Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Ægdonation
Foto: Peter Nørby

Monikas æg gjorde Hanne gravid

Monika Leth Dalsgaard er en af de første i Danmark, der har doneret æg uden at være anonym. Hanne Refsgaard blev gravid med Monikas donoræg, og i dag er hun mor til Viktor på to år. De to kvinder har holdt kontakten, og Monika har også mødt Viktor.

Hanne producerer ikke æg selv og har været igennem adskillige former for behandlinger. I knap to år forsøgte hun forgæves at blive gravid, og i de år var kalenderen fyldt op med hospitalsbesøg. Det tager hårdt på kroppen, men allermest tærer det på psyken – håb, skuffelser, vrede og afmagt blev styrende for Hanne og hendes mands liv. Det meste drejede sig efterhånden om behandlinger, derfor besluttede de sig for at stoppe al form for fertilitetsbehandling, når Hanne fyldte 40 år.

− Man føler jo lidt, man træder ud af sin egen krop, når man går ind i den her behandlingsverden. Der er opture og nedture, og så er der ventetider, spændinger og så atter nedture, når behandlingerne ikke virker. Vores muligheder var efterhånden udtømte – vi havde stort set været igennem alle slags behandlinger. Den eneste mulighed tilbage var ægdonation. Derfor oprettede jeg en profil på Blivaegdonor.nu for at prøve at finde en donor, fortæller Hanne.

I januar 2014 blev Hanne kontaktet af Monika. Et år før det havde Monika allerede doneret æg til en anden kvinde, der havde fået en søn.

− Da jeg begyndte at overveje at donere æg første gang, kunne man kun donere anonymt, og det var jeg ikke interesseret i. Barnet skulle have muligheden for at kende sit genetiske ophav. Da loven så blev ændret i 2012, blev jeg godkendt donor på Rigshospitalet, siger Monika, der blev en af de ikke-anonyme donorer i Danmark.

LÆS OGSÅ: Hella Joof: “Livet er for kort til problemer, der kan løses på 15 sekunder ..."

Med fra starten

Efter en del mails frem og tilbage aftalte Hanne og Monika at mødes.

− Jeg husker det første møde som noget meget specielt, siger Monika og fortsætter: Jeg syntes bare, det var så fedt, at du havde lyst, Hanne!

Hanne husker det også som et helt specielt møde. Hun sad noget tårevædet med en buket blomster i hånden.

− Jeg blev så rørt, og det gør jeg stadigvæk, når jeg ser Monika i dag. Det er jo en kæmpe gave at få. Hvis ikke jeg havde mødt Monika, så havde chancerne været minimale for, at jeg havde fået min søn. Desuden er jeg også rigtig glad for at have modtaget æg fra en kendt donor.

Monika smiler og fuldender Hannes sætning: 

− Det er vigtigt, at det føles naturligt – at jeg ikke er et eller andet ukendt spøgelse. Relationen mellem os er meget afslappet. Hanne var faktisk også med, da jeg fik taget æggene ud på Rigshospitalet. Jeg lå og sang og var nok en anelse morfinskæv, haha – og Hanne holdt mig i hånden undervejs.

− Ja, og jeg talte de æg, som et efter et blev taget ud, uddyber Hanne.

− Hvis det endte med, at der kom æg ud af det, og jeg blev mor på den måde, så var det vigtigt for mig at have været med i hele processen, fortæller Hanne, og Monika griber ordet:

− Det er derfor, jeg har syntes, det var fedt at være kendt donor, fordi man er i processen sammen med nogen. Der var jo ingen andre, der syntes, at alle de her undersøgelser var specielt spændende, det var noget, vi havde gang i sammen. Og det er jo en lige så stor del af historien, kan man sige.

LÆS OGSÅ: Danske børnefamilier har svært ved at sige nej

Velkommen Viktor

I julen 2015 kunne Hanne invitere sin donor, Monika, og hendes mand og to døtre på besøg hjemme hos Hanne, Michel og resultatet af de to kvinders møde og samarbejde, lille Viktor.

