Dak Wichangoen: ”Jeg tænkte ”fuck det” og spurgte, om han havde tænkt sig at kysse mig”

Hvilken vej var den første, du gik på?

– Det var vejen fra vores lille hus i en thailandsk landsby til skolen, hvor jeg gik med min lillebror og fætter. Jeg trak min cykel, og min lillebror sad på sadlen og min fætter på bagagebæreren. Det var et helt almindeligt middelklassehjem, hvor jeg boede med min mor og de to andre børn. Det er typisk thailandsk, at gaden i ens hjemby er ens hjem, og dørene aldrig er låst. Alle løber ind og ud hos hinanden. Det var et idyllisk sted, der lignede et postkort med en stor vej og Mekongfloden for enden af vejen. Jeg mistede min far, da jeg var tre år. Min mor syntes, at livet som hjemmefrisør i Thailand alene med tre børn var hårdt, så hun kontaktede sin veninde i Danmark og tog hertil på et almindeligt turistvisum. Hun kunne godt lide at være her, og efter et par måneder mødte hun ham, som blev min far. Hun sagde direkte til ham, at hendes mål var at få sine børn til Danmark, og da hun havde boet her et par år, kom vi herop. I mellemtiden boede vi hos min mormor.

LÆS OGSÅ: Stéphanie Surrugue: "Jeg har været bange for at blive bims"

Hvad er dit livs omvej?

– Da jeg kom til Danmark som syvårig, fik jeg børnestress, så jeg var i en periode knyttet til en skolesygeplejerske. Jeg kastede op og havde tit hovedpine. Jeg fik jo min mor igen, da jeg kom hertil, men min krop reagerede alligevel. Jeg startede i en dansk folkeskole, 14 dage efter at jeg var kommet hertil, og jeg syntes, det var så kedeligt, for jeg kunne jo ikke sproget. Men efter tre måneder kunne jeg tale og forstå dansk. Jeg savnede også min mormor, for vi kunne jo ikke engang ringe til hende i Thailand, fordi det var så dyrt. Jeg er glad for, at vi flyttede til Djeld. Vi flyttede jo bare fra den ene lille lortelandsby til den anden. Der var kun fem-seks andre huse, men de var til gengæld fulde af danske børn på min egen alder. Vi legede sammen og gik i skole sammen, så vi blev enormt hurtigt integreret. Der var ikke andre thaier. Der var Pernille, Sif og Hanne, og jeg kom meget hurtigt til at føle mig dansk. Når folk spørger, hvor jeg kommer fra, siger jeg Vestjylland.

Hvordan fandt du din levevej?

– I min familie fylder mad meget. Jeg er vokset op blandt kvinder, som er dygtige til at lave mad, og hvor mad er omdrejningspunktet. Når vi skal mødes i min familie, er spørgsmålene altid: Hvad skal vi spise, og hvad skal jeg tage med? Det var derfor, jeg valgte denne levevej. Jeg drømte ikke om at blive kok, men mad – og det, mad kan gøre mellem mennesker – gør mig varm om hjertet. Jeg læste til kok på Silkeborg Tekniske Skole og kom i lære hos brødrene Koch i Aarhus. I 2010 kom jeg til Kiin Kiin som nyuddannet kok, og så rullede det derfra. Jeg har knoklet for det, men jeg har også været på rette sted på rette tid, for i 2012 spurgte ejeren af Kiin Kiin, om jeg ville være køkkenchef på hans restaurant. Jeg følte mig egentlig ikke klar til det, men jeg tænkte, at jeg jo bare skulle gøre det, jeg plejede, og så måtte det briste eller bære. Jeg havde intet at tabe.

Hvordan har du det med at blive genkendt på gader og veje?

– Akavet! Jeg føler mig jo ikke kendt, og selv om det er supersødt, så ved jeg ikke helt, hvad jeg skal gøre ved mig selv, når folk vil tage et billede. Jeg var engang på Randers Station på vej hjem fra optagelser til Maddysten, da en hel flok thailandske damer kom løbende hen mod mig. Jeg tænkte, at jeg måske kendte dem gennem min mor. I Thailand er man meget respektfuld over for dem, der er ældre end én selv, så det var jeg selvfølgelig, men for dem var jeg kendt, så de var meget ydmyge over for mig, og det blev en virkelig underlig situation. Jeg tror, det billede, der blev taget, står i et thailandsk hjem og ser meget underligt ud.

LÆS OGSÅ: Anna Ingrisch: "Jeg er glad for, at jeg turde gå med kærligheden"

Hvem er den vigtigste vejleder i dit liv?

