eget tøjmærke, Rützou, der i dag omsætter for et tocifret millionbeløb.

Hanne Berzant er uddannet grafisk designerog arbejdede som art director på diverse magasiner, inden hun startede bolig- og interiørvirksomheden by Nord i 2008, der i dag har 11 ansatte.

Andrea Elisabeth Rudolph droppede sin tv-karrriere og startede Rudolph Care – en serie af skønhedsprodukter, der vinder priser, får masser af omtale og sælger – i 2012 havde virksomheden således for første gang overskud.

Pia Torp var tidligere ansat som bl.a. markedsansvarlig hos Dansk Røde Kors. I dag er hun selvstædig psykoterapeut og driver virksomheden CHIMALAYA, der forhandler livsstilsprodukter fremstillet af lokale håndværkere i den tredje verden.

Mette Holbæk var ansat som udviklingschef på Benjamin Media og sagde op for at starte forlaget Pretty Ink, som hun senere solgte til Rosinante&CO. I dag driver hun med to partnere undervisningsvirksomheden Pretty Clever, der er laver onlinekurser i markedsføring på mikrobudget.

Kilder: Rutzou.com, Denstoredanske.dk, Business.dk