veninder
Foto: Getty Images Jeg føler mig hverken set eller hørt af mine veninder, hvad gør jeg? Det tager Vibeke Dorph stilling til.

Jeg føler mig usynlig blandt mine veninder

Mine veninder giver mig en følelse af, at jeg er mindre værd, fordi jeg har været hjemmegående, mens de begge har haft fuldtidsjob. Det har givet mig lyst til at melde fra til vores sammenkomster, da jeg hverken føler mig set eller hørt, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Spørgsmål om at føle mindre værd

Jeg er en kvinde i 60’erne, gift og mor til fire voksne børn. Jeg har i nu snart 25 år kendt to andre kvinder, som jeg mødte på et fælles kursus, som vi dengang deltog i. I alle årene har vi mødtes en tre-fire gange om året skiftevis hos hinanden til god mad og samvær. De har begge haft fast arbejde gennem årene, hvorimod jeg har haft deltidsjobs og også været hjemmegående, da min mand har været en del væk i sit arbejdsliv.

LÆS OGSÅ: Min kæreste vil ikke fortælle, hvem der sladrer om mig

Mine veninder har aldrig lagt skjul på, at de var nødt til at arbejde og også talt om deres jobs, og de har også altid givet mig en følelse af, at jeg ikke var meget værd i deres øjne, og at jeg jo sagtens kunne tillade mig kun at arbejde deltid, når jeg havde en mand, der havde så god en indkomst. Det er måske derfor oftest endt med, at jeg har været den mest lyttende og siddet og smilet og nikket, men inderst inde også været ked af det og skuffet, fordi jeg hverken har følt mig set eller hørt.

De sidste par år har jeg faktisk haft lyst til at melde fra, også fordi de nu begge er på facebook og derfor har en del fælles bekendte der. Dem bruger de en stor del af tiden på at tale om. Jeg er ikke på facebook og har heller ikke lyst til det. Jeg orker ikke at sidde fem timer en søndag eftermiddag med mennesker, jeg ikke føler, jeg har den samme kontakt med længere. Problemet er, at jeg ikke kan se, hvordan jeg løser dette på en ordentlig måde. Det er min tur til at holde vores sammenkomst næste gang. Her overvejer jeg at lave frokosten om til en brunch, fordi det så ikke trækker så længe ud. Er det en god idé?

Vibeke Dorph råder til at holde fast

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor du ikke forsøger at få lavet om på den dårlige balance i jeres venskab, før du helt dropper kontakten til dine gamle veninder. Ingenting ændrer sig her i livet, hvis ikke vi selv åbner munden og sørger for, at det gør det. Så i stedet for helt at lukke ned så begynd dog at bringe emner på banen, der også interesserer dig. Det kan da godt være, at du har arbejdet deltids eller gået hjemme, mens de har arbejdet fuldtids, men at det skulle gøre dig til et mere uinteressant menneske end dem, det har jeg virkelig svært ved at se. Så drop dog det og find i stedet et emne, der interesserer dig. Det være sig rejser, børn, børnebørn, bøger, politik – det må vel også være noget, de to damer har en mening om. Bliver du fejet af banen, så hold fast og sig (i det mindste til dig selv), at du har lige så meget ret til at være en del af selskabet, som de har – for hvis ikke du har det, hvorfor skulle I så fortsætte med at mødes? Jeg tænker kort sagt, at det er vigtigt, at du melder dig på banen og holder fast i, at det har du selvfølgelig lov og ret til.

LÆS OGSÅ: Jeg magter ikke min venindes ondskabsfulde bemærkninger

For at hjælpe dig selv lidt på vej, så synes jeg, at det er en glimrende idé at foreslå en brunch i stedet for en langstrakt frokost. Men hvad med at kombinere det med en spadseretur ud i foråret? Der sker nemlig altid noget nyt og overraskende med en samtale, hvis den foregår, mens man bevæger sig, og det kunne det jo godt lyde til, at I trænger til, at der gør. Det ville så også hjælpe dig med at stjæle dagsordenen fra dine to veninder, hvis du var den, der valgte ruten eller stedet, hvor I skal hen.

Skulle dine to veninder mod forventning blive ved med at feje dig af, så ville jeg da helt droppe kontakten til dem og skrive dem en mail om, at du føler, at jeres venskab har passeret sin udløbsdato. Det synes jeg dog først, at du med rimelighed kan gøre, når du har gjort dit til at bringe venskabet i en retning, der også giver dig noget og beriger dit liv.

Skriv til Vibeke

Vibeke_2018efterår.jpg

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. Du har også mulighed for at ringe hver tirsdag kl. 10.00-12.00 på tlf. 30 85 19 68.

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i de sidste 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med- og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.

Se, hvad vi ellers skriver om: Brevkasse og Veninder