Dagens festlige tip
Er du i nærheden af Århus i aften, så skal du unde dig selv at gå ind og høre svenske Jenny Wilson, der spiller på Spot festivalen.
Var til koncert med hende i går aftes på Vega, og det var uden tvivl en af årets aller allerbedste musikoplevelser.
Har før været til koncerter med Jenny Wilson, men har aldrig oplevet hende så sprudlende, og der gik ikke mange minutter, før hele salen hoppede med på hendes bølge af positiv energi og fantastiske sange, der var blevet krydret med et lækkert gospelkor, bongotrommer og selvfølgelig som altid lækker bas, sax og keyboard.
Til sidst hev hun publikum med op på scenen, og vi blev alle sammen enige om, Never to give up - en fin fin reference til hendes kamp mod kræft.
Så er du i Århus, må du ind og se hende. Ellers køb hendes nye album Blazing og start festen derhjemme :).