1. Du bider negle
Kan du ikke lade være med at bide negle eller nippe i dine neglebånd? Så er du muligvis en person, som sætter meget høje standarder for dig selv og aspirerer til at gøre en bedre-end-gennemsnittet indsats på både arbejdspladsen og i privaten.
Neglebidning er irriterende ikke bare for dig selv og dine stakkels flossede negle, men i høj grad også for dine omgivelser, hvis du ikke kan lade være med at proppe fingrene i munden i sociale sammenhænge (for guds skyld, lad nu være når folk taler til dig. Det er distraherende og ulækkert, okay?). Men selvom udtrykket "at bide negle af spænding" antyder, at den dårlige vane hænger sammen med at være et rystende nervevrag eller stærkt ophidset, kan det faktisk bare være udtryk for, at du stræber efter perfektionisme (dog ikke den perfekte manicure, tydeligvis). Forskere fra University of Montreal offentliggjorde i marts et studie, der viser, at neglebidere gnaver løs ud af kedsomhed (som resultat af mangel på opgaver, der kan tilfredsstille deres perfektionistiske gen) og ud fra et behov for at fuldføre opgaver hurtigere og bedre. Neglebidere ved nemlig intet værre, end når en opgave ikke afsluttes ordentligt og i god tid. Perfektionisme er som bekendt ikke helt ufarligt for vores mentale velbefindende, men selve neglebidningen er ikke nødvendigvis en skidt ting:
"Den dårlige vanes positive effekt er øjeblikkelig stimulation, og en måde at dæmpe følelserne på," forklarer forskeren Kieron O'Connor fra University of Montreal.
LÆS OGSÅ: Er du klar til at få børn? Her er 10 ting, du skal være forberedt på
Så næste gang pegefingerneglen finder vej til læberne, kan det jo passende give anledning til at reflektere lidt over, hvilke af dine opgaver eller aspekter af dagligdagen, der enten understimulerer dig eller ikke bliver håndteret ordentligt, siden dine ambitioner byder dig at bide negle. (Men husk så også lige på de mange bakterier fra undersiden af dine negle, du gør klar til at fortære.)
2. Du kan ikke modstå snooze-knappens kalden
For alle os, der aldrig bliver A-mennesker om så Ryan Gosling stod i køkkenet og lavede æg og bacon til os hver morgen kl. 6, er der godt nyt: Vi er ikke de lade dovendyr, vores alt for morgenfriske medmennesker ofte gør os til. Næ nej, vi gør nemlig vores kroppe en tjeneste ved at give efter for søvnen, for ifølge et japansk studie fra 2011 kan det føre til både hjerteanfald og hjerneblødning at stå op, før fanden får sko på.
Forskerne fra Kyoto Prefectural University fandt, at det forstyrrer kroppens naturlige indre ur at stå op inden solopgang (hvilket dog naturligvis kan være forbistret svært at undgå om vinteren på disse nordlige breddegrader), og at det således påvirker både blodtryk og hormonbalancen negativt. Og i 2012 kunne et hold af svenske, norske og amerikanske forskere sågar tilføje, at antallet af mennesker, der blev indlagt med hjerteanfald på svenske hospitaler steg med 4 % i ugen efter overgangen til sommertid, hvor vi 'mister' en times søvn.
For så vidt muligt er det altså en god ide at lade kroppens søvnrytme følge lyset og skrive sig bag øret, at forskere i årevis har været enige om, at et voksent menneske kræver omtrent 7.5 times søvn per nat for at fungere optimalt.
Nå ja, og så kan du sige til din energiske roommate/kæreste, der står op for at træne kl. 6.30, at forskere fra Brunel University i London desuden har konstateret, at hård træning tidligt om morgenen kan svække immunsystemet ... Sov godt.
