Organdonation

Carina-debat gør os ikke mere bange for organdonation

DR's dokumentarudsendelse om 19-årige Carina Melchior, "Pigen som ikke ville dø", har skabt voldsom debat.

Efter en trafikulykke er lægerne nemlig overbeviste om, at Carina Melchiors hjerne vil dø, og det betyder, at hun kan blive organdonor, når hjernedøden indtræffer.

Familien når at indvilge, men Carina Melchior vågner op igen og overlever.

Det har fået en seer til at reagere med udtalelsen: "Der er jo ingen ved sine fulde fem der vil stå i donorregistret efter denne udsendelse."

Alligevel vil debatten ikke skade danskernes vilje til at donere deres organer af frygt for at blive opgivet af lægerne.

Det mener Jan Rishave, formand for Transplantationsgruppen, som er en sammenslutning af patientforeninger, der varetager interesser for transplanterede og for patienter, som venter på en organtransplantation.

- Jeg tror det ikke, og jeg håber det heller ikke, siger Jan Rishave og tilføjer:

- Der vil altid være nogle, som reagerer på den måde, men dybest set tror jeg, at danskerne er klar over, hvordan tingene hænger sammen, og at der er sket en fejl i den pågældende sag, hvor der er blevet spurgt for tidligt til organdonation. Men normalt foregår det på en fantastisk flot og god måde på hospitalerne, og der er 100 procent sikre kriterier for, hvornår man er hjernedød, siger Jan Rishave til ALT for damerne.

Vær ikke nervøs for at stå i donorregistret

Helt faste retningslinjer for, hvornår man spørger pårørende til en patient om, hvorvidt de er indforstået med organdonation er blevet efterlyst. Men svaret fra flere læger har hidtil været, at det er svært at lave. Og det kan Jan Rishave godt sætte sig ind i.

Men hvor nervøs skal man så være for at stå i donorregistret, hvis der ikke er en helt fast procedure, som alle læger skal følge?

- Jeg synes ikke man skal være nervøs for at stå i donorregistret, der er jo ikke endnu et eneste eksempel på en, som er klæret hjernedød før tid. I det her tilfælde, vurderede nogle læger, at Carina nok ikke ville overleve, men den endelige beslutning om organdonation bliver først taget, når man er erklæret hjernedød, og organerne kan doneres, og det kan man ikke tage fejl af.

Vil debatten om Carina styrke eller svække jeres arbejde med at få danskerne til at gå ind for organdonation?

- Lige nu får vi nogle negative reaktioner, men jeg tror, at når debatten kommer lidt på afstand, og man finder ud af, hvordan det reelt foregår, og at der ikke bruges nogen som organdonor, uden at de er helt og aldeles hjernedøde, så vil folk mene at det er ok at donere organer.

Danskerne donerer færre organer

I forvejen er der ikke mange danskere i forhold til andre lande, som donerer organer – er danskerne mere bange for organdonation end andre?

- Nej, i vores undersøgelser går 85 procent ind for det og vil gerne donere organer, så det tror jeg ikke. Men det ville dels hjælpe, hvis alle var nødt til at tage stilling til, om de ville donere organer eller ej, som der er et forslag på vej om i Folketinget, og så ville det hjælpe på statistikken, hviss sygehusene blev dygtigere til at spotte de personer, som vil ende som hjernedøde og måske kan bruges som donorer.

Fakta om organdonation

Omkring 85 procent af danskerne er positive over for organdonation, men kun ca. 12 procent af os tilmeldt donorregisteret (Tal fra Sundhedsstyrelsen, 2008).

Omkring 600 danskere venter lige nu på et nyt organ.

Omkring 550 af dem på en ny nyre.

Hvert år erklæres mellem 100 og 200 danskere for hjernedøde, men kun 60 til 80 bliver organdonorer.

Læs mere om organdonation hos Sundhedsstyrelsen: Sundhed.dk/organdonation