Fra velklædt advokat og storbysingle til borgmesterkandidat i delstaten New York.
Cynthia Nixon, der nok bedst er kendt som den kyniske og karrieremindede Miranda Hobbes fra HBO-serien Sex and the City, kan det hele.
Efter måneders hvisken i krogene offentliggjorde den 51-årige skuespiller mandag på Twitter, at hun opstiller som guvernør-kandidat i delstaten New York og således udfordrer den nuværende guvernør, Andrew Cuomo, i kampen om den eftertragtede post. Cuomo går efter sin tredje periode ved det kommende valg.
- Vores ledere lader os i stikken. Vi er nu den mest ulige stat i hele landet med både utrolig rigdom og ekstrem fattigdom. Halvdelen af børnene i vores nordlige bydele lever under fattigdomsgrænsen. Hvordan kunne vi lade det ske, spørger Cynthia Nixon i en kampagnevideo, som hun har offentliggjort i forbindelse med Twitter-opslaget.
- Jeg elsker New York. Jeg har aldrig haft lyst til at bo et andet sted, men noget skal ændres, fastslår hun derefter.
I den to minutter lange kampagnevideo ses skuespilleren blandt andet i sit hjem med sin kone, Christine Marinoni, og sine tre børn, ligesom hun er på tur i undergrundsbanen og taler ved politiske begivenheder.
I rollen som Miranda Hobbs har Cynthia Nixon travet storbyens gader og stræder tynde i de seks år, hitserien rullede over skærmen.
Annonse
Men modsat flere af de andre skuespillere, var New York ikke helt ukendt territorium for Nixon, da første afsnit gik i luften i 1998. Hun er nemlig både født og opvokset på Upper West Side på Manhattan.
- New York er mit hjem. Jeg har aldrig boet andre steder. Da jeg voksede op, var det kun mig og min mor i en etværelses lejlighed på femte sal, fortæller Cynthia Nixon i videoen, inden hun fortsætter:
- Jeg er stolt af at have gået i folkeskole her, og jeg er stolt af, at mine børn går i folkeskole her. Jeg fik chancer, som jeg ikke ser for størstedelen af New Yorks børn i dag.
Og således får Nixon slået an til sin første mærkesag; ulighed. Derudover fortæller hun på sin kampagneside, at hun blandt andet vil kæmpe for bedre skoler, lige rettigheder for LGBTQ-personer samt kvinders sundhedspleje.
Med sit kandidatur kan Cynthia Nixon skive sig i den efterhånden lange række af skuespillere, der har skiftet karrierevej til politik. En række, der blandt andet tæller Ronald Regan, Arnold Schwarzenegger og Clint Eastwood.
Hvad er en guvernør?
Præsidenten er i manges øjne den mest magfulde person i USA. Men faktisk har guvernøren næsten lige så meget magt, som personen i Det Hvide Hus.
De mest borgernære beslutninger bliver nemlig bestemt i delstaterne, hvor guvernøren er "præsident".
I samarbejde med delstaternes kongres tager guvernøren sig bl.a. af love omkring kriminalitet, skoler, regulering af handel, bygning og vedligeholdelse af vejnet, arbejdsformidling, lokalpoliti samt lokalt næringsliv.
Guvernører vælges for en fireårig periode ved et demokratisk valg.
Kilde: National Govenors Accosiation, DR, TV 2
Guvernørvalget i New York vil finde sted 6. November 2018.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.