LÆS OGSÅ: Sov godt: 10 gode råd, der virker
3. Du ser Youtube-videoer af nysende pandaer i arbejdstiden
Du burde besvare mails eller skrive på den der rapport. I stedet har du lige trykket afspil på Youtube-videoen Sneezing panda. Igen. Herefter går turen videre til Funny cute baby animal videos compilation 2014. Nååårrh! Hvem vidste, at ugler siger sådanne nogle super søde lyde, når de bliver kløet oven på hovedet?!
Din chef vil måske nok kalde det overspringshandlinger, men takket være et studie fra Hiroshima University i 2012 kan du undskylde dit forbrug af søde dyrevideoer i arbejdstiden med, at de faktisk gør dig til en mere produktiv medarbejder på den lange bane. Jeps, den er god nok: Forskerne Hiroshi Nittono, Michiko Fukushima, Akihiro Yano og Hiroki Moriya har konkluderet, at vores produktivitet stiger med 10,3 % umiddelbart efter, at have set på billeder af nuttede dyreunger. Voksne katte og hunde havde ikke lige så stor effekt på forsøgspersonerne, mens billeder af lækker mad heller ikke øgede produktiviteten synderligt (men hvem kan også koncentrere sig, når man tænker på mad?). Forskerne fandt, at de positive følelser dyreungerne vækkede i forsøgspersonerne gjorde, at disse gik til deres følgende arbejdsopgaver med større motivation og systematisk fokus. Husk det, næste gang du kører fast i en opgave på arbejdet eller studiet (og neglebidning ikke hjælper ... ).
LÆS OGSÅ: Derfor falder du for bad boys
4. Du kan ikke gå én dag uden chokolade
Påsken er enhver chokoholics yndlingsferie, men når de fire søde dage er ovre og den sidste chokoladepåskehare i fuld figur er skrumpet ind til en sørgelig lille ørespids i slikskålen, reduceres den frydefulde spise atter til en syndens sukkerskam af tomme kalorier.
Kaster du dig over mørk chokolade med et indhold af 85 % rent kakao eller mere, er der imidlertid intet i vejen for fortsat at nyde et par stykker chokolade i hverdagen (med måde, vel at mærke. For uanset indholdet af kakaopulver i din foretrukne plade, er chokolade naturligvis stadig intet alternativ til gulerødder og selleristænger. Det skal jo siges ...). Følgende positive bivirkninger forbundet med indtag af mørk chokolade, som fundet af forskere på bl.a. Karolinska Institute i Stockholm, Columbia University Medical Center og University of Hull:
- Du føler dig gladere. Mørk chokolade indeholder stoffet phenylethylamine, der får din hjerne til at frigive endorfiner, præcis som når du er forelsket. Derudover øger mørk chokolade ligeledes blodtilførslen til hjernen og hjertet, så du også føler dig friskere (mørk chokolade indeholder ligeledes koffein, men i langt mindre dosis end kaffe), OG reducerer risikoen for hjerneblødning.
- Dit blodtryk stabiliseres. Indtag af mørk chokolade kan nedsætte blodtrykket, og stabilisere dit blodsukker. Mørk chokolade (min. 85 %) kan dermed have en positiv effekt på type 2-diabetikere.
- Dine tænder bliver stærkere. Det lyder utroligt, men som den eneste form for slik, kan mørk chokolade faktisk styrke dine tænders emalje, takket være stoffet theobromine. (Det anbefales dog ikke, at du begynder at slække på tandhygiejnen!) Theobromine er desuden også en form for mild simulant, og kan hjælpe på hoste.
- Du holder dig ung (sådan da). Mørk chokolade er pakket med antioxidanter, der hjælper din krop af med de frie radikaler, der bl.a. kan forårsage kræft og tidlig ældning.
- Din hukommelse bliver bedre. Chokoladen er således rig på rigt på de såkaldte flavanoler, som, forskere mener, øger blodtilførslen og 'forbindelsen' i den del af hjernen, der lager hukommelse.
