Jeg tror, at min kæreste er deprimeret - nu er jeg selv slidt ned

Spørgsmål om at håndtere deprimeret kæreste

Jeg er en kvinde, der i lidt over tre år har været kæreste med en anden kvinde, som bor i den anden ende af landet. Det har været hårdt ikke at kunne være sammen, når vi har haft lyst, men vi har begge børn at tage hensyn til og har derfor ikke være flytbare, men vi har fået det til at fungere, så godt vi kunne.

For lidt over et år siden gik min kæreste ned med stress. Det tog mig lang tid at få hende overtalt til at sygemelde sig, men det lykkedes til sidst, og det gjorde hende godt. Under sit sygdomsforløb blev hun tilbudt psykologhjælp, hvilket jeg frarådede hende, fordi behandlingen kun fokuserede på hendes arbejdssituation og ikke på hendes privatliv, hvor jeg mente, at årsagen til hendes stress lå. Hun står nemlig alene med to børn med store problemer.

Det lyttede hun ikke til, ligesom hun meget kort tid efter begyndte at arbejde igen.

LÆS OGSÅ: Min kæreste har travlt med andre kvinder på nettet

I mine øjne er hun ikke blot stresset, men nu også deprimeret – hun har tidligere lidt af depressioner. Hun er i dag slidt, drænet, udbrændt, konstant ked af det og helt ubeskrivelig nærtagende. Jeg har i det seneste halve år gået på listefødder og holdt alle mine følelser for mig selv. Jeg har stået for skud for mange grimme angreb og mistet kontakten til mig selv. Til sidst kunne jeg ikke mere og bad om en pause for at finde roen i mit liv igen. Trods det, at jeg er ked af det, så mærker jeg nu, hvor godt det gør mig at få noget ro i mit liv. Mit problem er blot, at min veninde nu konstant ringer og græder, skriger og tigger mig om at tage hende tilbage.

Det gør så ubeskriveligt ondt på mig, og jeg føler mig som en kold idiot, når jeg må afvise hende med, at jeg ganske enkelt ikke kan holde til mere. Jeg prøver også at få hende til at søge hjælp andetsteds, men hendes svar er, at det eneste, hun har brug for, er mig. Kan du hjælpe?

Vibeke Dorph om at tage ansvar og løse egne problemer

På mig lyder det til, at din kæreste er typen, der ikke vil eller kan indse, at hun selv bliver nødt til at tage ansvar for sin situation og gøre noget ved de problemer, hun fortsat kæmper med. I stedet for at gøre det, er hun bare kørt derudaf og har også brugt dig som en slags mental skraldespand i stedet for at vende blikket mod sig selv og få løst sine problemer.

LÆS OGSÅ: Skal jeg flytte tilbage til mine børn?

Mennesker, der ikke vil se på sig selv, findes der desværre en del af. De vil hellere hutle sig mentalt igennem livet med skyklapper på og bebrejde andre egne problemer, i stedet for at tage ansvar og løse deres problemer selv. Og jeg tror, at skal jeres forhold have en chance, så er det virkelig altafgørende, at din veninde forstår, at bolden ligger hos hende og ikke hos dig. Du er ikke hendes sygeplejerske, du er hendes (eks)kæreste, og du har allerede brugt et halvt år på at hjælpe og støtte hende åbenlyst uden, at det har hjulpet, og nu har du så forståeligt kastet håndklædet i ringen. Du har derfor ingen som helst grund til at døje med dårlig samvittighed, for du kan ikke ændre på din venindes situation, det kan hun altså kun selv.

Var jeg dig, så ville jeg holde fast i det. Det er hos hende, problemet ligger, så det må hun selv tage på sig og få løst. Når det så er gjort, kan I tale sammen og så se på, om I har en fremtid sammen. Indtil da ville jeg skabe afstand og lade være med at tale så meget sammen. Af den vej tvinger du hende nemlig også til at få fokus væk fra dig, og det er tiltrængt og kun rimeligt.