Brasch blog

Dansk topmodels søster lancerer ny blog

Det er kommet os for øre, at it-pige Caroline Brasch Nielsens løbeglade søster nu har startet sin egen blog med fokus på netop det, hun gør så godt; løb, sundhed og sporty mode.

Du kan følge 24-årige Frederikke Brasch Nielsen på Braschontherun.com. Bloggen er lanceret i samarbejde med Youheshe.com, hvor den ligger side om side med stifter Lulu Henckels blog.

Bloggen blev skudt i gang 22. maj og vil i fremtiden byde på indlæg om sund livsstil, rejser til verdens storbyer og inspiration indenfor mode med et sportsligt udtryk, som Frederikke selv elsker højt. Desuden vil der også være lidt high fashion at komme efter, når søster Caroline sætter sig til tasterne i New York og giver sit besyv med som gæsterblogger i ny og næ.

Vi er spændt på, hvad det udvikler sig til!

Find endnu mere inspiration blandt Eurowomans bloggere. Lær dem bedre at kende her.