5. Du ... må ... have ... kaffe!
Du snerrer som irritabel hunløve, og tordenskyen over dit hoved signalerer på flere kilometers afstand ve den, der vover at nærme sig dig med krævende arbejdsopgaver og spørgsmål, inden du har fået din morgenkaffe. Diskussionen om, hvorvidt det nattesorte fix der forvandler morgensure drager til dronninger er sundt for os eller ej, har længe raset frem og tilbage. Men så sent som i februar i år slog forskere i Syd Korea fast, at tre-fem kopper kaffe dagligt er gode for krop og hoved (så længe du ikke er gravid eller lider af forhøjet blodtryk, eller tæller sukkerholdige Starbucks/Baresso-herligheder med i indtaget). Forskerne på Kangbuk Samsung Hospital i Seoul gennemførte et enormt studie med ikke færre end 25.000+ kaffedrikkende deltagere, og kom frem til, at vores daglige kopper kaffe kan forebygge hjertesygdomme og type 2 diabetes, nedbringe risikoen for åreforkalkning med 40 %, såvel som nedsætte risikoen for at udvikle demens og alzheimers. Sidestillet med et to andre kaffestudier fra '14 og '15, der viser, at kaffe ligeledes kan reducere risikoen for at udvikle multipel sklerose og parkinsons, tegner forskere nu et forsigtigt billede af kaffe som en mulig modagent i kampen mod både kognitiv svækkelse og neurodegenerative sygdomme.
Kaffe skal dog ikke opfattes som et reelt vidundermiddel endnu, for forskere undersøger stadig, hvorvidt drikken kan øge risikoen for visse kræftformer, samt i hvor høj grad kaffe påvirker gravide og deres fostre. Og så er det heller ikke underordnet, hvordan du laver din kaffe; Filterkaffe skulle således ifølge det japanske studie være bedst for os, da stoffet cafestol, der kan påvirke kolesteroltallet fanges i filtrets papir. Så meget for den spruttende morgenespresso på komfuret.
6. Du taber hovedet
Aaarrrg! Vrede kan hjælpe dig til at tænke mere analytisk over tingene og afværge stress, så vær ikke alt for hård ved sig selv, hvis du nogle gange taber hovedet. På University of California fandt to forskere i 2007 sålunde, at vrede hjælper os med at skelne svage argumenter fra stærke i en beslutningsproces, og motiverer os til handling. Og allerede langt tidligere, i 2002, slog forskere på Carnegie Mellon University fast, at vrede – i modsætning til frygt eller nervøsitet – kan få hjernen til at frigive mindre af stresshormonet cortisol. Så slå i den pude og få raset ud en gang imellem; det kan særligt vi kvinder nemlig godt blive langt bedre til. Sådan siger bl.a. den amerikanske psykolog og forfatter Julie K. Norem, som i sin bog The Positive Power of Negative Thinking slår et slag for, at kvinder ikke brænder inde med deres vrede som de flinke-finker, mange af os har tendens til at personificere i hverdagen.
7. Du dropper badet i weekenden
Det er søndag og klokken nærmer sig langt over middag, mens du endnu sidder i sweatpants og hyggetrøje, og tanken om at slæbe dit trætte korpus ud i badet virker ganske uoverskuelig. Nope, det kommer bare ikke til at ske i dag. Du venter med at gå glad i bad til mandag morgen.
At vende ryggen til normal hygiejne generelt set vil hverken gøre dig til et bedre menneske eller vinde dig specielt mange venner fremover, men at springe et enkelt bad over i ny og næ på en doven weekenddag kan faktisk være ganske sundt for både dig og miljøet. I januar i år udtalte de amerikanske dermatologer Dr. Joshua Zeichner (Mount Sinai Hospital i New York) og Dr. Ranella Hirsch til BuzzFeed, at mange af os i den vestlige verden i dag "over-bader", og at for varme, lange bade efterlader huden både tør og irriteret, og vasket ren af de naturlige olier og gode bakterier, der normalt beskytter den. Mange mennesker ved nemlig ikke, at vores hud er god til at rense sig selv, sagde dermatologerne, og ender dermed med at bruge alt for meget sæbe på steder, hvor det måske ikke er nødvendigt, såsom på arme og ben.
