Anne-Grethe Bjarup Riis har søgt trøst
og styrke i sin tro, lige siden hun var teenager.
Den blev især afgørende for hende,
da hendes søn blev syg med leukæmi, da hun mistede sin mor og da hun gik
igennem sin skilsmisse.
Det fortæller hun i ALT for
damernes podcast Skål Søster.
Men troen på, at der findes noget,
der er større end hende selv, opstod på ret besynderlig vis, da hun var ung.
– Jeg er ikke vokset op i et troende
hjem. Vi var ganske almindelige kristne, der gik i kirke til jul, og hvis nogen
blev gift. Vi havde heller ikke særlig lange eller mange samtaler om troen. Men
da jeg var 15 år, havde jeg en kæreste, og han inviterede mig i biffen for at
se Eksorcisten.
Da lyset blev tændt i biografen,
vidste Anne-Grethe, at noget havde ændret sig inde i hende.
– Jeg blev simpelthen skræmt
fra vid og sans, og det gav mig en tanke om, at jeg skulle bevæge mig over på
den lyse side i stedet for den mørke. Verden blev delt op for mig – sådan hang
det sammen. Jeg fik næsten en åbenbaring ved at se filmen og tænkte, at jeg
måtte tro på noget, der kunne beskytte mig.
Efterfølgende blev hun kun
bekræftet i sin overbevisnin, da der begyndte at ske ting, hun ikke kunne
forklare, fortæller hun.
– Jeg havde nogle underlige
oplevelser, hvor vinduer smækkede, radioen knasede og lysene blinkede helt poltergejst-agtigt.
Jeg så også nogle munke på kirkegården om natten. Jeg husker tydeligt, at jeg cyklede
forbi og hørte knas, knas, knas i gruset op mod kirken. De var
kutteklædte med snor om livet og havde lygter i hænderne. Det vækkede en ny
angst i mig, hvor jeg tænkte what the fuck. Der måtte jeg simpelthen gå
til præsten i kirken.
Fra det øjeblik begyndte hun at gå
med et kors og et hjerte om halsen, og det har været en fast del af hende lige
siden.
– Min tro har altid været der, men i
mine yngre dage var jeg ikke typen, der foldede hænderne, bad eller talte med
Gud. Jeg vidste bare, at der var større kræfter til stede, og at nogen passede
på mig. Jeg har heller aldrig anset Gud som værende en mandeskikkelse, men
nærmere noget altomfavnende, siger hun og fortsætter:
– Det er også derfor, det er så interessant at dykke
ned i, hvad troen kan, og hvad den betyder for os som samfund. Især fordi der efterhånden
er opstået en tendens om, at man skal tro på noget, der er større end én selv –
samtidig med, at mange mener, det er noget hokus pokus. Det blev dog et
vendepunkt for mig, da min søn blev syg, og det blev starten på, at jeg gik
endnu mere ind i troen.
Lyt til hele afsnittet af Skål Søster, hvor Anne-Grethe Bjarup Riis også fortæller om sit turbulente forhold til sin mor, og om at "slå op" med en livslang veninde.
