En kvinde i 50'erne står i sit køkken og ser på sin telefon. Hun har et kaffekrus i hånden.

Kan jeg tillade mig at slå op med min lunefulde veninde?

En læser spørger, om hun kan tillade sig at bryde med en gammel veninde, som er begyndt at drikke og ofte kommer med stikkende bemærkninger. Læseren er ofte nervøs, inden de skal mødes, fordi hun aldrig ved, hvilket humør veninden er i. Læs her, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

Jeg er en kvinde i 50’erne, der har en veninde, som jeg har kendt helt tilbage fra skoletiden. 

Hun kommer fra en barsk opvækst med masser af svigt og er således mønsterbryder. 

Hun har klaret sig flot, men hun er hård i flinten og lovlig skarp, uden at jeg dog har set det som andet, end at sådan er hun. Min egen baggrund er meget mere harmonisk, det samme er mit ægteskab og familieliv. Her har hendes desværre været ret turbulent. 

Hun har to voksne børn, som hun tit rager uklar med. I mine øjne, fordi hun blander sig for meget i deres liv. For tre år siden gik hendes mand så fra hende. Jeg ved fra ham, at han ikke kunne holde til, at hun var så konfliktskabende, og deres ægteskab derfor var turbulent. 

Min venindes version er derimod, at han var et pjok, men inderst inde fornemmer jeg, at skilsmissen har slået hende ud. 

For hun drikker for meget og er blevet utrolig humørsyg.

Jeg havde håbet, at min venindes liv med tiden ville komme på rette kurs, men det er ikke sket. Hun ringer tit til mig om aftenen, når hun tydeligvis har fået et glas for meget og kan tale i timevis. Mest om de svigt, hun føler andre udsætter hende for. Hun bebrejder også gerne mig for, at jeg svigter og ikke stiller op. 

De samtaler er utrolig drænende, for hun lytter ikke, og samtalen kører i ring, og jeg må indrømme, at jeg på det seneste tit har undgået at svare hende. 

Det har ført til en ond spiral, hvor hun kommer med stikkende bemærkninger også om, hvordan jeg er, og hvordan min mand og jeg lever vores liv. 

Når vi skal mødes, er jeg efterhånden altid nervøs, for jeg aner aldrig, hvilket humør hun er i. Samtidig har jeg dårlig samvittighed, for hun har det åbenlyst svært. 

Men jeg føler, at jeg har gjort, hvad jeg kunne og har nu mest lyst til at kaste håndklædet i ringen, men kan jeg tillade mig det? Og hvis ikke, hvad gør jeg så?

Vibeke Dorph råder til at hanke op i sig selv, og til at tage en alvorssnak med veninden

Det kan da godt være, at din veninde har brudt med sin sociale arv og således udadtil har klaret sig godt. 

Hun lyder dog fortsat til at bære rundt på nogle kedelige dysfunktionelle træk: Hun er grænseoverskridende, konfliktsøgende og ejer ikke evnen til at se på sig selv, men giver andre skylden, for de problemer hun selv skaber. 

Alt det avler yderligere problemer for hende og for de mennesker, der kommer tæt på hende, for hun har nok ikke lært sig at være tæt på andre mennesker på en sund måde.

Nu har hendes mand fået nok, og det er så dig, hun tyer til på godt og ondt. Det gør hun sikkert i et håb om fortrolighed, men med mennesker som hende, skal der ikke meget til, før indre uro melder sig som aggression, sikkert i en frygt for, at hun vil blive afvist. 

Det sidste sørger hun jo selv for ved at opføre sig, som hun gør, og når alkoholen så er kommet ind over, går det for alvor galt.

Lettest vil det selvfølgelig være at droppe din veninde. Jeg synes dog, at vi er blevet alt for gode til at droppe hinanden i stedet for at give hinanden en chance for at blive klogere eller i det mindste forklare, hvorfor vi må handle, som vi gør. 

Var jeg dig, så ville jeg derfor hanke op i mig selv. Inviter din veninde på en formiddagsspadseretur, for hun er nok bedst tidlig på dagen, og det er altid lettere at sige noget svært, når vi bevæger os. Fortæl hende så, hvad det er, du oplever, og kom her med helt konkrete eksempler på, hvor hun er gået over dine grænser.

Fortæl hende også, at du gerne vil støtte hende, men at du ikke vil ringes op, når hun har drukket. Gør hende klart, at du har dit at se til, men at du selvfølgelig vil være hende en god ven, når du har tid til at være det. 

Som sagt, din veninde frygter mest af alt at blive afvist, det er absurd nok derfor, hun teer sig, som hun gør. Ved at sætte grænser for hende, alt imens du forsikrer hende om, at du fortsat vil være i hendes liv, så kan det være, at hun ændrer kurs. 

Gør hun ikke det, så er du i din gode ret til at kaste håndklædet i ringen.

Skriv til Vibeke Dorph

Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.