8. Du taler højt med dig selv
Du er alene hjemme. Helt alene. Alligevel genlyder rummet af sagte sniksnak, mens du tusser rundt og gør dig klar til sofahygge. "Er der ikke mere the? Årh, det var da irriterende. Nå, så laver vi kaffe. Der skal vist også tændes lidt stearinlys, det gør vi lige først ... Dét er hyggeligt! Men hvor var nu chokoladen?"
Nej, det er ikke en poltergejst med en sød tand, der er kommet på besøg, det er såmænd bare dig selv, der snakker ud i tomheden. Og du er langt fra ene om, at føre små monologer, når du er alene. Faktisk er det sund fornuft, at bruge sig selv som samtalepartner fra tid til anden. Det siger den kendte amerikanske psykolog og forfatter, Dr. Linda Sapadin:
"Selvom det lyder paradoksalt i vores larmende verden, oplever mange mennesker i dag for meget stilhed omkring dem. Enten fordi de bor alene, eller fordi dem de bor med, er travle med en mobil eller iPad. Og så kommer man til at savne nogen, at tale med," forklarer Sapadin.
Selvom vi i samfundet ofte udadtil gør tykt grin med folk, der går rundt og taler med sig selv, så er den spøjse vane langt fra et tegn på, at man er ved at tabe skruen:
"Når du taler med dig selv føler du dig ikke bare mindre ensom, du bliver muligvis også klogere. At tale højt med dig selv hjælper dig nemlig til at sortere tankerne, og identificere vigtige ting og beslutninger," forklarer Sapadin.
Men, understreger psykologen, du skal altså tale pænt og respektfuldt til dig selv. Ellers kan det være lige meget:
"Jeg har mødt mange mennesker, som taler ned til dem selv. Som højlydt bebrejder sig selv. Prøv i stedet at give dig selv komplimenter, dem får voksne alt for få af," siger Sapadin.
Hun anbefaler også, at man giver sig selv små pep-talks, når potentielt kedelige opgaver skal udføres, gerne med en varm retorik a la, "Nå søde/smukke, skal vi lige få ordnet den der ting?"
Så tal pænt, som vores mødre og teleselskaberne siger. Især til dig selv.
9. Du spiser i sengen
Helt på linje med at springe badet over på en doven søndag, opfattes det at spise i sengen som oftest som en dårlig, lettere ulækker vane, og ikke noget vi eller andre anbefaler, at du gør dagligt. Men der var altså en grund til, at de gamle romere yndede at dase henslængt på en chaiselong mens de fik mad og vin serveret for sig – det er yderst afslappende. Og af hensyn til fordøjelsen er det er ikke overraskende bedst at spise, når kroppen er helt afslappet. Forskere på Cornell University offentliggjorde i 2012 research der viser, at et roligt spisemiljø får os til at tygge mere, spise langsommere og dermed indtage færre kalorier end når vi spiser i mere aktive omgivelser (dæmpet belysning, stearinlys og jazzmusik fik også de spisende forsøgspersoner til at slappe af). Dog skal man i sengen sørge for, at stable et par puder i ryggen, så man sidder nogenlunde op mens man spiser, da maven ellers kan blive 'presset sammen', hvilket igen kan forstyrre fordøjelsen. Og så er det selvfølgelig vigtigt ikke at spilde i dynerne eller efterlade madrester liggende i hjørnerne, da skadedyr i soveværelset som bekendt hurtigt kan sabotere den gode stemning ...
LÆS OGSÅ: Hvornår er det okay at slå op med en veninde?
LÆS OGSÅ: ”Kære dagbog… jeg var fuld og havde ingen modstandskraft.”
LÆS OGSÅ: Joan Didion: "At skrive den var som at sætte sig ned og græde"