− At se at man har været med til at lave et U-turn i en families liv, er jo så stort – den glæde man kan tænde i andre mennesker, den lyser altså også i en selv, fortæller Monika stolt.

Viktor er blandt de første i en generation af børn, der er kommet til verden via åben og kendt donation. Hanne og Monika betræder dermed en sti, som ikke særlig mange har trådt på i forvejen.

− Der er jo ikke nogen, vi kan spejle os i og se, hvordan man etablerer en relation, og hvordan det bliver for barnet at vokse op med, at det har muligheden for at kende sin donor. Det er der ikke andre, der har gjort endnu, forklarer Monika og fortsætter:

− Vi ved jo heller ikke, hvilken relation der er mellem vores børn om f.eks. 20 år, og et eller andet sted synes jeg, det er befriende ikke at tænke for meget over det. Lad det være åbent, for det kan jo være, at vores børn synes, det er sjovt at kende hinanden, og at Viktor synes, det er skægt at skulle se os. Det kan også være, han ikke gør.

Hanne og Monika havde især meget kontakt, frem til Viktor blev født og i tiden lidt efter.

− I starten var Monika og jeg venner på Facebook, men det er vi ikke længere. Vi har stadig en relation, men jeg kunne bare mærke, at jeg gerne selv ville bestemme, hvor meget og hvor lidt, fortæller Hanne, der bakkes op af Monika:

− Det vigtigste er, at man får passet på sin modtager, for det er den følsomme part. Som donor må man spille på modtagerens præmisser og gøre sig klart, at det er en celle, du giver. Du bruger en uge i dit liv, men ovre på den anden banehalvdel er det altså hele livet, der bliver lavet om. Og det skal man huske at respektere.

Et råd, som begge kvinder vil give videre, er, at man ikke på forhånd aftaler, hvordan relationen skal være. For ens følelser kan sagtens ændre sig, når der kommer et barn til verden.

− Du ved jo ikke, hvordan dine følelser ændrer sig. Du ved ikke, hvordan du har det i det øjeblik, du bliver gravid, hvordan det bliver, når du har født og i årene efter, siger Monika, og Hanne supplerer.

− Monika er heller aldrig den, der spørger ind til Viktor, hun lader mig fortælle det, jeg vil fortælle.

− Jeg synes jo, det er hyggeligt stadig at kende Hanne, og jeg bliver stolt og glad, når jeg får tilsendt et billede af Viktor. Det skal jo bare være sådan, at alle har det rart i det.

LÆS OGSÅ: Ulla er blevet farmor: "Det var lige så stort, som dengang jeg selv blev gravid"

Det er ikke mit barn

Det er første gang, Hanne og Monika stiller op til et interview sammen.

− Jeg synes, der skal sættes lidt mere fokus på ikke-anonym donation. Det er vigtigt at få modtagerens perspektiv, og at der kommer en mere åben tankegang omkring at samarbejde om det, siger Hanne.

− Der kan måske være en frygt forbundet med at skulle have donoræg, pointerer Monika.

Nogle gange oplever hun i hvert fald, at der bliver lagt lidt flere følelser ind i kvindens æg, end der gør i mandens sæd. Men det er nu ikke ligefrem fordi, mor-genet aktiveres, når Monika for eksempel ser billeder af Viktor:

− Jeg vil sammenligne det med at se venners børn. Jeg kan godt se, at der er ting i Viktor, der ligner mine egne ungers. Et eller andet i smilet. Men det er jo Hanne, der har ammet ham og bygget ham – og det er Hanne, der er Viktors mor.

