A shaded view on fashion film
En fashion-relateret film i forbindelse med CPH:DOX.
Nedenstående tekst fra CPH:DOX.
“Mød mode-ikonet Diane Pernet i samtale med Henrik Vibskov.
I slutningen af september trak filmfestivalen ‘A Shaded View on Fashion Film’ for andet år i træk fulde huse i Paris. Den parisiske festival, der arrangeres af den ikoniserede mode-ekspert og fashion-diva Diane Pernet, sætter fokus på det udtryk der opstår i mødet imellem kunst, mode og film, og CPH:DOX viser med udgangspunkt i ‘A Shaded View on Fashion Film’ et udvalg af værker, hvis levende billeder bringer en ny dimension til en industri, der ellers primært er tegnet af stillbilledets konstante nærvær og catwalkens slinky ballettrin. Men modeindustrien har altid været knyttet til andre kunstformer, både i den obligatoriske celebrity-dyrkelse og i det kunstneriske udtryk. Aftenens filmprogram tæller således både dokumentaristisk ‘eye candy’ og avantgardistiske kunstfilm, som Pernet selv har inddelt i de to underkategorier ‘Reflection’ og ‘Communication’. I ‘Reflections’ vises film, der er skabt uafhængigt af designere og modebrands. Her kan blandt andet opleves Steven Kleins ‘Fiction Noir’; en moderne genfortolkning af 1940′ernes femme fatale, der får filmisk liv af Lara Stone, og Erik Liss’ overdådige ‘La grande bouffe’ hvor skønhed og mad tilsammen skaber en dekadent ballet. ‘Communication’ dækker omvendt film, der er skabt med udgangspunkt i en designers ønske om at videreformidle sin vision. Her vises blandt andet Frederik Jacobis ‘White Crane’, der forfører tilskueren ind i Moonspoon Saloons syrede univers, og musikvideo-geniet Chris Cunninghams ‘Flora by Gucci’.”
Torsdag d. 12.nov. kl.19. i Dagmar Teatret. Billetter på www.cphdox.dk (dog få tilbage)
- Funda