Chokolade i flydende form

Chokolade i flydende form

“Jeg undrer mig tit over, hvorfor man kun kan få varm cacao herhjemme og ikke varm chokolade. Prøv bare og smag på ordet, man vil hellere have varm chokolade ik´, det andet lyder helt vandet i sammenligning. Som regel får jeg serveret en halv kvalm cacao fra en tåbelig automat, selv når jeg besøger rimelig gode cafeer. Et lille oprør mod den tarvelige uægte vare.

Men forleden fik jeg en ægte varm chokolade, og det var en nydelse uden lige. Den var tyk og skulle nærmest spises med ske - havde helt klar rod i en plade god chokolade, som var smeltet med lidt mælk. Den var ikke for sød, og perfekt i sin rundhed. En lille kop var nok, jeg havde ikke behov for mere, og det er sådan det skal gøres.”