Den følelsesmæssige relation er derimod den, der er mellem donor og modtager:

− Det er Hanne, jeg har et følelsesmæssigt bånd med, for det er os to, der har været igennem noget sammen. Det er os to, der har været hele processen igennem forud for Hannes graviditet. Så det er vores relation, der er det mest betydningsfulde for mig i det her. Tænk sig, at den der lille celle, der ellers bare var forsvundet ud i et menstruationsbind, er blevet til Hannes barn.

Sådan fungerer en ægdonation

■ Du bliver som kvalificeret ægdonor indkaldt til to uforpligtende samtaler. En handler om dit helbred, mens den anden omhandler de juridiske aspekter vedrørende ægdonation. Der vil også blive taget blodprøver for at fastslå din fertilitet samt teste for forskellige sygdomme.

■ Herefter følger en lægeundersøgelse af dine æggestokke og livmoder. Når du godkendes endeligt, følger en 7-14 dage lang hormonbehandling, hvor du også vil komme til korte lægebesøg for at sikre, at du udvikler æg og får den rette
dosis hormon.

■ Til sidst skal de modne æg tages ud. Det tager 5-10 minutter med smertestillende og beroligende medicin, og det anbefales, at du hviler hjemme resten af dagen og afstår fra tunge løft i et par dage. Men ellers vil du kunne vende tilbage til dit normale selv den efterfølgende dag.
Kilde: Vores Børn

Anonym eller ikke-anonym?

Du vælger selv, om du vil være anonym, når du donerer æg.

Anonym donor
Vælger du at donere anonymt, så vil modtagerparret kun blive informeret om din basisprofil. Det vil i praksis sige din alder, din hår-, hud- og øjenfarve samt din højde, vægt og blodtype. Anonymiteten er gensidig – forstået på den måde, at du som donor ikke kan få oplysninger om modtagerparret og om det barn, som måske bliver født.

Ikke-anonym donor
Udvidet profil
Du kan vælge at give flere oplysninger til modtagerparret end dem, der er indeholdt i den anonyme profil, og du er således donor med udvidet profil.

Åben donor
Du kan vælge at være åben donor. Det betyder, at du giver tilladelse til, at barnet må kontakte dig. Det er dig, der vælger, hvornår tidspunktet skal være.

Kendt donor
Endelig er der mulighed for, at du kan møde modtagerparret inden donationen. Typisk kender du modtagerparret på forhånd, og I har lavet en aftale om ægdonation. I den situation er du kendt donor.
Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed og kampagnen "Givliv – bliv ægdonor".

Blivaegdonor.nu

Fakta: Blivaegdonor.nu er stiftet af frivillige med forskellige interesser for ægdonation, hvor det bærende er, at man kender en, der mangler æg, eller at man selv mangler æg. Blivaegdonor.nu er ikke en betalingsside og er gratis for brugerne. Man kan både oprette sig som modtager af æg eller som donor. Formålet med foreningen er at skabe dialog og erfaringer med ægdonation. Hanne Refsgaard og Monika Leth Dalsgaard, som medvirker i denne artikel, kom i kontakt via denne forening.

LÆS OGSÅ: På jagt efter kærligheden? Sådan vælger du rigtigt

LÆS OGSÅ: ”Jeg havde jo fået at vide, at jeg ikke kunne få børn”

LÆS OGSÅ: “Jeg har gjort det værste, en mor kan gøre, men jeg har gjort det i kærlighed”

Hanne og Monika

Monika Leth Dalsgaard, 33, vejleder på Ballerup/Herlev Produktionshøjskole. Bor i Ballerup med sin mand Jens Peter og deres to døtre, Babette på 8 og Nanna på 5 år. Monika har doneret æg tre gange. To af gangene er der kommet børn ud af det.

Hanne Refsgaard, 42, social- og sundhedsassistent på Sclerosehospitalet i Haslev. Bor i Haslev med sin kæreste, Michel, og deres søn, Viktor på 2 år.

Se, hvad vi ellers skriver om: Familieliv, Gravid og Fertilitet