– Min mor! Hun er den vildeste kvinde, jeg kender. Jeg har altid brugt min mor, når jeg trænger til et spark i måsen. Det, hun har opnået med sin viljestyrke… Hun forlod sine børn, tog til et fremmed land og skabte et liv, ikke bare for sig selv, men også for tre børn. Jeg bliver helt rørt. Det er vist graviditetshormoner. Jeg tudede også til optagelserne på Masterchef forleden. Hun er også min vejleder med mad, og hun kan beat me any day i thaimad. Hun er hamrende ligeglad med min uddannelse og min michelinrestaurant. Når vi er sammen, er det hende, der laver mad, for jeg kan ikke engang holde på en kniv, når hun er i nærheden. Da hun besøgte Kiin Kiin, føltes det værre for mig, end da Michelin var her.

Har du nogensinde stået i en situation, hvor du mistede vejgrebet?

– I 2016 gik jeg og min eks fra hinanden efter at have været sammen i ti år. Jeg var 30 år og følte, at jeg havde mistet manden i mit liv og skulle starte forfra. Jeg anede ikke, hvor eller hvem jeg var. Jeg havde opnået det, jeg ville i karrieren, men jeg havde ikke en mand at skabe en familie med. Min mor var et af de få mennesker, der ikke bare havde ondt af mig. Hun sagde direkte: ”Rejs dig! Universet drejer sig ikke kun om dig. Life goes on.” Og ja, hun mistede jo sin mand, da hun havde små børn. Det lyder som en kliche, men at jeg var med i Vild med dans i 2017, gjorde så meget for mig. Jeg løsrev mig i en periode fra restauranten, og det tvang mig til at finde ud af, hvem jeg var. I fire måneder var jeg nødt til at fokusere på noget andet end mig selv. Folk, der kender mig godt, sagde, at det var vildt, hvor meget jeg tudede, da jeg røg ud af Vild med dans, men det var ikke kun Vild med dans – det var hele den tur, jeg havde været igennem.

Hvem har fundet vejen til dit hjerte?

– Det har Anders. Vi mødtes til et afterparty til Vild med dans i 2017. Han var én af Mads Vads gæster, for Anders er administrerende direktør på Mads’ danseskole i Aarhus. Vi endte i byen og snakkede og grinede hele aftenen. På et tidspunkt tog jeg en taxa hjem til Østerbro, og så sagde han, at han også skulle i den retning. Undervejs tænkte jeg ”fuck det” og spurgte, om han havde tænkte sig at kysse mig eller hvad. Så gjorde han det, og vi har været sammen siden. Jeg faldt for hans drive. Han vil noget i livet, og der er ikke så meget pjat. Han har et mål, ligesom jeg selv har, og jeg synes ikke, man skal sige undskyld for, at man knokler for sit mål, hvis det er det, man vil. Jeg arbejder hver aften, og derfor skulle jeg finde én, der har det på samme måde med sit arbejde. Jeg er kok, og jeg lever og ånder for mad, og ligesom en landmand har jeg aldrig rigtig fri. Selv på mine friaftner er restauranten i mit hoved. Anders har det på samme måde med sit arbejde, og heldigvis elsker han mad. Forleden aften var han faktisk med mig i restaurantens køkken og kørte service. Vi har aldrig prøvet at bo sammen, for han har sit job i Aarhus, og jeg bor i København, men vi kigger efter lejlighed sammen.

LÆS OGSÅ: Katrine Muff: "Jeg elskede ham, som jeg er gift med nu, og han ikke ville have mig"

Hvor er du på vej hen lige nu?

– Jeg er på vej til at blive mor. Det bliver en stor omvæltning i mit liv, for jeg har levet meget egoistisk. Mit job har været min identitet mange år, og nu er der pludselig andre hensyn at tage. Siden jeg var 17 år, har jeg fokuseret på at komme til tops så hurtigt som muligt, men nu er der pludselig en lille pige, der skal til at bestemme. Jeg har allerede haft et par meltdowns over det. Hvor skal vi bo, og er min karriere slut nu? Men jeg er fast besluttet på, at det ikke er slut. Jeg må løse det, så jeg ikke skal ofre noget. Men jeg har ikke ret mange kvinder at spørge til råds i min branche. Mændene har det tit lettere.

Hvornår kan du føle dig på afveje?

– Når jeg ikke har kontrol, som for eksempel nu hvor jeg er gravid. Jeg kan godt lide at vide, at jeg altid kan tage kontrol over situationen. Folk siger faktisk, at jeg er ligesom to personer. På restauranten er jeg ekstremt firkantet, og tingene skal være på min måde. Tingene skal stå på en bestemt måde, men derhjemme er jeg sådan én, der smider mit tøj på gulvet som en 14-årig, og så har jeg en rengøringsdame til at samle det op. Lige nu er Anders og jeg ved at finde ud af, hvor vi skal bo, og hvilken barnevogn vi skal have. Men den slags er jeg fløjtende ligeglad med. Det må Anders finde ud af.