Ægte 'parisianere'
“Efter et par dage med konstant tjek på kort og metroplaner i modvind og kulde, kunne vi endelig klare os uden at føle os som super-turister. Vi fandt frem til både Longchamp kollektionsfremvisning og Chloé show uden problemer! Longchamp har for første gang i denne sæson brugt Kate Moss som muse og har lavet en super flot efterårs- og vinterkollektion, som er blevet mere skarp og rå. Derudover har de i samarbejde med Jeremy Scott lavet et print til deres klassiker, som kommer i butikkerne i maj måned.”
3 største tendenser
Tendens nr. 1: Tone i tone
Kombiner den samme farve, men i forskellige nuancer med hinanden.
Tendens nr. 2: Pels
“Langhåret pels - både i form af frakker eller blot som detaljer på jakker er et must, så invester i en genbrugsjakke, hvis du ikke allerede har en.”
Tendens nr. 3: Shorts
“De korte og højtaljede shorts fortsætter stadig næste sæson - fx i læder kombineret med simple strikbluser. Tip: Køb evt. et par secondhand læderbukser og klip dem af midt på låret og smør dem op!”
“Den eneste kendis, jeg spottede i dag, var Grace Coddington fra amerikansk Vogue, som med sit ildrøde skønne hår vakte opsigt ved indgangen til showet:”
Min kuffert:
“Med en kuffert, pakket helt til randen, har der ikke været plads til mange impulskøb...Jeg har dog ikke engang brugt halvdelen af medbragte udvalg af trøjer, jakker og kjoler..men mon tro der ikke kommer et par panikkøb med hjem fra vores sidste dag i morgen ved modeugen her i paris? Min stålkuffert fra Rimowa kan heldigvis holde til det meste, da den har været overproppet op til flere gange før med ekstra impulskøb!”