“Hypen var stor, da Burger & Bun på Istedgade i København for nogle måneder siden begyndte at lange boller med bøf over disken. ”
Forventningerne var nemlig enorme. Ifølge folkene bag, der også ejer Michelin-restauranten Kiin Kiin, var der blevet brugt et helt år på at udvikle den perfekte burger. Derfor kunne det her ikke være andet end sublimt.
Kritikken rammer burger-stedet
Men snart begyndte de første kritiske røster at regne ned over Burger & Bun. Den lille burgerjoint fik masse af hadefulde brugerkommentarer på blandt andet AOK, lunkne anmeldelser i aviserne og efter jeg selv besøgte stedet, må jeg desværre give kritikerne ret.
Jeg var der en aften med fire af mine gode venner, men det skal siges med det samme, at det ikke er et oplagt sted til hyggelig snak. Halogenpærer og blåstribede vægge giver en stemning af kølig forretningskalkule. Her skal gæsterne ikke hænge i timevis, men hurtigt ind, hurtigt ud.
Ventetiden var dog lang, så vi endte med at hænge her et par timer, inden vi havde fået bestilt maden og spist os igennem vores burgere.
Hjemmelavet med smag af Netto
På væggene hænger små billeder om, hvor hjemmelavet, økologisk og kvalitetsbevidst det hele er. Derfor var det en skuffelse, da min burger, en
Americana, landede på bordet. Bollen var tør i skorpen, bøffen var på grænsen til at være tør, og helt ærlig så kunne jeg ikke smage, at kødkvaliteten skulle være noget specielt. Det samme med tilbehøret, hvor icebergen ikke smagte meget over Netto-niveau ligesom de syltede agurker, som er hjemmelavet på stedet, heller ikke var specielt bemærkelsesværdige. Det mest frustrerende var dog, at burgeren var så stor, at den var svær at håndtere, og det meste derfor røg ud i papiret. Der er ingen tallerkner eller bestik på stedet, og jeg kunne kun være glad for, at jeg var sammen med en fasttømret venneflok og ikke en første date, hvor det gælder om at tage sig bedst ud.
Annonce
En temmelig dyr omgang
Tilbehøret var heller ikke imponerende. En del af pommes fritterne i den lille bakke til 35 kr. var så bløde, at de ikke kunne samle dip op. Det var i øvrigt aftens højdepunkt. Den hjemmerørte mayo tog kegler, men det kompenserer ikke for den dårlige burgeroplevelse.
I alt slap jeg 200 kr. for en burger, pommes frittes og milk shake. Og det er bare alt alt for meget for et måltid, hvor jeg godt nok blev mæt grænsende til det fedt/sukkerlammede, men hvor burgeren ikke vil skrive sig ind i min hukommelse andet end at være alt, alt for dyr i forhold til kvaliteten.
Derfor kan jeg kun opfordre til, at Burger & Bun arbejder mere på kvaliteten, med servicen (hvorfor ikke spørge hvordan man vil have bøffen stegt og hvorfor ikke have en kniv og gaffel) og nedjustere priserne. Ellers virker det ikke som andet end burger med en kæmpe gang markedsføringsbedrag.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.