En kvinde står med ryggen til kameraet. Hun har begge sine hænder i håret.

"Min kæreste overbeskytter sin datter"

En læser har svært ved at være i den relation, som hendes nye kæreste har til sin datter. Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

En læser kan næsten ikke rumme den relation hendes kæreste har til sin datter

Jeg er i et ret nyt forhold, hvor jeg først for nylig har mødt min partners datter. 

Pigen er tolv år og bor skiftevis hos sin far og mor. 

Forældrene har valgt ikke at have hele uger, fordi ingen af dem ønsker at være væk fra deres datter i for mange dage. Datteren er derfor tre dage hvert sted.

Min kæreste taler alligevel ofte om, at han føler, at han har alt for lidt kvalitetstid med sin datter. For ham er kvalitetstid, at han skal tale med sin datter eller lave noget helt konkret med hende. Det er ikke nok, at hun bare er der, hvis han f.eks. står i køkkenet og laver mad. Så føler han, at han ikke er der rigtigt for hende og derfor mister tid med hende.

Min kæreste og hans datter taler også babysprog med hinanden, hvilket jeg finder meget mærkeligt, når hun trods alt er tolv år gammel. Han kalder hende for ”Fars pus”, mens hun omtaler ham som ”Mulle-far.”

Jeg blev helt paf, første gang, jeg hørte dem tale babysprog sammen og anede ikke, hvordan jeg skulle reagere, for det føltes ubehageligt.

Jo mere, min kæreste og jeg taler om børn og børneopdragelse, jo mere tydeligt bliver det for mig, at vi er meget forskellige. Jeg har selv to børn på ni og sytten år, de er begge opdraget til at være selvstændige og kan derfor mange ting selv. Jeg ved, at hvis jeg fandt på at tale babysprog med min niårige datter foran andre, så ville hun blive stiktosset.

Jeg tvivler efterhånden på, at jeg kan holde til at være i et forhold, hvor relationen er så tæt og symbiotisk, som den er det mellem min kæreste og hans datter. 

Men hvordan får jeg talt med ham om det? Lige nu er jeg der, hvor jeg faktisk væmmes, når jeg er sammen med dem begge to, og derfor forsøger jeg at undgå det, for jeg mister ganske enkelt respekten for min kæreste. Så hvad gør jeg? 

Skal jeg kaste håndklædet i ringen, eller skal jeg forsøge at tale med ham og fortælle ham, hvad jeg tænker?

Vibeke Dorph råder til at læseren skal holde sine meninger for sig selv

Man skal virkelig fare varsomt frem, når det handler om, hvordan andre mennesker omgås og opdrager deres børn. Det gælder i den grad også, når der er tale om en partners forhold til deres børn. For det, du synes er den rigtige eller forkerte måde at gøre tingene på, kan meget vel føles anderledes for ham. 

Og sådan skal det nok være; Vi omgås vores børn forskelligt, opdrager dem forskelligt, men så længe der er kærlighed og omsorg involveret, så går det jo nok.

Kærlighed og omsorg må man i den grad sige, at der er i forholdet mellem din kæreste og hans datter. Måske lige i den rigelige ende i øjeblikket, men det tænker jeg, at der er en god grund til. For datteren har været igennem turbulent periode med en skilsmisse, tilmed er du kommet på banen, så jeg synes egentlig, der er forståeligt, at din kæreste tager sig ekstra af hende, så hun kan falde godt til i de nye rammer. 

Et sted tænker jeg også, at du burde fokusere på, at din kæreste vitterligt er en god og betænksom far, for det siger jo også noget fint om ham som menneske.

Derfor vil jeg da også råde dig til at holde dine meninger for dig selv for nuværende, medmindre din kæreste altså beder dig om dem. Som sagt, både far og datter er ved at finde fodfæste i en ny tilværelse, her har de ikke brug for kritik eller bedrevidende pædagogiske input, de har brug for ro og fred.

Giv dem det og se så, om tingene ikke løser sig hen ad vejen helt af sig selv og helt uden din indblanding. 

Brug i stedet dit krudt på at nyde din kæreste og dit eget liv, og lad så din kæreste gøre, som han nu finder bedst.

Skriv til Vibeke Dorph

Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.