Parforhold
SPONSORERET indhold

6 grunde til, at I ikke skal ”vokse sammen” i jeres parforhold

Ja, det lyder meget romantisk at smelte sammen med sin partner og blive som én person. Men ifølge eksperterne er der rigtig gode grunde til netop at prøve at undgå det.

Foto: Alamy
01. apr. 2016 | Livsstil

Af Amalie Nebelong 

"When two become one" skrålede Spice Girls tilbage i 90'erne – ligesom utallige artister har gjort før og siden.

To sjæle, én tanke og adskillige lignende ordsprog, der dækker over, at når vi møder den eneste ene, smelter vi sammen og bliver til en samhørighed, der ifølge den klassiske Hollywood-film lader til at være det eneste, der for alvor er værd at stile efter her i livet.

Men stop lige en halv. Er det ikke værd at huske på, hvem vi er som individer, når vi kaster os over tosomhedens lyksaligheder?

LÆS OGSÅ: 20-årige Zainab: Jeg tror ikke på kæresteforhold før ægteskabet

Jo, svarer psykoterapeut Hanne A. Petersen og psykolog Maiken Lundsgaard Martinussen. Faktisk vil de gå så vidt som til at påstå, at det kan blive parforholdets undergang, hvis vi fuldkommen negligerer os selv. For der er flere ting, der giver komplikationer, når vi opgiver os selv til fordel for symbiosen med vores eneste ene:

LÆS OGSÅ: Derfor bliver vi stadig gift

1. I bliver konfliktsky

Hvis I gør alt for at undgå uenighed og konflikter – fordi I så gerne vil være ét stykke - kan det ende med, at det hele eksploderer, når den ene af jer, eller I begge, simpelthen ikke kan rumme mere. For at undgå den store skilsmisse, skal I tage den lille "skilsmisse" i dagligdagen. Det betyder, at I skal turde sige til og fra, melde klart ud, når der er noget i forholdet, der går jer på. Hvis I ikke tager konflikterne, når de er små, vokser de og bliver sværere og sværere at løse.
(Kilde: Hanne A. Petersen)

2. I mister gejsten for hinanden

Når vi læser interviews med gamle ægtefolk, der har været sammen meget længe, siger de, at de er blevet ved med at interessere sig for hinanden, og at det har været kernen i, at de er lykkes som par. At I spørger ind til hinanden og har omsorg for hinanden er vigtigt. Hvor I, hvis I vokser sammen, kan have en tendens til at tage hinanden for givet og tro, at I kender hinanden hundrede procent. Det skal I ikke tro, at I gør, for så afskriver I, at jeres partner kan udvikle sig.
(Kilde: Maiken Lundsgaard Martinussen)

3. Jeres sexliv bliver kedeligt

Hvis I har fast definerede roller og for eksempel kalder hinanden for "mor" og "far", vil det have en tendens til at smitte af på jeres sexliv, der vil kunne blive mindre interessant, end hvis I derimod bliver ved med at vise hinanden interesse som mennesker – frem for som nogle statiske karakterer.
(Kilde: Maiken Lundsgaard Martinussen)

4. I vil komme til at manipulere med hinanden

Da parterne i et symbiotisk forhold nødigt udtrykker deres følelser direkte, kan I se jer nødsagede til - som regel ubevidst - at manipulere eller lyve for at få jeres behov opfyldt eller for at få jeres vilje. Det går imidlertid ud over din selvrespekt. Så samtidig med, at du under den pæne overflade ikke er reel over for din partner, behandler du faktisk heller ikke dig selv særlig godt.
(Kilde: Hanne A. Petersen)

5. Du udvikler dig ikke som individ

Hvis du er i et forhold, hvor kærlighed er identisk med afhængighed og uselvstændighed, går du glip af at udvikle dig selv som individ. Og det går ud over din selvfølelse og dit selvværd, fordi du jo ikke rigtigt står ved dig selv. Og hvis I bliver skilt, eller din mand dør, kan det blive vanskeligt for dig at skulle forholde dig selvstændigt til livet, fordi du ikke er vant til det. Derfor er det godt, at du dyrker dine egne interesser og har dine egne venner, også når du er i et forhold.
(Kilde: Hanne A. Petersen)

6. I vil ikke være lige så gode forældre

Hvis I vokser sammen, når I er forældre, negligerer I, at I som mand og kvinde langt fra nødvendigvis skal udfylde de samme roller over for jeres børn. Med fare for at generalisere, så er mænd ofte gode til tumlelege og de mere fysiske udfoldelser, hvor kvinder ofte er gode til at drage omsorg og skabe rammer. I har nogle forskellige ting at byde ind med, og det er vigtigt, at I bevarer den forskellighed for at kunne give hinanden en eller anden form for feed back, når I evaluerer jeres forældreskab.
(Kilde: Maiken Lundsgaard Martinussen)

LÆS OGSÅ: Den højere mening med mit liv er ikke at arbejde

LÆS OGSÅ: “En mand lægger sig ved siden af os, tager tøjet af og begynder at onanere”

LÆS OGSÅ: Kom med på onanikursus i New York